Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

1-2 yngre forskere søges til projekt om et nationalt projekt om for tidlig pubertetsudvikling på Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital.

1-2 yngre forskere søges til projekt om et nationalt projekt om for tidlig pubertetsudvikling på Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital.

Vi søger 1-2 læger til et projekt om for tidlig pubertetsudvikling med start 1. september 2023 eller efter aftale.  Ansættelsen er etårig med god mulighed for forlængelse. Ansøgere med ønske om et ph.d.-forløb ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet foretrækkes.

Om stillingen

Du kommer til at indgå i teamet af yngre forskere og seniorforskere i afdelingen, og du vil blive tilknyttet et landsdækkende projekt, der kommer til at involvere alle 17 børneafdelinger i Danmark. Vi skal undersøge om miljøfaktorer såsom livsstil og eksponering for hormonforstyrrende kemikalier kan påvirke tidspunktet for start af puberteten hos piger enten direkte eller gennem epigenetiske forandringer. Desuden undersøger vi ved hjælp af en randomiseret placebokontrolleret studie en ny alternativ behandlingsstrategi for piger med overvægt og for tidlig pubertet. Du skal være med til at opstarte og udføre projektet i tæt samarbejde med en projektkoordinator, der er tovholder for projektet. De første patienter forventes at blive inkluderet primo september 2023.

 

Hvem søger vi?

Vi søger en engageret og motiveret læge med interesse for pædiatri og endokrinologi. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har klinisk erfaring med denne patientgruppe. Vi forventer, at du er nysgerrig og resultatorienteret og kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst. Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper samt gode evner indenfor kommunikation herunder særligt kommunikation med børn og deres familier. Erfaring med forskning i form af databasehåndtering, basal statistik samt udarbejdning af protokol og artikler vil vægte positivt, men er ikke et krav.

 

Hvem er vi?

Du vil indgå i et tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, Ph.d.-studerende, medicinstuderende og andet personale, som er involveret i projektet på tværs af landet.

Din daglige base vil være på Afdeling for Børn og Unge på Herlev Hospital, som del af en forskningsenhed med seniorforskere og en gruppe yngre forskere, men du vil løbende have kontakt med de læger og projektsygeplejesker, der er tilknyttet projektet på alle børneafdelingerne.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til projektansvarlig overlæge Rikke Beck Jensen, telefon 61332368 eller e-mail rikke.beck.jensen@regionh.dk. Ansøgningsfrist 23.juni 2023. Der forventes samtaler i uge 26 2023.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Rikke Beck Jensen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2023
  • Regionens jobnr.
    249997
  • Quick-nr.
    450137
  • Indrykningsdato
    06-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Rikke Beck Jensen
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2023
  • Regionens jobnr.
    249997
  • Quick-nr.
    450137
  • Indrykningsdato
    06-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.