Region Sjælland
Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
Har du særlig interesse for Angst, OCD og depression? Så har vi en spændende stilling her. Vi søger en specialpsykolog/psykolog/specialist i psykoterapi til Psykiatrisk Klinik Roskilde-Køge.
Til vores angst, depression, OCD og PTSD team leder vi efter en psykolog kollega, der deler vores interesse for både udredning samt psykoterapeutisk behandling. Finder du tilfredshed i at give håb og lindring af psykisk lidelse? Ønsker du at være del af et tværfagligt fællesskab, hvor vi arbejder sammen om patienterne indenfor en ramme med udredning og meningsfuld behandling? Et arbejde hvor man aldrig er alene, når det man står i opgaver der er både udfordrende og komplekse. Vækker det din interesse, at kunne være med til at sætte dit præg i en proces, hvor vi efter at have været igennem en del forandringer, står ved en skillevej, hvor både klinik og behandlingstilbud er under etablering? Så er det præcis dig, vi leder efter.
Vi har en ledig psykolog stilling 37 timer/ugentligt fra 1. juli 2023 eller snarest derefter med ansættelse i Roskilde samt enkelte arbejdsfunktioner i vores klinik i Køge.
Hvem er vi?
Vores klinik ligger i Roskilde og har ligeledes funktioner i en tilhørende enhed i Køge, dette er dog i mindre grad. Vi er en tværfaglig sammensat personalegruppe bestående af psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgiver, psykomotorisk terapeut, fysioterapeut og sekretærer. I vores psykoterapeutiske klinik behandles patienter med depression, angst, OCD og PTSD. Desuden behandler vi patienter med hhv. emotionelt ustabil personlighedsstruktur og ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur. Vi har både hoved - og regions funktioner i klinikken. Psykologen der ansættes vil have mulighed for at få arbejdsfunktioner i overensstemmelse med både ønsker og kvalifikationer, men vil som udgangspunkt være tilknyttet det team der behandler Angst, depression og OCD.
Vi ligger godt placeret i velegnede lokaler og har grupperum i gåafstand til smukke omgivelser ved havnen og udsigt til Domkirken. Der er halvanden km til stationen, en smuk gåtur gennem Roskilde centrum eller parken.
Hvad skal du lave?
De primære opgaver for en psykolog i teamet vil være journaloptagelse, udredning, visitation og behandlings konferencer samt psykoedukation og psykoterapeutisk behandling, både individuelt og i gruppe. Hertil kommer andre arbejdsopgaver som f.eks. supervision og undervisning af andet personale.
Dine kvalifikationer
Du må gerne være autoriseret psykolog, eventuelt specialist i psykoterapi/psykopatologi eller uddannet specialpsykolog.
- Gerne erfaring med gruppebehandling gerne indenfor målgruppen.
- Gerne CBT uddannelse.
- Gerne erfaring med udredning.
- Gode samarbejdsevner.
- Gode formidlingsevner både skriftligt samt mundtligt.
- En positiv tilgang til arbejdet i en til tider hektisk hverdag.
- Selvstændighed og ansvarlighed.
- Vi glæder os altid over humor i hverdagen
Hvad bidrager vi med:
- En spændende og inspirerende arbejdsplads hvor du kan være med til at sætte dit præg på behandlingsopgaven.
- Godt kollegaskab og sparring prioriteres højt. Vi anser det nødvendigt for at hjælpe patienterne og dig videre
- Muligheder for efter/videreuddannelse
- Gode fysiske rammer med dejlige kontorer og grupperum
- Høj grad af selvstændighed i det daglige arbejde
- Tværfaglig supervision
- Monofaglig supervision vedrørende psykoterapi og testning for psykologer i Psykiatrien Øst, Roskilde
- Faglig tilknytning til den øvrige psykologgruppe i Psykiatrien Øst
Behandlingsforløbene er planlagt ud fra Danske Regioners pakkeforløb primært i gruppe. Vi inddrager pårørende, børn og netværk hvor det er relevant. Vi anvender forskellige psykoterapeutiske metoder, bølger af kognitiv terapi samt mentaliseringsbaseret terapi (MBT behandling). Behandling kan understøttes/suppleres psykofarmakologisk.
Vi foretager løbende evaluering af behandlingsarbejdet og deltager også i forskningsprojekter.
Ledelseskonstruktionen af klinikken er relativ ny. Afsnitsledelsen består af ledende overlæge Lisbeth Perstrup, oversygeplejerske Dorrit Dilling-Hansen samt assisterende oversygeplejerske Gitte Moth og er primært placeret i Roskilde.
Er din interesse vakt, og vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte klinikkens ledelse på telefon 58537660 eller aftale et uforpligtende besøg.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner.
Man gør opmærksom på, at der i forbindelse med tilbud om ansættelse vil blive indhentet en straffe og børne attest.
Ansøgning modtages kun elektronisk
Ansøgningsfrist 5. juni
Der stiles mod samtaler løbende i juni måned.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Dorrit Dilling-Hansen - Adresse
Havnevej 5, st., 4000 Roskilde - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2023 - Regionens jobnr.
026909 - Quick-nr.
449116 - Indrykningsdato
15-05-2023 -
Ansøgningsfrist
05-06-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Havnevej 5, st., 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Dorrit Dilling-Hansen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2023 - Regionens jobnr.
026909 - Quick-nr.
449116 - Indrykningsdato
15-05-2023 -
Ansøgningsfrist
05-06-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Psykolog med ansvar for behandling og faglig udvikling
Socialområdet Himmelev | Sofie Madsens Vej 5, 4330 Hvalsø
PsykologOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025 -
Psykolog til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Holbæk
Psykiatrien | Birkevænget 7, 4300 Holbæk
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025