Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Over- eller afdelingslæge med x-factor søges til alloplastik-sektionen på Nordsjællands Hospital

Vil du indgå i et team i fuld udvikling? Vil du have muligheden for at sætte præg på fremtidens alloplastik-område på Nordsjællands Hospital? Synes du – ligesom os – at det både skal være meningsfuldt, inspirerende og sjovt at gå på arbejde?

Vi søger en ny overlæge eller afdelingslæge med erfaring inden for den ortopædkirurgiske behandling af patienter med hofte- og knæledsartrose. Måske er det dig?

Du vil holde Nordsjælland godt gående
Du bliver en del af en stor afdeling, som varetager den ortopædkirurgiske behandling i hele planområde nord og omfatter traumatologi, alloplastik, hånd-, idræts-, skulder/albue- samt fod/ankelkirurgi hos både børn som voksne.

Vores afdeling har fået flere nye kræfter ombord og en ny ledelse inden for de seneste år. Det betyder, at vi er omstillingsparate og løbende afprøver nye arbejdsgange for at kunne udøve de bedste patientforløb. Som ledelse er vi åbne, nysgerrige og lydhøre – gode ideer og tiltag til fx arbejdsgange og procedurer er velkomne. Hos os er der gode udviklingsmuligheder for dig inden for kompetenceudvikling, uddannelse og ansvarsområder – ligesom du vil være med til at skabe retninger og rammer i forbindelse med flytningen til Nyt Hospital Nordsjælland.

Som overlæge eller afdelingslæge vil du arbejde specialiseret i vores alloplastik-sektion. Du vil varetage behandlinger af primære hofte- og knæ-alloplastikker, og du vil indgå i et teamsamarbejde med håndteringen af komplikationer og revisioner. Derudover vil du deltage i ortopædkirurgisk stuegang, ambulatoriefunktion og almindeligt afdelingsarbejde – men du vil fortrinsvist være tilknyttet alloplastik-sektionen.

Vi forventer, at du kan operere primære hofte- og knæ-alloplastikker selvstændigt. Du vil blive oplært i den del af alloplastik-kirurgien, som du ikke behersker endnu, ligesom du vil få mulighed for at udvikle specielle interesse­områder.

Vi prioriterer samarbejde og forskning
På Ortopædkirurgisk Afdeling ønsker vi at styrke den forskningsmæssige aktivitet. Det er derfor en fordel, hvis du tidligere har forsket og har en interesse for fremtidig forskning i ortopædkirurgiske emner. Desuden prioriterer afdelingen lægelig videreuddannelse højt, og vi forventer, at du deltager aktivt i supervision og uddannelse af yngre kolleger.

Dit daglige hold bliver en blanding af ambitiøse læger og dygtige plejepersonaler, terapeuter og sekretærer, så du får mange kontaktflader i din dagligdag. Vi regner med, at du har gode samarbejdsevner og situationsfornemmelse, og du søger synergi og relationer på tværs.

Vi har et trygt og varmt arbejdsmiljø, og vi prioriterer at have det sjovt, selvom der kan være travlt. Vi søger en god og faglig dygtig kollega, der forstår værdien af, at vi alle bidrager til løsning af opgaverne i fællesskabet, og som bidrager til, at vi sammen skaber en attraktiv arbejdsplads for alle.

Vi glæder os til at høre fra dig
Stillingen er vagtfri, men der vil forekomme operation og stuegang til kl. 18 på hverdage og stuegang i dagtiden i weekend/helligdage. Din vagtplan lægges i tæt samarbejde med vores skemalæggere, der har fokus på, at privat- og arbejdsliv forenes.

Stillingen som overlæge/afdelingslæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, er ledig til besættelse pr 1. august 2023 eller efter aftale. Ansøgeren skal være speciallæge i ortopædkirurgi. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Simon Serbian telefon 48 29 67 79 / e-mail simon.serbian@regionh.dk

Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation og cv.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 22. juni.

Ansøgningsfrist fredag d. 16. juni kl. 12.00 via nedenstående link.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Simon Serbian
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    249734
  • Quick-nr.
    449557
  • Indrykningsdato
    24-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Simon Serbian
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    249734
  • Quick-nr.
    449557
  • Indrykningsdato
    24-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.