Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

1 - 2 speciallæger søges til reumatologisk afsnit, Medicin 2, Holbæk Sygehus

Er medarbejdertrivsel og medindflydelse vigtig for dig?

Så søger vi 1-2 engagerede kollegaer til vores reumatologiske ambulatorium på Holbæk Sygehus. Vi er en lille enhed med ønske om at vokse os større og endnu bedre. For at gøre det, har vi igennem noget tid aktiv arbejdet med strategi og vision for vores enhed og har identificeret 4 kerneværdier, som vi mener er indbyrdes afhængige og ligeværdige:

Højt fagligt niveau og aktiv forskning

Høj medarbejdertrivsel og godt arbejdsmiljø

Stor patienttilfredshed

Formålsdrevet innovativ ledelse 

For at udvikle vores afsnit yderligere, har vi brug for læger der kan se sig selv i sådan en enhed. Vi vil meget gerne indgå i en dialog i forhold til individualiserede funktionsbeskrivelser, så man kan få balancen på plads mellem arbejds- og privatlivet.

Vi har i optageområdet et bredt udvalg af patienter med reumatologiske sygdomme og en tilknytning til medicinsk observationsafsnit, med stuegangsfunktion sv.t. til ca. 1 dag om ugen, hvor vi varetager brede/uspecifikke internmedicinske tilstande, men hvor vi også lægger udredningsplaner for patienter med mistanke om systemisk reumatologisk tilstand.

Vi har et godt samarbejde med Køge Sygehus, som varetager regionsfunktionen, og Rigshospitalet, der har højt specialiseret funktion. På case basis har vi også samarbejdet med Odense Universitetshospital.

Vi har aktuelt tilknyttet én forskningsansvarlig overlæge, så der er også et ønske og en mulighed for at udvikle denne funktion yderligere.

I den ambulante funktion ser vi alle typer af reumatologiske patienter, og er altså ikke søjleopdelt, sådan som man er organiseret andre steder.

Der er rig mulighed for at få ansvar for egne funktionsområder hos os (f.eks. kvalitetssikring (Danbio) eller etablering af sygeplejerskeklinikker), og vi har naturligvis fokus på, at der følger kompetenceudvikling med særlige funktionsansvar.

Vi har en ultralydsansvarlig, og er i gang med reetablering af fast track funktion for GCA.

Til vores enhed er også tilknyttet rygfunktion som varetages selvstændigt af dygtige fysioterapeuter i samråd med én funktionsansvarlig speciallæge.

Om du er nyuddannet speciallæge eller har lang erfaring, er ikke det vigtigste for os. Vores fokus er på, at vi kan rekruttere dem, som sætter samarbejde og tværfaglighed højt og glæder sig over, at gøre en forskel hver eneste dag de går på arbejde.

Hvis du ønsker en uformel samtale eller møde, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Bjarne Nesgaard Andersen på telefon 9357 6588.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Bjarne Andersen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    027052
  • Quick-nr.
    449411
  • Indrykningsdato
    22-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    09-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Bjarne Andersen
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    027052
  • Quick-nr.
    449411
  • Indrykningsdato
    22-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    09-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.