Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Klinisk projektleder til fremtidens patientmonitorering

Klinisk projektleder til fremtidens patientmonitorering

Vil du forebygge komplikationer hos patienter på hospitalerne og i eget hjem?

Er du interesseret i sundhedsteknologi, og vil du være med til at implementere et unikt monitoreringssystem med nye trådløse apparater og AI?

Er du selvstændig og ambitiøs med interesse for at gøre en forskel i et alsidigt team?

Så har vi brug for dig i vores forsknings- og innovationsprojekt, der foregår på førende hospitaler i Danmark!

Vi søger snarest muligt en kollega i rollen som klinisk projektleder i WARD-projektet (Wireless Assessment of circulatory and Respiratory Distress) med ansættelse på Anæstesiafdelingen, Bispebjerg Hospital. Baggrund og kvalifikationer kan være som læge, projektsygeplejerske, eller indenfor lignende sundhedsprofessioner. Vigtigst er at du sammen med os kan se potentiale i en helt ny løsning til patientovervågning og fastholde en organisation i udvikling over hele landet.

Kvalifikationer

Vi søger en selvstændig person med gode samarbejdsevner, der er kan fastholde en samlet organisation i rivende udvikling. Vi søger en person, som arbejder proaktivt og kan sikre at de opsatte mål for forskning og implementering bliver nået. Hertil hører naturligvis gode evner med kommunikation internt og eksternt. Det er vigtigt at have en akademisk baggrund og klinisk erfaring i sundhedsvæsenet og indsigt i forskningsmetode.

Som ansat i WARD-projektet skal du kunne se muligheder frem for begrænsninger og udfordringer frem for problemer, og tage ansvar for at alle projektdetaljer nås med omhu.

Generelt vil der blive lagt vægt på følgende karakteristika ved ansøgerne:

  • Erfaring med forsknings- og innovationsprojekter.
  • Resultatorienteret dynamisk arbejdsmentalitet med fokus på samarbejde og fremdrift.
  • Imødekommenhed, udadvendthed og fleksibilitet.

 

Vi tilbyder

  • En unik arbejdsplads med mulighed for at blive dygtigere indenfor projektledelse, innovation, sundhedsteknologi og forskning.
  • Et spændende tværfagligt miljø med medicinstuderende, sygeplejersker, læger, ingeniører og andre - med stor fokus på social trivsel.

 

Om projektet

WARD-projektet er grundlagt på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og DTU og fortsættes nu i et større offentligt-privat samarbejde med opstartsvirksomheden WARD 24/7 ApS. Den akademiske medicinske udvikling koordineres fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. I WARD arbejder vi på at definere, udvikle og implementere næste generations trådløse monitoreringssystem for risikopatienter og derved reducere mængden af komplikationer og sundhedsudgifter. Første generation af WARDs banebrydende kliniske supportsystem anvendes nu på indlagte kirurgiske og medicinske patienter samt i eget hjem i signaturprojektet WARD-HOME. Projektet er fuldt finansieret af betydende danske fonde.

I WARD måler vi ved hjælp af trådløse sensorer over 10 forskellige modaliteter (iltmætning, hjerterytme, respirationsfrekvens mv.) kontinuerligt på risikopatienter efter større operationer og patienter med akutte medicinske sygdomme. Modaliteterne bearbejdes og fortolkes teknisk-videnskabeligt til et klinisk supportsystem så klinisk forværring kan opspores automatisk og behandles tidligere. Vi skaber evidens for at WARD forebygger komplikationer og giver patienterne et bedre forløb. WARD er et innovativt værktøj til sundhedspersonalet i deres travle hverdag, da det bidrager til et mere konstant overblik over patienternes tilstand. Der alarmeres til personalet på en måde, hvor antallet af falske alarmer er minimeret.

WARD har i den akademiske del aktuelt 20 ansatte med sygeplejefaglig, lægefaglig eller teknisk-videnskabelig baggrund. Som ny klinisk projektleder vil man særligt have et tæt dagligt samarbejde med projektets projektsygeplejersker og ph.d.-studerende samt aktører i den tekniske projektledelse. Det er vigtigt, at man som nyansat kan indgå i samarbejdet og bidrage til udvikling og implementering af projektets slutprodukt: Et klinisk supportsystem til plejepersonalet, som trådløst monitorerer risikopatienter på eller udenfor hospital. Derfor forventes det også, at man i løbet af ansættelsen - afhængig af kvalifikationer – bidrager til artikelskrivning og/eller patientinklusion.

Projektet har gennem støtte fra større danske fonde opnået fuld finansiering til at nå det ambitiøse mål om at blive internationalt førende på området for patientmonitorering. Over de næste 4 år stiles mod inklusion af over 2.000 patienter i observationelle og randomiserede forsøg på flere matrikler i Danmark.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentlig af 12 måneders varighed med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse er snarest muligt og ansættelsesvilkår vil være i henhold til overenskomst og stillingen er fuldfinansieret. De medicinske projekter er ligeligt forankret på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital og som ansat i stillingen, vil der være fremmøde på begge hospitaler og i mindre grad også enkelte dage med rejser til andre matrikler i Danmark, som skal bruge WARD i forbindelse med projekterne. Som ansat i stillingen referer man ledelsesmæssigt til professor Christian S. Meyhoff.

 

Ansøgning og kontakt

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Fristen for ansøgning er mandag den 19. juni 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 23. juni 2023.

Link til yderligere information om WARD Projektet: www.ward247.dk  

 

Anæstesiafdelingen på Bispebjerg Hospital har en forskningsenhed med omkring 25 ansatte og forsker i en lang række emner indenfor bl.a. forebyggelse af hjerte- og lungekomplikationer. Afdelingen består desuden af afsnit for anæstesi, perioperativ, intensiv og intermediær behandling samt et smerteambulatorium og Giftlinjen. Anæstesiafsnittet yder årligt 12.000 anæstesier primært til elektiv og akut kirurgisk gastroenterologi og ortopædkirurgi. Intensiv har 12 senge.

Anæstesiafdelingen på Rigshospitalets Center for Kræft og Organsygdomme har en årelang tradition i forskning i verdensklasse indenfor optimering af kirurgiske patientforløb. Forskningsenheden består af seniore forskere, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker og medicinstuderende. Afdelingen yder anæstesi til højtspecialiseret urologisk, kar- og mave-tarm kirurgi, og er desuden ansvarlig for Rigshospitalets opvågning med mere end 11.000 årlige opvågningsforløb.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Christian Sylvest Meyhoff
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249792
  • Quick-nr.
    449673
  • Indrykningsdato
    26-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Christian Sylvest Meyhoff
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249792
  • Quick-nr.
    449673
  • Indrykningsdato
    26-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.