Overbioanalytiker på Klinisk Biokemisk afdeling til Herlev og Gentofte Hospital
Vi søger en ambitiøs og energisk bioanalytiker, der kan varetage stillingen som overbioanalytiker med ansvar for vores sektion for specialanalyser, herunder varetage ansvar for prøvemodtagelse og forsendelse i afdelingen. Sektionen dækker 5 analyseplatforme med analyser strækkende sig fra doubletest til analyser af markører for autoimmune sygdomme og maligne sygdomme.
Stillingen indebærer ansvar for den daglige drift i sektionen i klinisk biokemisk afdeling på Herlev matriklen og på Gentofte matriklen.
Der er derudover fælles opgaver i overbioanalytikergruppen, såsom personaleledelse og administrative opgaver. Du ansættes på Herlev-matriklen hvor du har personaleledelsesansvar som nærmeste leder.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for 4 dages arbejdsuge.
Ansøgningsfristen er den 19. juni 2023. Ansættelsessamtaler påtænkes afholdt i uge 26
Om Klinisk Biokemisk afdeling:
Klinisk Biokemisk afdeling er en stor diagnostisk afdeling med fuld ambulatorie- og laboratoriefunktion på de 2 hospitalsmatrikler og med eksterne prøvetagningsfilialer beliggende i Lyngby og Rødovre.
Afdelingen er analyselaboratorium for Herlev og Gentofte Hospital og praksissektoren i hospitalets optageområde. Årligt afgives ca. 15 millioner analysesvar og afdelingen har ca. 235.000 ambulante patientkontakter og ca. 250.000 indlagte patientkontakter. Der er ansat ca. 180 bioanalytikere og laboranter, samt ca. 20 deltidslaboranter i filialerne. Afdelingens bioanalytikerne og laboranter betjener de kliniske afdelinger med blodprøvetagning, EKG og analyser døgnet rundt.
Afdelingen er organiseret i seks sektioner med ansvar for 1. Præanalyse, POCT og EKG, 2. Hæmatologi og Koagulation, 3. Immunkemi 4. Specialanalyser, 5. Kemi samt 6. DNA og Screening. Afdelingen har en stor forskningsaktivitet og er hjemsted for Herlev-Østerbroundersøgelsen. Afdelingens ledelsesteam udgøres af afdelingsledelsen, kvalitetslederen, overbioanalytikere og speciallæger (overlæger og afdelingslæger) fra afdelingens 6 analysesektioner samt professorer.
Hospitalet og dermed også Klinisk Biokemisk afdeling har et strategisk indsatsområde benævnt ”Godt behandlet” som betyder at:
Patienter bliver fagligt godt behandlet
Patienter og pårørende bliver set, hørt og inddraget så de også føler sig godt behandlet
Personalet bliver godt behandlet i deres arbejde
Klinisk Biokemisk afdeling fokuserer på kvalitet og kompetenceudvikling og er akkrediteret efter ISO 15189.
Overbioanalytikernes opgaver:
Sektionens daglige ledelse forestås af en overbioanalytiker, som er ansvarlig for sektionens faglige kvalitet, kvalitetssikring, daglige drift samt personaleledelse og -planlægning. Sektionens lægefaglige ansvar varetages af den sektionsansvarlige læge. I sektionen er der tilknyttet faglige specialister og superbrugere samt underviserbioanalytikere.
Overbioanalytikerne refererer til afdelingsledelsen og kan indgå i ledelsesteam og nærmeste underordnede er specialisterne, bioanalytikerne og laboranterne.
Overbioanalytikerne skal holde sig orienteret om hinandens områder og sammen med specialisterne kunne afløse hinanden i rimeligt omfang. De samarbejder med andre overbioanalytikere og læger på tværs af matriklerne og sektionerne.
Overbioanalytikere drager omsorg for, at opgaverne løses rationelt og med optimal udnyttelse af ressourcerne. De deltager i valg af ny teknologi, validering af analysemetoder og valg af analyserepertoire. De har ansvar for den daglige drift i hver deres sektion, herunder analysearbejde, arbejdstilrettelæggelse, evaluering af medarbejdernes kompetencer, kvalitetssikring, undervisning, indkøb, vedligeholdelse, fejlfinding og vedligehold af udstyr og reagenser. De sørger for, at der foreligger opdaterede analyse- og apparatforskrifter, og de drager omsorg for medarbejdernes trivsel, efteruddannelse og kompetenceudvikling. Der er tilknyttet bioanalytiker specialister til analysesektionerne som varetager ovenstående opgaver efter aftale med overbioanalytikerne.
Kvalifikationer:
• Autorisation som bioanalytiker
• Stor praktisk erfaring samt struktureret tilgang til løsning af opgaver
• Gode samarbejdsevner og evne til at uddelegere opgaver og motivere medarbejdere
• Uddannelse og evt. videreuddannelse inden for klinisk biokemi er en fordel
• Evt. lederuddannelse, ellers er du indstillet på at tage regionens lederuddannelse og relevant uddannelse på masterniveau.
• Gerne ledelseserfaring
• Gerne erfaring med akkreditering
Yderligere information:
Chefbioanalytiker Kristina Rasmussen, tlf. 38 68 33 15
(E-mail: Kristina.Rasmussen@regionh.dk)
Ansøgning og CV indsendes inklusive dokumentation af uddannelse, eksamensbeviser og karakterer og dokumentation af tidligere beskæftigelse bedes vedhæftet.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 73, opgang 7, etage 4, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Kristina Rasmussen
Kristina.Rasmussen@regionh.dk - Stillingstyper
Bioanalytiker med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
249755 - Quick-nr.
449601 - Indrykningsdato
25-05-2023 -
Ansøgningsfrist
19-06-2023
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×