Bioanalytiker/radiograf til Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH
Drømmer du om en karriere inden for nuklearmedicinsk speciale?
Så er dette job på OUH noget for dig!
Nuklearmedicinsk Afdeling søger bioanalytikere/radiografer til en fast stilling og et årsvikariat begge på 37 timer/uge med ansættelse pr. 1. september 2023.
Vi søger dedikerede bioanalytikere/radiografer, der brænder for et job med mange bolde i luften og et højt arbejdstempo. Har du lyst til at arbejde med patientkontakt, gode kolleger fra mange forskellige faggrupper, og samtidig vægter et godt arbejdsmiljø højt, så kom til tasterne og send os en ansøgning.
Oplæring i specialet vil blive tilrettelagt ud fra dine kompetencer og afdelingens behov. Afdelingens åbningstider er 6.30-18.00 fra mandag til torsdag og 6.30-15.30 om fredagen. Du vil have mulighed for indflydelse på dine arbejdstider, men vi forventer dog, at du har én "sen"-vagt pr. uge. Vi har som udgangspunkt lukket weekend og helligdage. Arbejdet kan bestå af både klassiske nuklearmedicinske og PET-undersøgelser.
Vi tilbyder:
- Grundig oplæring i udvalgte undersøgelser
- God patientkontakt
- Gode engagerede kolleger på tværs af alle faggrupper
- En afdeling med fokus på det gode arbejdsmiljø
- Indflydelse på dine arbejdstider
- En afdeling med øget fokus på forskning
Vi forventer:
- Du er uddannet bioanalytiker eller radiograf med dansk autorisation
- Du kan tale og forstå dansk
- Du ser dig selv som en del af hele afdelingen og sætter pris på samarbejde med kolleger fra forskellige faggrupper.
- Du har lyst til et arbejde med patientkontakt samt medvirke til, at alle patienter oplever høj kvalitet og professionalisme på en omsorgsfuld og respektfuld måde.
- Du er fleksibel og har lyst til at lære nyt
- Du er åben, positiv og samarbejdsvillig
- Du er ansvarsbevidst og mødestabil
Erfaring fra arbejde med nuklearmedicinske og/eller PET-undersøgelser vil være en fordel.
Om afdelingen:
Vi er en afdeling bestående af et nuklearmedicinsk afsnit, et PET-center samt et radiokemisk afsnit til fremstilling af sporstoffer. Vi er ca. 100 ansatte bestående af bl.a. bioanalytikere, radiografer, laboranter, læger, kemikere, fysikere og lægesekretærer. Afdelingen er en klinisk afdeling og her udføres årligt ca. 30.000 undersøgelser og behandlinger. Ligeledes er afdelingen meget aktiv inden for forskning.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information om stillingerne. Du kan ringe til overbioanalytiker Dorthe Roholdt 3017 1886 eller overbioanalytiker Jane Illum 4024 7311.
Ansøgningsfrist den 25. juni 2023.
Vi planlægger samtaler den 4. juli 2023.
Ved ansættelse indhentes referencer og børneattest.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Spørgsmål hertil kan rettes til hhv. DBIO og Radiograf Rådet.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 44, Kælder, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Joan Frandsen - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2023 - Regionens jobnr.
225628 - Quick-nr.
450169 - Indrykningsdato
06-06-2023 -
Ansøgningsfrist
25-06-2023 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×