Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse

Lægesekretær

Hvis du ønsker en uforudsigelig arbejdsdag, som aldrig ligner den foregående og har du lyst til anderledes og unikke funktioner i et team-orienteret fællesskab, så er det NU du skal slå til.

Ser du dig selv som en uundværlig brik i et tværfagligt fællesskab og arbejder du målrettet på at yde en suveræn service til vores patienter og kliniske personale? Er du ambitiøs og engageret på dit fags vegne? Har du lyst til at arbejde på det akutte område, hvor tingene ofte går stærkt, hvor dagen ikke kan planlægges og hvor du er afdelingens ansigt i mødet med den akutte patient? Kan du holde hovedet koldt i en akut situation på en traumestue med overblik og handlekraft? Trives du med skiftende arbejdstider i treholdsskift og weekendvagt hver 2. weekend – men ofte fri på hverdage? Så er det dig vi mangler.

Vi søger lægesekretærer på 32 timer (eller efter aftale) til Akutafdelingen i Slagelse Har du lyst til at høre mere om stillingen og de mange muligheder den indeholder så kontakt ledende lægesekretær Dorthe Westergaard, dkwe@regionsjaelland.dk , mobil:  60 93 99 03

KOM TIL ÅBENT HUS I AKUTAFDELINGEN TORSDAG DEN 15.6. KL. 15.30-18.00 OG HØR MERE OM DE FORSKELLIGE SPÆNDENDE FUNKTIONER. SE EKSEMPLER PÅ OG TAL MED EVT. KOMMENDE KOLLEGER OM FORDELENE VED AT ARBEJDE I VAGTER. 

Om Akutafdelingen
Slagelse Sygehus er et af regionens fire akutsygehuse. Alle akutte patienter til Slagelse Sygehus modtages via akutafdelingen. Akutafdelingen flyttede i 2013 til et nybygget akuthus, hvor vores patienter og personale har optimale rammer. Vores afdeling modtager ca. 26.000 akutte patienter til indlæggelse og ca. 35.000 skadepatienter pr. år. Vores afdeling består af; en skadestue med traumestuer, et modtagerafsnit med 56 senge fordelt på to etager samt skadeklinikken på Næstved Sygehus. Vi er ca. 250 ansatte i akutafdelingen, heraf 34 lægesekretærer.

Se denne video Hvordan er det at arbejde som sekretær på Akutafdelingen? - YouTube hvor tre af dine (måske) kommende kolleger fortæller om hvordan det er at være på Akutafdelingen.

Se denne video, hvor de fortæller om fordelene ved at arbejde i vagter. Lægesekretær på akutafdelingen - Skiftevagter - YouTube

 

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Dorthe Westergaard
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    026923
  • Quick-nr.
    449159
  • Indrykningsdato
    15-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Dorthe Westergaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    026923
  • Quick-nr.
    449159
  • Indrykningsdato
    15-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.