Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge til Området for Transplantationsimmunologi og Danske Stamcelledonorer Øst ved Vævstypelaboratoriet, Rigshospitalet

Har du mod på spændende arbejdsopgaver indenfor et højtspecialiseret og akkrediteret fagområde i sundhedsvæsenet? Vi søger en overlæge med erfaring indenfor Transplantationsimmunologi og Danske Stamcelledonorer Øst på Vævstypelaboratoriet, Afdeling for Klinisk Immunologi, Diagnostisk Center, Rigshospitalet. Stillingen er nyoprettet, da vores aktiviteter har været voksende i kompleksitet og omfang.

Vævstypelaboratoriet har ca. 80 medarbejdere og er opdelt i to fagområder: Transplantations Immunologi/Danske Stamcelledonorer Øst og Diagnostisk Immunologi. Som bindeled i afdelingen har vi et driftssekretariat og en kvalitetsansvarlig afdelingsbioanalytiker. Derudover er der et selvstændigt forskningsområde.

Transplantationsimmunologi og Danske Stamcelledonorer Øst omfatter 20-25 bioanalytikere, 1 sekretær, 3 speciallæger og 3 naturvidenskabelige akademikere. Arbejdsopgaverne varetages i tæt tværfagligt samarbejde.

Som overlæge skal du fungere som lægefaglig specialist og deltage i udvikling, implementering, daglig drift og supervision i områdets laboratoriefunktioner, specialprogrammer for transplantationspatienter og øvrige diagnostiske opgaver.

Opgaver i området for Transplantationsimmunologi og Danske Stamcelledonorer Øst:

Vi er en central samarbejdspartner for de kliniske afdelinger ved nyre-, hjerte-, lunge-, pancreas- og levertransplantation samt ved stamcelle-/knoglemarvstransplantation.  Vi servicerer og understøtter patientdiagnostik og behandling, og vi arbejder med fokus på, at finde den bedst mulige donor til den enkelte patient. Vi udfører højt-specialiserede analyser i et stort volumen, hvilket kræver, at alle områdets medarbejdere er villige til en vedvarende effektiviseringsproces, forandring og tilpasning, tværfagligt samarbejde og hensyn.

Området varetager bla.:

  • Immunologisk laboratorieudredning af patienter og donorer før og efter transplantation herunder HLA typebestemmelse, HLA og HPA antistofundersøgelser, KIR og HPA genotypebestemmelse og kimærismeanalyser
  • 24/7 vagtfunktion ved transplantation med afdøde donorer
  • Administration af registeret Danske Stamcelledonorer Øst, international donorsøgning og donorudvælgelse ved stamcelle-/knoglemarvstransplantation.
  • Administration af nyreventelister og specialprogrammer i det nordiske samarbejde i Scandiatransplant ved nyretransplantation.
  • HLA og HPA typebestemmelser samt antistofudredning som led i sygdomsdiagnostik og behandling. 

Områdets organisering:

  • Laboratorieaktiviteter med teknikker, der omfatter NGS, qPCR, Luminex antistofanalyser, flowcytometri og lymfocytotoksicitet
  • Et transplantationssekretariat
  • En prøvemodtagelse
  • Et præanalytisk område, der varetager DNA oprensning for alle områderne på Vævstypelaboratoriet.

Alle laboratoriefunktionerne er akkrediteret af European Federation for Immunogenetics og DANAK, mens donorregister/donorsøgning er kvalificeret ved World Marrow Donor Association. Alt arbejde udføres derfor ifølge standardprocedurer med dokumentation af udviklingsarbejde og afvigelser.

Vi deltager i uddannelse af bioanalytikere og speciallæger.

Arbejdsopgaver:

Dine arbejdsopgaver kan samles til følgende:

  • Ansvar for IT og digitalisering
  • Ansvar for undervisning af lægevagthold og uddannelseslæger
  • Ansvar for nogle definerede koordinerende kvalitetsopgaver
  • Ansvar for trombocytområdet herunder trombocyt antistoffer, HPA gentyper, rådgivning ift. trombocytimmunologi f.eks. FNAIT og søgning efter trombocytdonorer.
  • Ansvar for drift, udvikling og besvarelser af CDC analyser og flowcytometrisk crossmatch
  • Ansvar for udarbejdelse af nyretransplantationsstrategier (STAMP, STEP og komplicerede undtaget)

Du indgår i et tæt samarbejde med områdets ledelse og et team af speciallæger, cand. scient’er, ph.d’er og bioanalytikere. Som lægefaglig ekspert skal du aktivt tage medansvar for den kontinuerlige videreudvikling og forbedring af områdets analyserepertoire og IT-understøtning. Laboratoriet har en fokuseret indsats for opretholdelse af akkreditering fra European Federation for Immunogenetics samt DANAK standarden DS/EN ISO 15189 i samarbejde med resten af teamet.

Kvalifikationer

  • Speciallæge i klinisk immunologi.
  • Erfaring med projektledelse.
  • Solid og bred laboratorieerfaring indenfor flere af områdets laboratorieteknikker. Herunder lægger vi særlig vægt på, at du har hands-on erfaring. Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med automatisering.
  • Interesse for IT og gerne erfaring med IT-implementering.
  • Kreativ, innovativ og aktivt bidragende til udvikling, implementering, omlægning og tilpasning af den daglige laboratoriedrift.
  • Interesse for den nyeste faglige viden og aktivt arbejdende for kontinuerlig udvikling af egne kompetencer.
  • Finder det naturligt at arbejde med kvalitet indenfor rammerne af akkrediteringsstandarder.
  • Du skal både være god til at arbejde selvstændigt, men også kunne være en fleksibel og loyal holdspiller, der er god til samarbejde og evner at opbygge relationer til mange faggrupper samt kan bevare det gode humør også i situationer med højt arbejdspres.
  • Har interesse for tværfaglig undervisning på mange niveauer.
  • Dokumenteret forskningserfaring i form af en ph.d. eller lignende.

Vi tilbyder

  • Et velfungerende dynamisk team med et godt arbejdsmiljø
  • Engagerede, fleksible og ansvarsbevidste kollegaer
  • Gode muligheder for faglig udvikling i et spændende og alsidigt højt-specialiseret arbejdsområde, der er i rivende udvikling.

Ansættelsesvilkår

  • Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse

1. juli eller snarest muligt herefter.

Send din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation så vi har den senest den 1. juni 2023.

Har du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte overlæge Helle Bruunsgaard, 3545 6566 eller helle.bruunsgaard@regionh.dk, alternativt overlæge Anne Werner Hauge på 3545 7590 eller anne.werner.hauge@regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Helle Bruunsgaard
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk immunologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    249517
  • Quick-nr.
    449070
  • Indrykningsdato
    12-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Helle Bruunsgaard
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk immunologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    249517
  • Quick-nr.
    449070
  • Indrykningsdato
    12-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job