Region Syddanmark

Region Syddanmark

Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart

Erfaren fysioterapeut med interesse for kroniske, komplekse non-maligne smerter til Smertecenter Middelfart

Da en af vores fysioterapeuter skal lave ph.d. søger vi pr. 1. september 2023 en fysioterapeut som: 

  • brænder for tværfaglig smertebehandling af patienter med kroniske komplekse non-maligne smerter
  • er bredt velfunderet monofagligt og samtidig har et bio-psyko-socialt perspektiv i forhold til arbejdet med patientgruppen
  • har fokus på høj faglig kvalitet i en hverdag med komplekse patienter
  • sætter patienten først i behandlingsperspektivet.

Stillingen er en 4-årig stilling på 30 timer.

Smertecenter Middelfart leverer et specialiseret tværfagligt behandlingstilbud til personer med kroniske, komplekse, non-maligne smerter. Fundamentet for behandlingen er hjælp til selvhjælp.

Du vil indgå i et team på i alt 19 personer, som ud over dig består af læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgiver, lægesekretærer og 3 fysioterapeutkolleger.

Det faglige indhold i stillingen består af:

  • specialiserede fysioterapeutiske vurderinger af patienter med kroniske, komplekse smerteproblematikker
  • visitering til og varetagelse af individuelle behandlings- og træningsforløb samt holdundervisning
  • tværfagligt samarbejde omkring patienterne
  • bidrag til det tværsektorielle samarbejde via skriftlig og mundtlig kommunikation med eksterne samarbejdspartnere
  • Instruktion i TENS – individuelt og på hold.

I vores fysioterapeutiske forløb er der fokus på:

  • grundig vurdering af smerteproblematik ud fra et bio-psykosocialt perspektiv
  • grundig patient-edukation om smertetilstande og årsagssammenhænge
  • gradueret genoptræning og behandling af patienter
  • støtte til meningsfuld bevægelse i hverdagen
  • at skabe hensigtsmæssig aktivitetsregulering bl.a. gennem graded activity/exposure, energifordeling og redskaber fra kognitiv terapi
  • at være facilitator i forhold til patientmålsætninger og effektevaluering af forløb.

Vi forventer af dig, at du:

  • er autoriseret fysioterapeut med et bredt fagligt fundament og erfaring inden for arbejdet med patienter med kroniske non-maligne smertetilstande
  • har en anerkendende, positiv og helhedsorienteret tilgang til patientgruppen
  • har evnen til at bevare overblikket i mødet med komplekse problemstillinger
  • kan arbejde selvstændigt, og brænder for det tværfaglige samarbejde
  • har opdateret viden om neurofysiologiske smertemekanismer og kompetencer inden for den kognitive tilgang til kronisk komplekse smerter samt har erfaringer med at inddrage det i behandlingsforløb
  • har kendskab eller lyst til at arbejde med TENS
  • har lyst og evne til at undervise større og mindre patientgrupper
  • har gode samarbejdsevner
  • har en respektfuld tilgang til Sygehus Lillebælts værdier i kommunikation med og involvering af patienter, pårørende og kolleger.

Vi tilbyder dig:

  • et dygtigt, tværfagligt team
  • gode kolleger, som altid er klar til gensidig sparring
  • en spændende og afvekslende arbejdsdag, hvor den høje faglighed og den bio-psyko-sociale tilgang er i højsædet
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • en arbejdsplads som prioriterer tværfaglige teamkonferencer, journalclubs samt undervisning i relevante emner internt og eksternt
  • et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel.

Smertecenter Middelfart er en del af Anæstesiologisk Afdeling, Vejle og Middelfart Sygehuse, og du vil referere til afdelingsledelsen.

Spørgsmål og yderligere oplysninger

Du kan læse mere om os her på vores hjemmeside: Smertecenter Middelfart (sygehuslillebaelt.dk)

Funktionsbeskrivelsen kan du se her: Fysioterapeut, Smertecenter

Hvis du har brug for yderligere fagspecifikke informationer er du velkommen til at kontakte fysioterapeut Lotte Ladegaard Kristensen pr. mail lotte.ladegaard.kristensen@rsyd.dk.

For spørgsmål af mere organisatorisk karakter kan du kontakte chefsygeplejerske Susanne Kloster på telefon 79 40 62 06.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med udgangspunkt i reglerne om Ny Løn.

Referencepersoner
I din ansøgning bedes du anføre mindst to referencepersoner, som ansættelsesudvalget må kontakte, hvis vi beslutter os for at ansætte dig.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfrist den 11. juni 2023.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 20. juni 2023.
Tiltrædelse den 1. september 2023.

Vi ser frem til at høre fra dig, og beder dig søge stillingen via funktionsknappen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Middelfart Sygehus
  • Kontaktperson
    Susanne Bøgeholt Kloster
  • Adresse
    Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2023
  • Regionens jobnr.
    225291
  • Quick-nr.
    449193
  • Indrykningsdato
    22-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Middelfart Sygehus
  • Adresse
    Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Susanne Bøgeholt Kloster
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2023
  • Regionens jobnr.
    225291
  • Quick-nr.
    449193
  • Indrykningsdato
    22-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.