Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Stærk akademisk medarbejder med sygeplejefaglig profil søges som kursusleder og underviser på medicinområdet

Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger en akademisk medarbejder til at varetage, koordinere og udvikle afdelingens kursusaktivitet og deltage i nye projekter. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Konkrete arbejdsopgaver:

  • Kursusleder og underviser på afdelingens kurser for sygeplejersker (se www.farmakurser.dk).

Din opgave vil være at planlægge kurserne i samarbejde med afdelingens formidlings team. Du skal være facilitator under kurset og undervise i relevante emner. Dertil skal du bidrage til at evaluere kurserne og fortløbende forbedringer, promovering og udvikling, samt afdelingens øvrige formidlings opgaver. Du vil også have til opgave at sikre afvikling af hybrid undervisning. 

  • Koordinator for to kurser i klinisk farmakologi til yngre læger (1 dag x 10 årligt). Din opgave vil være at planlægge kurserne, sikre bookning af relevante undervisere og evaluere kurset i samarbejde med teamet.
  • Bidrage til udvikling af nye undervisningsmetoder for at understøtte den digitale omstilling med fokus på didaktik og pædagogik.
  • Bidrage til udvikling af plan for efteruddannelse af ikke-lægeligt personale på afdelingen
  • Bidrage til tilrettelæggelse og afholdelse af symposier i samarbejde med relevante teams i afdelingen, med fokus på at optimere formidling og deltagernes udbytte.
  • Indgå i afdelingens strategi for fastholdelse af uddannelseslæger.
  •  Have ansvar for uddannelseslægernes 360 graders evaluering, i samarbejde med uddannelsesansvarlig overlæge.
  • Afdække muligheden for patientinddragelse i afdelingens opgaver, med primært fokus på undervisning. 

Afhængig af dine kompetencer vil du blive inddraget i afdelingens øvrige opgaver såsom eksempelvis e-læring, udvikling af nye kurser, udvidelse af samarbejde med kliniske afdelinger såvel som forskning.

Vi søger en akademisk medarbejder som:

  • Er sygeplejerske med en relevant kandidatgrad
  • Har erfaring med kursusledelse indenfor medicinhåndtering, afholdelse af hybrid-kurser og patientinddragelse i undervisning
  • Har klinisk erfaring og interesse for medicineringsprocessen
  • Har gode kommunikative evner og formår at engagere kursister
  • Erfaring med ledelse af projekter er en fordel
  • Brænder for formidling og har dokumenterede kompetencer indenfor didaktik, pædagogik og feedback

Vi tilbyder:

  • En fleksibel og alsidig hverdag med mulighed for at sætte præg på arbejdsopgaverne.
  • En mulighed for at inspirere andre sygeplejersker til at opnå nye kompetencer og færdigheder inden for medicinområdet, og dermed bidrage til bedre patientbehandling
  • En mulighed for at undervise inden for rationel medicinhåndtering og løbende opnå forbedrede undervisningskompetencer via intern evaluering og videreuddannelse
  • En visionær arbejdsplads med kort vej fra idé til udførelse, og kolleger der brænder for deres arbejde.
  • At indgå i et tværfagligt team, der vægter sparring højt i det daglige arbejde, med en række faglige og etiske problemstillinger

Stillingen:

  • 37 timer/uge i dagstid.
  • Arbejdssted: Bispebjerg hospital, opgang 20c, 2.sal.
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgnings- og ansættelsesprocedure

  • Ansættelsessamtaler afholdes i uge 26, 2023.
  • Ansøgning og CV sendes via nedenstående link senest den 15.juni 2023.
  • Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til overlæge Espen Jimenez Solem, tlf. 38 63 59 34, espen.jimenez.solem@regionh.dk

Klinisk Farmakologisk Afdeling har omkring 60 ansatte. De ansatte består af læger, farmaceuter, kemikere, bioanalytikere, laboranter, statistikere, sygeplejersker og sekretærer. Desuden har vi et varierende antal Ph.d.-studerende, såvel som farmaceut- og medicinstuderende i afdelingen. Vi samarbejder med alle kliniske afdelinger i regionen, praksissektoren, hospitalsdirektioner og en lang række eksterne samarbejdspartnere.

Klinisk Farmakologisk afdeling betjener hele Region Hovedstaden og bidrager til, at patienter og sundhedspersonale anvender lægemidler på en måde, der gavner patienter og samfund bedst muligt. Afdelingen har derfor en hel del undervisnings- og formidlingsopgaver.

Afdelingen er i konstant udvikling og servicerer en lang række klinikere, arbejder med kvalitets- og udviklingsprojekter og er meget forskningsaktive. Du kan læse nærmere om vores aktiviteter på hospitalets hjemmeside.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Espen Jimenez Solem
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249862
  • Quick-nr.
    449857
  • Indrykningsdato
    31-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Espen Jimenez Solem
  • Stillingstyper
    Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249862
  • Quick-nr.
    449857
  • Indrykningsdato
    31-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.