Region Nordjylland

Billeddiagnostik E, Hobro

Stolbjergvej 8, 9500 Hobro

Radiograf søges til Billeddiagnostisk afdeling, AAUH, afsnit Hobro

Billeddiagnostisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, Afsnit Hobro søger pr. 1. august, eller efter aftale, en radiograf til et 1-årigt vikariat.

Vi søger en fagligt dygtig, engageret og motiveret radiograf til at indgå i afdelingens team.

Afsnittet i Hobro er en spændende og velfungerende afdeling, som består af 10 fotograferende personaler, 5 faste læger og 3 faste sekretærer. Herudover er der studerende indenfor alle faggrupper. Af modaliteter arbejdes der med CT, ultralyd, gennemlysning og konventionel røntgen. Afdelingen arbejder desuden struktureret med afholdelse af simulationstræning, hjertestopundervisning, forflytningsundervisning og modalitetsspecifik undervisning. På afsnittet lægges der stor vægt på høj kvalitet og det nære kollegiale samarbejde og der er et meget tæt samarbejde omkring det sammenhængende patientforløb med de øvrige afdelinger på matriklen.

Stillingen er vagtbærende, idet afdelingen på alle hverdage har en effektiv aftenvagt til kl. 23.00 efterfulgt af rådighedsvagt til kl. 7.30 fra bolig/vagtværelse med tilkald på maksimalt 45 minutter. Weekendvagter afholdes med en døgnvagt i rådighedsvagt fra vagtværelse. Derudover planlægges der med 12-timers knoglevagter og CT weekenddagvagter efter behov og ønsker. Man kan forvente ca. en vagt om ugen. Der vagtplanlægges efter ønskeplan, så der er medindflydelse på egen arbejdsplan.


Hele Billeddiagnostisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, består af 5 matrikler beliggende på afsnit Syd, Nord, Thisted, Farsø og Hobro. Det er den største og mest specialiserede inden for radiologien i regionen. I specialet udføres undersøgelser og behandlinger inden for alle områder af radiologien, på højt specialiseret niveau. Afdelingen er særdeles veludstyret, med stor apparaturpark og avanceret RIS/PACS. Alle 5 matrikler har et tæt samarbejde, hvor kvalitet, høj faglighed og udvikling vægtes højt i hverdagen og understøttes i afdelingen af fagpersoner med forskellige ansvarsområder. Heriblandt udviklingsradiografer indenfor MR, CT og det konventionelle område, afdelingens kvalitetsansvarlige radiograf, kvalitetsansvarlig radiograf indenfor mamma området, samt vores projektansvarlige radiograf og klinisk uddannelsesansvarlige radiograf.

Håber du kunne få lyst til at være en del af denne fagligt meget kompetente gruppe, hvor der er stor mulighed for personlig kompetenceudvikling og selvstændigt arbejde. Der planlægges naturligvis med oplæringsforløb og god introduktion.

Vores forventninger til dig er, at du:
-har interesse for at planlægge og indgå i optimale patientforløb
-har flair for apparatur
-er fleksibel og er samarbejdsorienteret
-er motiveret og nytænkende
-kan bevare overblikket i pressede situationer
-kan arbejde selvstændigt og er opsøgende
-er fagligt engageret, ansvarsbevidst og udviklingsorienteret
-kan lide et uforudsigeligt og omskiftende arbejdsmiljø

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
-at foretage undersøgelser på forskellige modaliteter
-at varetage pleje og omsorg af patienter
-at varetage oplæring/undervisning af andet personale og studerende
-deltage i planlægning og afvikling af undersøgelser

Vi kan tilbyde dig:
-arbejde på forskellige modaliteter
-muligheden for at udføre billeddiagnostik af høj kvalitet
-et alsidigt job hvor ikke to dage er ens
-muligheden for at udvikle din faglighed
-muligheden for at arbejde med akutte patienter i en travl hverdag
-mulighed for at være i et afsnit med et nært kollegialt samarbejde
-ønskeplan i vagtplanlægning

Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag d. 9. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 14. juni 2023 på matriklen i Hobro.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overradiograf Christina Breinholt Sørensen på telefonnummer: 23748709 eller mail chbas@rn.dk

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der indhentes reference efter aftale og børneattest i forbindelse med ansættelse.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Christina Breinholt Sørensen
    23748709
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    18141
  • Quick-nr.
    449463
  • Indrykningsdato
    23-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    09-06-2023


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Kontaktperson
    Christina Breinholt Sørensen
    23748709
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    18141
  • Quick-nr.
    449463
  • Indrykningsdato
    23-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    09-06-2023

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Radiograf søges til Billeddiagnostisk afdeling, AAUH, afsnit Hobro"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.