Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Flexklinikken søger speciallæge med kompetencer inden for almen medicin og rusmiddelbehandling.

Flexklinikken søger speciallæge med kompetencer inden for almen medicin og rusmiddelbehandling. 

Vil du være med til at forbedre indsatsen for de mennesker, der udover somatisk og/eller psykisk sygdom har en særlig social udsathed fx på grund af misbrug af rusmidler og/eller hjemløshed?

På Bispebjerg og Frederiksberg har vi særlig fokus på lighed i sundhed. Udsprunget af et ønske om at skabe et tilbud til de mest sårbare og udsatte patienter åbnede Flexklinikken i februar 2022 og i januar 2023 udvidede vi med en Flex Almen Praksis.

Vi søger en speciallæge som:

  • Er erfaren og klinisk velfunderet
  • Har interesse og forståelse for det hele menneske i indsatsen for de mest socialt udsatte borgere
  • Har erfaring med rusmiddelbehandling og praktisk erfaring med behandling af særligt udsatte borgere
  • Har en innovativ tilgang til udviklingen af samarbejdet på tværs af hospitaler og sektorer
  • Har pædagogiske og undervisningsmæssige evner
  • Er fleksibel, har godt humør og en positiv indstilling til arbejdet, kolleger og forandringer

Som læge i Flexklinikken vil du skulle indgå i tæt samarbejde med teamet. Du vil være klinisk arbejdende og være en del af både ambulatoriet og almen praksis, men der er også mulighed for andre funktioner som stuegang på kommende specialpladser og udgående tilsyn på hospitalets øvrige afdelinger.

Vi forventer fleksibilitet og mod på at tænke nye ideer til fordel for vores målgruppe. Da tilbuddet fortsat er i udviklingsfasen, vil du have stor mulighed for indflydelse på at være med til at forme udviklingen.

Stillingen er forankret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i Akutmodtagelsen på Bispebjerg-matriklen.

Ansvar og opgaver

  • Varetage almen medicinsk vurdering/behandling/forebyggelse/screening (som hos en alm. praktiserende læge)
  • Yde sparring og lægefaglig bistand/rådgivning til det øvrige personale på hospitalet i vanskelige forløb
  • Uddannelse og undervisning af det øvrige personale
  • Understøtte, og være en del af, et tæt samarbejde om de særligt udsatte borgere mellem somatiske hospitalsafdelinger og psykiatrien, kommunernes social- og sundhedsforvaltninger, praktiserende læger, rusmiddelcentre, herberger m.fl.

Vi er aktuelt et team bestående af en tværfaglig koordinator/socialrådgiver, en speciallæge i almen medicin, socialsygeplejersker og en socialoverlæge (tiltræder 1/9 2023). Vi tror på, at hvis vi skal kunne yde den bedste indsats for denne patientgruppe, skal vi arbejde og tænke på tværs af faggrupper og sektorer.

Så motiveres du af at gøre en forskel for at forbedre forløbet for de mest socialt udsatte og samtidig er interesseret i udviklingsarbejde, så er dette stillingen for dig.

Arbejdstilrettelæggelse

Stillingen er som udgangspunkt vagtfri og arbejdstiden vil fortrinsvis være på hverdage i dagtimer. Som tilbuddet udvikler sig, vil aften- og weekendarbejde formentlig komme på tale, da vi er interesserede i at skabe nogle rammer som tilgodeser denne patientgruppes behov.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Jens Rasmussen på tlf. 26 19 88 01 eller mail akutmodtagelsen.bispebjerghospital@regionh.dk

Ansættelsesvilkår
Ansættelse snarest muligt efter aftale. Der er mulighed for deltid.

Send din motiverede ansøgning med de syv lægeroller samt CV senest 12. juni 2023 kl. 08.00. Vi afholder samtaler 13. og 14. juni 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Jens Henning Rasmussen
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249758
  • Quick-nr.
    449610
  • Indrykningsdato
    25-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Jens Henning Rasmussen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249758
  • Quick-nr.
    449610
  • Indrykningsdato
    25-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.