Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev

Molekylærbiolog (cand.scient. eller tilsvarende), Herlev og Gentofte Hospital

En fuldtidsstilling som klinisk akademiker/forsker ved MolekylærEnheden, Afdeling for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital, er ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen er fordelt med 50% klinisk diagnostisk arbejdsfunktion og 50% forskning indenfor ovarie cancer.

I MolekylærEnheden, Afdeling for Patologi, er hovedarbejdsopgaverne indenfor PCR og hybridiseringsbaserede teknikker. Det omfatter bl.a. sekventeringsundersøgelser (Sanger og Next Generation Sequencing, Illumina, Ion Torrent og Nanopore), RT-PCR-undersøgelser, fragmentanalyser, array baseret teknologier (affymetrix), methyleringsanalyser, miRNA analyser, samt FISH, ISH og CISH. Yderligere varetager MolekylærEnheden den nationale sekretariatsfunktion for Regionernes Bio- og GenomBank.

Du skal være uddannet molekylærbiolog, cand.scient. i biologi eller biokemi, læge, humanbiolog eller lignende og skal have dokumenteret interesse og viden indenfor patofysiologi og molekylærbiologi.

Ansøger med kombineret praktisk og teoretisk erfaring indenfor de beskrevne teknikker og kendskab til patologi/molekylær diagnostik vil blive foretrukket.

Arbejdet som klinisk akademiker (50%) vil bestå af praktisk arbejde i laboratoriet i kombination med efterfølgende databehandling, som bruges til svarafgivelse, der har betydning for patienternes diagnose og/eller behandlingsvalg/risikovurdering. Derfor er erfaring med databehandling (variant-annotering) en fordel. Derudover vil der blandt andet være opgaver i form af vejledning og undervisning af bioanalytikere og læger indenfor det molekylærbiologiske område.

Arbejdet som forsker (50%) vil være knyttet til Mermaid III forskningsprojektet. I aktuelle projekt ønskes at etablere viden om både mutationers og methyleringsgradens betydning for sygdommen æggestokkræft. Der skal derfor anvendes NGS (exom og panel/DNA og RNA) i større omfang. Desuden skal validering af sekventeringsfund foretages ved brug af flere teknikker.

Der skal ligeledes foretages methyleringsundersøgelser med arraybaserede og q-RT PCR baserede teknikker. Personer med interesse i programmering og rutine i behandling af store datamængder vil blive foretrukket.

På afdeling for patologi er der ansat 43 læger, 1 professor, 4½ molekylærbiolog, 80 bioanalytikere, 5 sekretærer, 3 portører, samt 18 ph.d./post docs/adm. AC medarbejdere/studentermedhjælpere. Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefbioanalytiker. Desuden har afdelingen et ledelsesteam bestående af afdelingsledelsen, to områdeledere for læger, den uddannelsesansvarlige overlæge, fire overbioanalytikere, leder af molekylærenheden, afdelingsledelsessekretæren og områdeleder for portører.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Stillingen er ikke forbundet med vagtforpligtelse.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til: Leder af MolekylærEnheden, Afdeling for Patologi, professor, dr. med, ph.d. Estrid Høgdall, tlf. 3868 9132 / 2681 0087.

Ansøgning sendes online via linket her på siden. Dokumentation for kvalifikationer og uddannelse, CV og eventuel oversigt over videnskabelige publikationer vedlægges ansøgning.

Ansøgningsfrist 23. juni 2023. Samtaler afholdes løbende med ansættelse snarest derefter.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Estrid Vilma Solyom Høgdall
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Molekylærbiolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249904
  • Quick-nr.
    449964
  • Indrykningsdato
    01-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Estrid Vilma Solyom Høgdall
  • Stillingstype
    Molekylærbiolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249904
  • Quick-nr.
    449964
  • Indrykningsdato
    01-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.