Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 25D, 2730 Herlev
Farmakonomer (også nyuddannede) til Klinisk Farmaci, Region Hovedstadens Apotek, Herlev/Gentofte Hospital
Vil du bringe din faglighed mere i spil og samtidig have balance mellem arbejde og fritid?
Apoteksenheden på Herlev-Gentofte Hospital søger farmakonomer – også nyuddannede!
Efterspørgslen på farmakonomer i hospitalsverden er stor, og vi står derfor over for endnu en udvidelse. Derfor søger Apoteksenheden på Herlev-Gentofte Hospital farmakonomer, som har lyst til at komme tættere på patienten ude i klinikken, som del af et tværfagligt samarbejde med patientens medicinering i fokus.
Vi søger både farmakonomer til fastansættelse og til 1-årige vikariater. Vi tilbyder både ansættelse på Herlev og Gentoftes Hospitalsmatrikler.
På Apoteksenheden er vi 60 kollegaer, som er organiseret i 4 selvorganiserende teams. Det betyder i praksis, at teamet er fælles om opgaven og tager fælles ansvar for blandt andet:
- Daglig drift
- Skemaplanlægning, herunder ferie og fri samt sygemeldinger
- Teammøder, herunder udvikling af drift og samarbejde
- Mulighed for særlige ansvarsområder
Om jobbet
En stilling hos os udfordrer og styrker din faglighed og bringer den endnu mere i spil - på en måde som gør en forskel for det samlede sundhedsvæsen og for patienten. Du følger medicinen hele vejen fra bestilling, levering, udpakning, dispensering og administrationen og endelig helt ud til patientens mund. Vores enhed er kendetegnet af fokus på kvalitet, tværfagligt samarbejde, sikkerhed og værdi for patienten – og du vil tydeligt kunne se den forskel du gør både for patienten og afdelingen.
Vores medarbejdere siger
- ”Jeg synes der er et godt kollegialt sammenhold på Herlev/Gentofte matriklen. Arbejdets karakter er meget varierende, så der er noget for en hver smag. Der er mulighed for at kaste sig over mange forskellige fagområder, som man kan specialisere sig indenfor. Derudover er det et job, som er familievenligt, da mødetiderne er i dagtimerne.”
- “Min højeste prioritet, dengang jeg søgte jobbet, var klart at være med til at spille de forskellige professioner på et hospital, gode. Samspillet medfører en større patientsikkerhed, hvilket er en faktor som er meget tilfredsstillende for min hverdag.”
Arbejdsfunktioner og -indhold
Overordnet er jobbet delt i to funktioner kaldet medicinservice og medicinmanagement, som i nogle tilfælde smelter sammen. Du skal typisk varetage begge funktioner i rul. I medicinmanagement vil den daglige mødetid være klokken 7.00 - 14.24 og i medicinservice er det klokken 8.00 - 15.24. Arbejdet inkluderer også weekendvagter.
Du vil arbejde tæt med farmakonomer og farmaceuter på Apoteksenheden samt det kliniske personale på afdelingerne. Du vil få grundig oplæring i begge funktioner - du kan derfor godt være nyuddannet.
Se følgende link og bliv klogere på vores arbejde: https://www.linkedin.com/company/region-hovedstadens-apotek/videos/native/urn:li:ugcPost:6961250948023234560/
Medicinservice (opgaver kan variere fra team til team)
- Sikre at de nødvendige lægemidler er til rådighed
- Medvirke til optimal økonomisk anvendelse, fokus på mindre spild og lagerstyring af afdelingernes lægemidler.
- Kontrollere at medicinen bliver opbevaret korrekt og føre udløbskontrol.
- Vurdere medicinforbrug i relation til standardsortiment og rekommandationer.
- Indgå i dialog med afdelingens personale mht. valg af lægemidler samt besvarelse af lægemiddelrelaterede spørgsmål fra klinikken.
- Udlevering af vederlagsfri medicin i vores medicinboks
Vores enhed har medicinservice på: Herlev hospital, Gentofte Hospital, Steno Diabetes Center, Akutberedskabet.
Medicinmanagement (opgaver kan variere fra team til team)
- Dispensering og administration af medicin til indlagte patienter
- Kobling af iv. blandinger til afdelingerne
- Medicin ved udskrivelse
- Faglig sparring med læger, plejepersonale og kollegaer omkring patientens medicinering, samt samarbejde med patienten selv
I medicinmanagement skal du kunne møde kl. 7 og har ansvaret for at dispensere og administrere medicin til patienterne. Da ikke alle patienterne selv kan tage medicinen, skal du være indstillet på at hjælpe dem – kun orale lægemidler. Du kommer til at opleve, at få bragt din farmakologiske viden i spil og udvikle dine kommunikationsevner.
Aktuelt er der medicinmanagement på afdelingen for Led og knogler, afdelingen for Nyresygdomme, Akutmodtagelsen, Akutklinikken, afdelingen for Mave-, tarm- og leversygdomme, afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme samt afdelingen for Kræftsygdomme.
Vi leder både efter faglige og personlige kompetencer og du må gerne
- Være glad for at arbejde med mennesker, kunne opbygge relationer og have gode kommunikationsevner
- Kunne arbejde i teams, prioritere det gode samarbejde og være nysgerrig på andre
- Trives med selvstændige opgaver, have et godt overblik og være hjælpsom
- Have gåpåmod og evne til at acceptere at hverdagen på et hospital er omskiftelig
- Være professionel, velfunderet og forberedt på at gå i dialog med læger og plejepersonale
- Have grundlæggende it-kompetencer
Vi tilbyder
- Grundig oplæring og løbende opkvalificerende læringsforløb inden for klinisk farmaci – du kan derfor godt søge selvom du er nyuddannet.
- Gode arbejdstider med flexsystem, weekendvagter cirka hver 4. weekend og mulighed for god balance mellem familie, fritid og arbejdsliv
- God pension
- Betalt frokost
- Gode medarbejderfordele såsom billig massage, idrætsforeninger og træningsfaciliterer, gratis service på cykler og meget andet
- Engagerede og fagligt dygtige kolleger og en struktur som sætter samarbejdet i højsædet
- Mulighed for samarbejde og netværk med højt specialiserede klinikere
- En arbejdsplads i løbende udvikling og forandring, som du kan få indflydelse på.
Vil du vide mere?
Kontakt ledende farmakonom Karima El Harrab (29 78 87 65) eller akademisk medarbejder Matilde Fixdahl-Hansen (29 39 90 95)
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er fredag den 23. juni 2023. Samtaler afholdes løbende og der vil være mulighed for at følge en farmakonom i medicinmanagement.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst med Farmakonomforeningen. Stillingerne er på 37 timer/uge mandag til fredag med weekendarbejde i dagvagt, hvor man indgår i et rul. Arbejdstiden kan ligge mellem kl. 7-18.
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Apotek -
Kontaktperson
Karima El Harrab - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 25D, 2730 Herlev - Stillingstype
Farmakonom - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2023 - Regionens jobnr.
250029 - Quick-nr.
450213 - Indrykningsdato
07-06-2023 -
Ansøgningsfrist
27-06-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Apotek - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 25D, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Karima El Harrab - Stillingstype
Farmakonom - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2023 - Regionens jobnr.
250029 - Quick-nr.
450213 - Indrykningsdato
07-06-2023 -
Ansøgningsfrist
27-06-2023 (udløbet)