Region Syddanmark

Region Syddanmark

Vestergade 17, 5800 Nyborg, 5800 Nyborg

Endoskopicentret på Nyborg Sygehus søger en social- og sundhedsassistent til fast stilling på 37 timer pr. 01.08.2023 med interesse i at være oplæringsvejleder for vores elever.

Vores social-og sundhedsassistent gennem 22 år afprøver sine kompetencer fra endoskopien i et nyt job. Derfor søger vi en ny social- og sundhedsassistent, der finder det interessant at etablere en god kontakt til patient og pårørende i det korte møde kombineret med flair for den instrumentelle sygepleje. Du skal ligeledes brænde for funktionen som oplæringsvejleder for vores elever, da det er en del af funktionen. Vi blev i 2022 kåret som årets uddannelsessted.

Vi tager godt imod dig
Vi er 25 sygeplejersker, 2 social- og sundhedsassistenter, der elsker at gå på arbejde hver dag. Vi er en god blanding af både erfarne og mindre erfarne med en glad og positiv tilgang til vores hverdag. Vi kender hinandens styrker og er gode til at løfte i flok.

Som nyansat får du en grundig introduktion til vores afsnit med et individuelt oplæringsprogram og to mentorer, der følger dig tæt de første 6 uger. Når du er tryg i arbejdet på endoskopien introduceres du til funktionen som oplæringsvejleder. Vi uddanner os – og dig. Vi sørger for at holde vores viden og tekniske færdigheder opdateret med kurser, symposier og efteruddannelser.

Vores hverdag i Endoskopicentret er:
Spændende og præget af mange varierende typer af opgaver.  Alle med vægt på sygepleje præget af høj faglighed, imødekommenhed og dialog med patienten. Vi har meget kort tid til at skabe en relation og tryghed for patienten, som kommer i vores afsnit, så vi håber, at du evner den gode kommunikation og tillidsskabende relation med patienter og deres pårørende. Ellers lærer vi dig hvordan det gøres.

Vi skoperer årligt ca. 12.000 patienter fra Fyn og de omkringliggende øer. Det er også os der forestår screening for tyktarmskræft på Fyn.

Som social- og sundhedsassistent hos os kommer du både til at arbejde selvstændigt men også i små teams på en endoskopistue og i hvilestuen. På sigt skal du også modtage og klargøre patienter til koloskopi/sigmoideoskopi/gastroskopi.
På endoskopistuen skal du assistere lægen ved skopet. Efter endt undersøgelse observeres patienterne i vores hvilestue, hvor patienten også udskrives fra.

Endoskopicentret er en del af Kirurgisk Afdeling A
Beliggende på 3 matrikler i henholdsvis Odense, Svendborg og Nyborg. Vi hænger sammen med Kirurgisk Ambulatorium i Svendborg og har i et arbejdsfællesskab hvor alle ansatte kan arbejde på begge matrikler ved behov.
Dit primære arbejdssted vil være i Endoskopicenteret i Nyborg, men ved ferie, nedlukning og sygdom dækkes der også enkelte vagter i Kirurgisk Ambulatorium på Svendborg Sygehus inden for endoskopi området.

Arbejdstiden er kl. 7.30-15.30 med lukkevagt til kl 17.00 ca. 1 gang om ugen, i ferieperioder lidt oftere. Lige nu har vi lukket i alle weekender og helligdage, men på sigt kan der være mulighed for, at vi skal dække ambulatoriefunktioner alle ugens 7 dage.
Endoskopicentret har kun reducerede lejer henover sommerferien i ugerne 28-33. Derfor afvikles de resterende ferieperioder efter et ”retfærdigheds” rul.

Vores forventninger og krav til dig som vores kommende kollega er

  • En kollega der i handling og holdning formår at sætte patienten først
  • En kollega som deltager aktivt i at bevare den gode tone og det gode samarbejde
  • En kollega der er nysgerrig på at udvikle sin faglighed 
  • En kollega der er i stand til at arbejde selvstændigt og har lyst til at tage ansvar
  • En kollega der er fleksibel og har lyst til nye udfordringer
  • En kollega der har i interesse i at indgå i et vejledningsteam, hvor vi vægter et godt læringsmiljø for vores uddannelsessøgende

Løn- og ansættelsesforhold: 
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet / FOA og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. ​
Hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark, vil der være 3 måneders prøvetid.
Inden endelig ansættelse påregnes det, at der indhentes referencer - så du bedes enten i din ansøgning eller medbragt til eventuel indkaldt samtale, medbringe data på hvem vi kan kontakte derom.

Ansøgning: 
Ansøgningsfrist: 16.06.23
Samtaler: Vi forventer at holde samtaler 21. juni
Ansøgning skal være vedlagt CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring.
Det anbefales, at der søges via 
Region Syddanmarks jobportal.

​​Yderligere oplysninger:
Du kan høre mere om stillingerne hos:
Oversygeplejerske Lene Graversen , mobil 2341 8480.

Der er mulighed for en rundvisning i afsnittet den 30. maj kl. 15.30-16.30 eller den 31/5 kl. 14-16 af ½ times varighed. Afhængigt af interessen kan der være mulighed for at møde andre ansøgere i forbindelse med rundvisningen.

Vi glæder os til at samarbejde med dig om opgaven med at sikre et godt og sammenhængende patientforløb på tværs af OUH´s matrikler.
På OUH´s internetside
FacebookInstagram og LinkedIn kan du læse mere om afdelingen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Sygehusenheden Nyborg
  • Kontaktperson
    Heidi Walther
  • Adresse
    Vestergade 17, 5800 Nyborg, 5800 Nyborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    225519
  • Quick-nr.
    449786
  • Indrykningsdato
    30-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Sygehusenheden Nyborg
  • Adresse
    Vestergade 17, 5800 Nyborg, 5800 Nyborg
  • Kontaktperson
    Heidi Walther
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    225519
  • Quick-nr.
    449786
  • Indrykningsdato
    30-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.