Region Syddanmark
Vestergade 17, 5800 Nyborg
Forløbsleder til REHPA Forskningsklinik
REHPA søger en ny kollega til kliniske, forløbsledende og projektkoordinerende opgaver i vores forskningsklinik. Af baggrund er du ergoterapeut, sygeplejerske eller socialrådgiver.
I REHPA Forskningsklinik afvikler vi internatophold til borgere berørt af livstruende sygdom, og vi arbejder med såvel protokollerede forløb som standardforløb. Som forløbsleder og projektkoordinator varetager du de integrerede rehabiliterende og pallierende interventioner. Den rehabiliterende tilgang har udgangspunkt i det bio-psyko-sociale suppleret med eksistentielle perspektiver, og hvor livskvalitet er i fokus. Forløbene gennemføres i et tæt, interprofessionelt og tværfagligt samarbejde med den øvrige del af forskningsklinikkens faste team af klinikere, forskere såvel som interne og eksterne klinikere, forløbdeltagere og deres pårørende.
Du bidrager endvidere til klinisk udvikling og forskning inden for rehabilitering og koordineret rehabilitering og palliation (KRP), lige som du lejlighedsvis indgår i formidling af forskningsbaseret viden og kliniske erfaringer til nationale og internationale målgrupper.
De kommende år arbejder REHPA med projekter, som udvikler viden og afprøver kliniske metoder på tværs af diagnoser, hvor bl.a. behov i forhold til smerter, kognitive forandringer, fatigue ol. står i forgrunden.
Om dig
Stillingen ønskes besat af en ergoterapeut, sygeplejerske eller socialrådgiver med akademisk videreuddannelse, fx cand. scient. san., kandidat i klinisk sygepleje eller master i rehabilitering.
Du har ...
- klinisk erfaring med kræftpatienter/borgere eller patienter med anden livstruende sygdom - individuelt og i gruppe
- klinisk erfaring/efteruddannelse inden for rehabilitering og/eller palliation
- erfaring med forløbs- og projektkoordination
- erfaring med patientundervisning
- klinisk erfaring/efteruddannelse meget gerne inden for det neuro-kognitive område
- erfaring med samarbejde på tværs af sektorer eller organisationer.
Derudover forventer vi, at du ...
- har et godt klinisk fundament og er familiær med motiverende intervention, ACT eller anden forandringsteori
- er udviklingsorienteret i forhold til at afprøve og bidrage til dokumentation af nye metoder inden for rehabilitering og palliation
- erfaring med og interesse for aktivitetsbaserede problematikker hos mennesker med forskellige livstruende sygdomme
- er optaget af at inddrage eller adressere pårørende og netværk i processerne
- kan arbejde engageret og dynamisk i et tværfagligt og projektorienteret team med skiftende forskere
- rummer en omskiftelig arbejdsdag med reference til REHPAs strategi og funktion som videncenter.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et interessant job med udfordringer og engagerede kolleger på en arbejdsplads, hvor du er med til at gøre en forskel, og hvor du indgår i et tværfagligt team. Vi har en opmærksom venlig omgangstone som grundlag for et højt fagligt niveau. Du vil blive ansat i Klinikergruppen med reference til klinisk leder.
Stillingen er fast med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Timerne ligger oftest i tidsrummet 08.00-16.00 på hverdage, men opgaver til kl 18.00 kan forekomme lejlighedsvist. Timetallet kan variere i uger med fuld deltageraktivitet og i uger med opfølgningsaktivitet. Planen for disse er kendt lang tid i forvejen.
Tiltrædelse 1. august 2023 eller hurtigst muligt derefter.
Tjenestestedet er hos REHPA i Nyborg.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst på området.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist er lørdag den 24. juni.
Vi indkalder til samtaler løbende og senest søndag den 25. juni på mail. Vi forventer at holde samtaler mandag den 26. juni i tidsrummet 14.00-17.00 i Nyborg. En anden samtalerunde kan komme på tale.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte klinisk leder Annette Rasmussen på tlf. 2181 1867 eller mail annette.rasmussen2@rsyd.dk, hvid du har spørgsmål til stillingen.
Om os
REHPA er det nationale videncenter for rehabilitering og palliation, der arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdom. Det gør vi i samarbejde med alle relevante fagligheder og aktører for at skabe solide og anvendelige resultater. REHPA indsamler, producerer og formidler forskningsbaseret viden, der inspirerer og forbedrer praksis, og vores medarbejdere er drevet af et højt fagligt engagement, empati og professionalisme.
En del af videncentrets forskningsaktiviteter gennemføres som fortrinsvis femdags rehabiliteringsophold og opfølgning enten som ophold, virtuelt eller lign. Der visiteres borgere fra hele landet svarende til det enkelte projekts inklusionskriterier. Opholdene finder sted i rammer, der skaber perspektiv, ro og tryghed i en sårbar situation.
REHPA er organisatorisk forankret ved Region Syddanmark og tilknyttet Syddansk Universitet som forskningsenhed. Videncentret har hovedadresse på OUH - Nyborg Sygehus og kontorfaciliteter i København, Aalborg, Århus og Holbæk. REHPAs kliniske rehabiliteringsaktiviteter foregår i Nyborg.
Læs mere om os på www.rehpa.dk
Fakta
- Arbejdssted
OUH Sygehusenheden Nyborg -
Kontaktperson
Annette Rasmussen - Adresse
Vestergade 17, 5800 Nyborg - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2023 - Regionens jobnr.
225725 - Quick-nr.
450509 - Indrykningsdato
13-06-2023 -
Ansøgningsfrist
24-06-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Sygehusenheden Nyborg - Adresse
Vestergade 17, 5800 Nyborg -
Kontaktperson
Annette Rasmussen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2023 - Regionens jobnr.
225725 - Quick-nr.
450509 - Indrykningsdato
13-06-2023 -
Ansøgningsfrist
24-06-2023 (udløbet)