Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Fodterapeut søges til Steno Diabetes Center Grønland

Brænder du for at styrke indsatsen i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, så er dette jobbet for dig.

I samarbejde med Sundhedsvæsenet opslår Steno Diabetes Center Grønland (SDCG) en stilling som fodterapeut med en landsdækkende funktion.

Stillingen vil være placeret i Nuuk, hvor du vil blive en del af et team på ca. 15 medarbejdere. Du vil komme til at varetage og koordinere den daglige kliniske del med at se diabetespatienter fra byen. Derudover vil du også få en landsdækkende indsats og derfor må du gerne være interesseret i at samarbejde med kystens medarbejdere gennem tjenesterejser, sidemandsoplæring og være sparringspartner i dagligdagen.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med alsidige udfordringer og indflydelse på arbejdspladsen.
  • Et landsdækkende samarbejde, hvor du som fodterapeut understøtter både Nuuk og kystens livsstilsambulatorier.
  • Har en vagtfri stilling
  • En mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø med gode og hjælpsomme kolleger.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet fodterapeut
  • Behersker grønlandsk og dansk
  • Er åben, fordomsfri og rummelig i forhold til patienter og kolleger
  • Er positiv, god til at kommunikere, kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket, samt sætter pris på socialt samvær og uformel dialog
  • Har lyst til at lære fra dig, såsom til medarbejdere uden for Nuuk
  • Har mulighed for at deltage i tjenesterejser uden for Nuuk

Om os:

Steno diabetes Center Grønland er et nystartet område i det Grønlandske Sundhedsvæsen.

Området finansieres i fællesskab af Novo Nordisk Fonden og Grønlands Selvstyre. Centerledelsen består af en administrativ og en lægefaglig chef. Teamet består af en tværfaglig kombination af administrative, sundhedsfaglige og forskningsmæssige medarbejdere og vil udvides gradvist i de kommende år. Fysisk ligger centeret indtil videre fordelt på Dronning Ingrids Hospital og Sundhedscenter i Nuuk. Steno Diabetes Center Grønland flytter i 2024 ind i en nyopført centerbygning i nærheden Dronning Ingrids Hospital og Sundhedscenter. Visionen er at forbedre den almene sundhed og livskvalitet for alle mennesker i hele landet med diabetes og udvalgte livsstilsrelaterede sygdomme såsom forhøjet blodtryk og kronisk obstruktiv lungesygdom. Der fokuseres på behandling og patientuddannelse, forskning, tværgående samarbejde, kompetenceudvikling, tele-medicin og kvalitet.

Læs mere om Steno diabetes Center Grønland: www.steno.gl

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 01. juli 2023 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 14. juni 2023

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Michael Lynge Pedersen på tlf. (+299) 34 44 43 eller på e-mail: MILP@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: personale@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    23-378
  • Quick-nr.
    449580
  • Indrykningsdato
    24-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    23-378
  • Quick-nr.
    449580
  • Indrykningsdato
    24-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.