Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 13, indgang 3, 1. sal, 2600 GLOSTRUP

Radiograf søges til Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet - Glostrup

Med etableringen af Bodil Eskesen Centret på Rigshospitalet, Glostrup samles Afdelingen for Hjerne- og Rygmarvskader og det betyder flere sengepladser, flere patienter og flere undersøgelser.

Vi søger derfor en radiograf til en fast stilling i vores afdeling. Stillingen er på 37 timer pr. uge med start 1. august 2023 eller efter aftale og med tjenestested i Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet i Glostrup.

Har du lyst til en hverdag, hvor du arbejder i dybden og fagligt kan gøre en forskel for den enkelte patient - i tæt samarbejde med dine kollegaer, både internt og på tværs af hospitalet? Så vil vi glæde os til at byde dig velkommen.

Vi kan tilbyde:

Vi er 75 engagerede og fagligt dygtige kollegaer, heraf 45 radiografer, som har fokus på patientforløbet. Vi kan have travlt, men der er samtidig tid til at være gode kollegaer, hvor humor i hverdagen samt sociale arrangementer er i høj prioritet.

Et højt specialiseret hospital kræver en høj kvalitet af undersøgelserne, derfor er optimering og efteruddannelse en del af vores hverdag. Vi har superbrugere i modaliteterne, en beskrivende radiograf, samt 2 forskningsradiografer til at støtte vores indsats for at fremme kvalitet, forskning og udvikling. Hos os tager vi uddannelsesopgaven seriøst. Du kommer til at indgå i opgaven med den daglige vejledning og uddannelsen af radiografstuderende – vores kommende kollegaer.

Vi prioriterer at der er balance mellem fritid og arbejdsliv. Du har indflydelse på din egen vagtplan, og vi sørger for at have et grundigt introduktionsprogram klar til dig, uanset om du er nyuddannet eller har erfaring fra andre steder. Efter endt oplæring vil du kunne indgå i vagtarbejde.

Du er den rette ansøger, hvis du:

  • Er en faglig dygtig og ansvarsbevidst radiograf med motivation til nye udfordringer
  • Har lyst og evne til at udvikle faget og højne kvaliteten
  • Har en professionel holdning til egen og andres læring
  • Har et godt humør og gode samarbejdsevner såvel fagligt som tværfagligt
  • Har lyst og evne til at arbejde selvstændigt
  • Har fokus på gode patientforløb
  • Er mødestabil og fleksibel

Du må meget gerne have erfaring eller særlige interesser for MR og CT, da vi altid kan bruge dygtige medarbejdere inden for disse modaliteter.

Lidt om os:

Rigshospitalet er et højt specialiseret hospital. Glostrup Hospital blev pr. 1. januar 2015 fusioneret med Rigshospitalet, så begge matrikler varetager udredning og behandling på et højt specialiseret niveau. Vi har specialer inden for neurologi, kardiologi, rehabilitering, øjensygdomme, reumatologi og rygsygdomme. Derudover har vi en akutklinik, en medicinsk afdeling og en række ambulatorier. Vi betjener alle hospitalets afdelinger og ambulatorier, samt praktiserende læger og -speciallæger. Vi har regions- og landsdelsfunktioner, og vi udfører ca. 100.000 undersøgelser årligt.

Afdelingen har vagt i treholdsskift hele døgnet. Vagten tilrettelægges, så der er mulighed for faste vagter og rum for mere fleksibilitet til fritid. Radiograferne er organiseret i gruppestrukturer, hvor de har særlige kompetencer inden for modaliteterne DR, CT, MR og UL.

Afdelingen har 5 MR-skannere med både 1,5 og 3 Tesla, 3 CT-skannere, 1 thoraxrum, 3 DR-rum, 1 biplan-gennemlysningsrum, 3 mobile røntgenapparater samt 3 ultralydsrum. Afdelingen er fuldt digitaliseret.

Ønsker du yderligere information om afdelingen er du velkommen til at kontakte:

Overradiograf Lars Jensen på tlf. 3863 4321 eller e-mail lars.jensen.01@regionh.dk eller overradiograf Mark Walther Laurberg tlf. 3863 43 22 eller e-mail mark.walther.laurberg@regionh.dk.

Du kan, efter aftale, også kigge forbi og få en fornemmelse af afdelingen. Du finder os ved indgang 3 på 1. sal.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Tillidsrepræsentant på afdelingen er Radiograf Jan Molin.

Ansøgningsfrist: 15. juni 2023.

Ansættelsessamtaler Afholdes løbende.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Lars Jensen
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, indgang 3, 1. sal, 2600 GLOSTRUP
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    249555
  • Quick-nr.
    449151
  • Indrykningsdato
    15-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, indgang 3, 1. sal, 2600 GLOSTRUP
  • Kontaktperson
    Lars Jensen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    249555
  • Quick-nr.
    449151
  • Indrykningsdato
    15-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kan du gi’ strålebehandling?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Radiograf

Opslået
11-03-2026

Ansøgningsfrist
17-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Radiograf til vagtfri stilling

Gentofte Hospital  |  Kildegardsvej 30A, 2900 Hellerup
Radiograf

Opslået
16-03-2026

Ansøgningsfrist
13-04-2026