Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Afdelings-/Overlæge til Palliativt Afsnit, Frederikssund 30 timer ugentligt

På Onkologisk og Palliativ Afdeling, Nordsjællands Hospital er en 80% stilling, som Afdelings-/Overlæge til den palliative funktion i Frederikssund ledig til besættelse den 1. Oktober 2023 eller efter aftale.

 

Enheden er en højt specialiseret palliativ enhed, hvor behandlingen varetages af flere faggrupper i et tæt tværfagligt samspil med fokus på bedring af patienters og pårørendes livskvalitet. Enheden tilbyder en holistisk, individuelt tilpasset lindrende behandling til patienter med livstruende såvel malign som non-malign sygdom samt støtte til patientens pårørende. Behandlingen inddrager fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle forhold hos patienten.  

Enheden varetager behandlingen af patienten både under indlæggelse i vores afdeling, hvor der er 8 stationære senge, i vores palliative dagafsnit og når patienten er i eget hjem. Dette i tæt samarbejde med hjemmesygeplejersker og den praktiserende læge. Vi tilstræber, at der er en høj grad af kontinuitet i patientens forløb såvel under indlæggelse som i hjemmet. Tværsektorielt samarbejde er også af den grund en fremtrædende del af vores arbejde.  

Vi er ca 35 medarbejdere fordelt på 6 faggrupper: sekretær, socialrådgiver, psykolog, fysioterapeut, sygeplejersker, læger samt 2 fast tilknyttede præster. Aktuelt er der ansat 5 overlæger med forskellige speciallægeuddannelser. Den ledige Afdelings-/Overlægestilling er på 30 timer om ugen som fordeles på 4 dage pr. uge og omfatter funktion i sengeafsnittet, tilsyn, pasning af vagttelefon i dagtid og hjemmebesøg. Der er tilknyttet telefonordning hver 4.-5. weekend til overlægestillingerne.

Palliativ Enhed er godkendt af DSPAM som uddannelsessted for fagområdespecialister i Palliativ Medicin. Enheden er forpligtet til at højne basisviden om palliation i område Nord via undervisningsaktivitet. F.eks. har enheden onkologiske læger i fokuseret uddannelsesophold.  

Den daglige og faglige ledelse varetages af ledende overlæge Christina Reimer, overlæge Inge Dufva og oversygeplejerske Anja Kjems Jacobsen.

Palliativ Enhed hører organisatorisk under Onkologisk og Palliativ Afdeling. Enheden er beliggende på Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund.  

 

Vi forventer at ansøger

  • Er speciallæge i et klinisk speciale anerkendt af sundhedsstyrelsen. En speciallæge i intern medicin, onkologi eller anæstesi med erfaring i smertebehandling vil blive vægtet højt
  • Har interesse for palliativ medicin. Erfaring fra arbejde i den specialiserede palliation er en fordel men ikke et krav
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har gennemført eller har et ønske om at søge uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin

 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten.  

 

Flere oplysninger om stillingen og stillingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til Ledende Overlæge Christina Reimer tlf. 48294489 eller 61303840

Ansøgere bedes forholde sig til De syv lægeroller og beskrive deres kompetencer og erfaringer i henhold hertil.

 

Ansøgningsfrist: 15/6 2023

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Maria Reimer
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Læge, Overlæge
  • Speciale
    Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Klinisk onkologi & Neurologi & Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2023
  • Regionens jobnr.
    249761
  • Quick-nr.
    449613
  • Indrykningsdato
    25-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Maria Reimer
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Læge & Overlæge
  • Speciale
    Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Klinisk onkologi & Neurologi & Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2023
  • Regionens jobnr.
    249761
  • Quick-nr.
    449613
  • Indrykningsdato
    25-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.