Lægesekretær i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet - Glostrup
Da vores dygtige kollega gennem mange år har valgt at søge nye udfordringer tættere på hjemmet, søger vi en ny kollega i vores Øjenlåg- og tårevejsteam. Vi sidder to sekretærer i teamet som ligeledes har været her i mange år og mangler lige dig. Så brænder du for lægesekretærfaget i en stilling med udviklingsmuligheder og fart på, så er du måske den kollega vi søger.
På afdeling for Øjensygdomme arbejder vi i teams, hvor dagligdagen vil være præget af et tæt tværfagligt samarbejde og hvor du som sekretær er en vigtig nøglespiller i den daglige drift.
Sekretærerne i vores afdeling er utroligt vigtige for en god og effektiv drift og er samtidig vigtige brikker i det tværfaglige samarbejde. Vi er en afdeling som vægter, at opgaverne løses af de bedste kompetencer, hvorfor sekretærerne ofte involveres i nye opgaver. Vi prioriterer og værdsætter derfor kompetenceudvikling for sekretærerne – for hele tiden at være på forkant med nye opgaver. Som sekretær i vores afdeling skal du derfor være motiveret for kompetenceudvikling i form af uddannelse eller ved løbende at udvide din opgaveportefølje.
Vi tilbyder
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer, vi sidder sammen med hornhindeteamet som er et team på tre sekretærer og sammen bidrager vi alle med højt humør.
- Udvikling i opgaveløsning som favner faglighed og det personlige
- Mulighed for at præge din arbejdsdag
- Kontinuerlige kurser og møder med vidensdeling på tværs
- Introduktion og grundig oplæring der tager udgangspunkt i dit faglige niveau og dine erfaringer.
- Mulighed for at arbejde hjemme en dag om ugen, når det passer ind i den daglige drift.
Dine opgaver
Lægesekretærerne i afdelingen arbejder i subspecialiserede teams, hvor dagligdagen vil være præget af et tæt tværfagligt samarbejde - og hvor du som lægesekretær er en vigtig nøglespiller i den daglige drift.
Som lægesekretær skal du, sammen med dit team, opretholde strukturen i opgaveløsningen samtidig med at du også skal samarbejde på tværs af afdelingens teams.
- Koordinering af patientforløb
- Visitering af henvisninger samt omvisitering til samarbejdspartnere
- Booking af operationer
- Registrering, arbejdslister, booking osv i SP
- Telefonbetjening og besvarelse af mail
Data og registrering er en vigtig kilde til at styre afdelingens drift, hvorfor du som sekretær vil have et stort ansvar omkring registrering og data, således der er en løbende optimering af registreringspraksis - og derved er i stand til at levere data til ledelsen.
Om dig
- Du skal være uddannet lægesekretær
- Du er udadvendt og positiv med et godt humør
- Du skal kunne lide en omskiftelig hverdag
- Du skal kunne lide at tale i telefon med patienter
- Du skal trives i et travlt sekretariat, hvor vi i alt sidder seks sekretærer
- Du må gerne have erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen
Om afdelingen
Øjenafdeling for Øjensygdomme er Danmarks største Øjenafdeling og modtager patienter fra hele landet. Afdelingen er geografisk placeret på Glostrup, men har også afsnit på Kennedy Centret i Glostrup, Nordsjællands Hospital i Hillerød og Blegdamsvej. Øjenafdelingen er en af afdelingerne i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Vi er ca. 360 ansatte og repræsenterer en bred vifte af faggrupper, heraf 59 sekretærer. Afdelingen er organiseret i 12 teams med hvert sit speciale indenfor øjensygdomme.
Vi er en travl arbejdsplads, præget af mange patientkontakter og med mange samarbejdspartnere.
Du kan finde oplysninger om Afdeling for Øjensygdomme på vores hjemmeside under afsnittet ”om klinikken”; Afdeling for Øjensygdomme
Vi lægger meget vægt på, at alle patienter får en særdeles imødekommende og venlig behandling, og vi strækker os langt, for at imødekomme patienternes ønsker. Til gengæld fører flertallet af øjenspecialets behandlinger til bedre syn og bedre livskvalitet.
Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Camilla Joost Tranberg på telefon 3863 4860
Ansøgningsfrist
Senest fredag d. 16.06.2023 og der vil løbende blive holdt samtaler til stillingen.
Stillingerne er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.
Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.
Vi er en røgfri arbejdsplads.
Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Camilla Dorte Joost Tranberg - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
249688 - Quick-nr.
449475 - Indrykningsdato
23-05-2023 -
Ansøgningsfrist
16-06-2023 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Effektivt lungemedicinsk ambulatorium udvider stadig – vi har brug for en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator 37 timer om ugen
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
20-09-2023Ansøgningsfrist
16-10-2023 -
Til den dygtige lægesekretær er der nu en spændende stilling ledig på Psykoterapeutisk Klinik i København
Psykiatrisk Center København | Nannasgade 28, 2200 København N
LægesekretærOpslået
11-09-2023Ansøgningsfrist
28-09-2023 -
Effektivt lungemedicinsk ambulatorium udvider stadig – vi har brug for en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator 37 timer om ugen
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
15-09-2023Ansøgningsfrist
16-10-2023 -
Brænder du for patientkontakt og at skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø?
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 101, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
20-09-2023Ansøgningsfrist
04-10-2023 -
Lægesekretær søges til Gammel Kongevej
Region Hovedstadens Psykiatri | Gammel Kongevej 33, 1610 København V
LægesekretærOpslået
13-09-2023Ansøgningsfrist
27-09-2023