Region Hovedstaden
Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Over 30 speciallæger i Psykiatrisk Center Ballerups ambulatorier venter på at få dig som kollega! Bliv speciallæge i vores OPUS team
Det er gået stærkt de sidste år! Vi har udviklet både den almene psykiatri og specialfunktioner, internationale forskningsmiljøer er i kraftig vækst, og antallet af fastansatte speciallæger er forøget med 50%. Samarbejdet mellem erfarne og relativt nyuddannede speciallæger skaber et dynamisk miljø - både fagligt og socialt.
Sammen sætter vi rammerne for den fortsatte udvikling - og bevarer pionerånden. Vil du være med?
Bliv en del af et socialt og fagligt stærkt team med fokus på forskning
Nu har du en sjælden mulighed for at blive afdelingslæge eller overlæge i OPUS, hvor dine nærmeste kolleger bliver den afsnitsledende overlæge, en afdelingslæge, en specialpsykolog, to sekretærer og 20 primærbehandlere som er psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter og socialrådgivere.
Vi er et meget engageret team og fagligheden er høj hos alle faggrupper. Vi lægger vægt på evidensbaseret behandling, samarbejder med mange forskningsprojekter (både på centeret og udenfor centeret) og er ved at kickstarte vores egen lokalt forankrede forskningsgruppe i OPUS Ballerup. Vi passer på hinanden, hygger os og har mange sociale arrangementer som f.eks. sommerfest, bowling og fredagsbar.
Behandlingstilgang og arbejdsopgaver
I OPUS har vi ca. 240 unge patienter (18-35 år) med en nydebuteret lidelse i skizofreni- og psykosespekteret tilknyttet. Efter diagnostisk udredning tilbydes patienterne et to-årigt OPUS-forløb med ugentlige terapeutiske og støttende samtaler hos primær behandler, medicinsk behandling (hvis det er relevant), psykoedukation og gruppeforløb (bl.a. social færdighedstræning).
Det lægelige arbejde foregår i et tværfagligt samarbejde, og består bl.a. af visitation af nye patienter og indledende vurderinger, diagnostisk udredning, udfærdigelse af behandlingsplaner og medicinsk behandling.
Behandlingen er recoveryorienteret, og vi har et stort fokus på at inddrage pårørende og hjælpe patienten med at løse sociale- og beskæftigelsesproblemer.
Om Centeret
OPUS er en del af Psykiatrisk Center Ballerup som rummer i alt cirka 45 speciallæger og 750 andre medarbejdere. Foruden en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit, har vi flere specialfunktioner, blandt andet behandling af spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge og PTSD, samt aktive forskningsmiljøer indenfor disse områder. Der er netop oprettet et professorat på centeret.
Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle centerets læger, gode muligheder for at deltage i efteruddannelse og konferencer, og vi tilbyder attraktive og fleksible vilkår.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en fagligt velfunderet speciallæge i psykiatri med interesse for unge med en psykotisk lidelse. Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Lægeforeningen.
Tiltrædelse efter aftale.
Kontakt og ansøgning
Du er velkommen til at besøge os og møde fremtidige kollegaer og ledere på centeret. Kontakt afsnitsledende overlæge i OPUS Ballerup, Kristine Krakauer, kristine.krakauer@regionh.dk eller
cheflæge for ambulatorier og specialfunktioner, Jens Drachmann Bukh, tlf. 22622813, mail: jens.drachmann.bukh@regionh.dk.
Ansøgning, CV, dokumentation af formelle og faglige kompetencer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.
Ansøgningsfrist: Den 10. juni 2023
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra udvalgte tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.
Du kan læse mere om centeret på www.psykiatri-ballerup.dk eller læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på: "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri -
Kontaktperson
Jens Drachmann Bukh - Adresse
Maglevænget 2, 2750 Ballerup - Stillingstype
Afdelingslæge, Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
249613 - Quick-nr.
449318 - Indrykningsdato
17-05-2023 -
Ansøgningsfrist
10-06-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Maglevænget 2, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Jens Drachmann Bukh - Stillingstype
Afdelingslæge & Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
249613 - Quick-nr.
449318 - Indrykningsdato
17-05-2023 -
Ansøgningsfrist
10-06-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Speciallæge i psykiatri søges til Frederiksberg, Psykiatrisk Center København!
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Overlæge | PsykiatriOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
16-06-2025 -
Ambitiøs afsnitsledende overlæge der vil gå forrest i behandlingen af psykose lidelser
Psykiatrisk Center København | Nrd. Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Overlæge & Ledende overlæge | PsykiatriOpslået
15-05-2025Ansøgningsfrist
05-06-2025 -
Speciallæge/1. reservelæge søges til ADHD og autisme team i Psykoterapeutisk ambulatorie, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Læge & Afdelingslæge & Reservelæge | PsykiatriOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
31-05-2025 -
Speciallæger til spisesøjlen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
09-06-2025 -
Har du særlig interesse for udredning og behandling af skizofreni-spektrum lidelser? Så søger Psykiatrisk Center Amager dig som speciallæge til sjældent udbudt stilling i specialiseret, åbent døgnafsnit
Region Hovedstadens Psykiatri | Digevej 110, 2300 København S
Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
23-06-2025