Bliv en del af et stærkt team som jordemoder på Hvidovre Hospital
Amager og Hvidovre Hospital søger 2 jordemødre til faste fuldtidsstillinger med ansættelse pr. 1. august 2023 eller efter aftale.
Vi søger både erfarne og nyuddannede jordemødre og meget gerne også dig, der i en periode har været væk fra det offentlige sundhedsvæsen i fx privatpraksis eller i lægepraksis. Vi har brug for forskellige profiler, så vi sammen kan skabe et endnu bedre offentligt graviditets- fødsels- og barselstilbud.
Vi søger dig, der vil arbejde som jordemoder med vagter på fødegang, fødeklinik og akutmodtagelse for gravide, med mulighed for at supplere din ansættelse med en eller flere af de mange facetter jordemoderfaget også rummer. Lige fra første graviditetsbesøg til sidste barselsbesøg.
Er du nyuddannet, tager vi dig i hånden med vores omfattende mentorprogram med undervisning, mentor og samtalerum, så du kan komme godt i gang.
Hvem er vi?
Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er Danmarks største fødested med ca 6.800 fødsler om året. Derfor er det det helt rigtige sted at arbejde både som nyuddannet, fordi du lynhurtigt får oparbejdet en stor og bred erfaring, og som erfaren jordemoder, fordi du får stillet din appetit på faglige udfordringer – og glæder.
Vi er lige nu ca. 130 jordemødre på en arbejdsplads med højt til loftet, et knaldgodt tværfagligt samarbejde med obstetrikere, SOSU-assistenter, sekretærer og sygeplejersker, og en helt særlig Hvidovre-ånd.
Vi prioriterer tid til den enkelte fødende og arbejder målrettet på, at man som jordemoder får mulighed for at varetage hele forløbet, fra den fødende kommer ind, til den nybagte familie forlader fødegangen.
Se meget mere om Hvidovre som arbejdsplads her: www.hvidovrehospital.dk/jordemoder
Indflydelse på arbejdsskemaet
Vi vægter det gode jordemoderliv højt og prioriterer variation i opgaverne og indflydelse på eget skema, så dit arbejds- og privatliv kan hænge bedst muligt sammen. Du kan fx vælge, om du vil arbejde hver anden eller hver tredje weekend.
Hos os har du mulighed for normnedskrivning, hvilket betyder at langt de fleste jordemødre er på fuld tid, men afspadserer optjente afspadseringstimer.
Det tilbyder vi de fødende:
- Jordemoderkonsultationer med sammenhæng i forløbet. Vi tilbyder p.t. gruppekonsultation og virtuel fødselsforberedelse på webinar. For de gravide med særlige behov har vi et udvidet individuelt tilpasset tilbud.
- Et godt frivilligt tilbud om ambulant fødsel. Det ønsker vi at udbygge, så flere får lyst til at føde ambulant med den støtte, der er behov for i hjemmet.
- Fokus på amning, med afsæt i en tværfaglig, tværsektoriel indsats i samarbejde med barselsgang og sundhedsplejersker.
- Familiestuer, hvor familien kan have et privatliv, hvis de har behov for indlæggelse.
- Efterfødselsambulatorium med samtaler, ammeambulatorium og bristningsambulatorium. Vi ønsker at omlægge en del af dette til hjemmebesøg og evt. virtuelle kontakter, hvis familien foretrækker den form.
- Hjemmefødsler og fødeklinik: Vi vægter den normale fødsel højt, og vi tilbyder hjemmefødsler i lighed – og i samarbejde - med de andre fødesteder i regionen. Du får mulighed for at indgå i vores hjemmefødselsteam, med 24-timers vagter på kald hjemmefra. I vores fødeklinik kan kvinderne ligeledes føde i hjemmelignende rammer.
- Kendt jordemoderordning for en del af vores familier.
- Nyoprettet enhed for tab.
- Vi tilbyder en højt specialiseret funktion for gravide, der er blevet bariatrisk opereret, og vi har et familieambulatorium til sårbare gravide. Vi har regionsfunktion på begge områder.
Kom til os på Vestegnen, hvis du:
- brænder for jordemoderfaget og for gode sammenhængende forløb for familierne.
- vil dygtiggøre dig – og bidrage til den faglige udvikling af jordemoderfaget og vores afdeling.
- har et godt humør og vil være en del af en afdeling, hvor vi passer godt på hinanden
Vi tilbyder til gengæld:
- dygtige og engagerede kolleger indenfor alle faggrupper
- mulighed for faglig sparring hele døgnet
- et sjovt, inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø
- et omfattende mentorprogram til nyuddannede med bl.a. undervisning og en mentor
- faglig udvikling – varieret kursuskatalog med kursusdage samt tværfaglig simulationstræning
- supervision i faste grupper
- Vagtplanlægning med respekt for dine ønsker.
- mulighed for vagtværelse, hvis du pendler langvejs fra
- fokus på udvikling, jordemoderforskning og løbende forbedring af patientforløbene
Kig evt. forbi inden du søger
Du er velkommen til at besøge os og få en rundvisning og en kop kaffe, inden du søger.
Ring eller skriv til en af vores Vicechefjordemødre: Louise Munk på tlf. 3862 2547 Mette Kabell på tlf. 3862 2446 eller Bodil Bjørg Korsgaard på tlf. 3862 0521 for at høre mere om jobbet eller aftale et besøg. Du kan også booke os til et online møde.
Ansøgningsfrist: 19. juli 2023.
Samtaler: Afholdes uge 30.
Se mere om jobbet og afdelingen på www.hvidovrehospital.dk/jordemoder eller på afdelingens hjemmeside www.hvidovrehospital.dk/baby og hospitalets strategi www.hvidovrehospital.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Elena Hemann - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2023 - Regionens jobnr.
250007 - Quick-nr.
450159 - Indrykningsdato
06-06-2023 -
Ansøgningsfrist
19-07-2023 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bliv jordemoder på Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
JordemoderOpslået
05-09-2023Ansøgningsfrist
17-10-2023 -
Hvidovre Hospital Barselsgangen
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
JordemoderOpslået
28-08-2023Ansøgningsfrist
08-10-2023 -
Jordemødre til graviditetsafsnit på Herlev Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
JordemoderOpslået
08-09-2023Ansøgningsfrist
06-10-2023 -
Jordemødre til fødegangen på Herlev Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
JordemoderOpslået
07-09-2023Ansøgningsfrist
05-10-2023