Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Nyuddannet sygeplejerske søges til semi intensivt afsnit i den nybyggede Nordfløj
Mød dine kommende kollegaer, og se hvor flot vi bor, på vores Instagram: @rh_hjerneognervekirurgi
Er du nyuddannet sygeplejerske og ambitiøs? Vi kan tilbyde dig et afsnit som kan give dig gode trædesten til din sygeplejekarriere.
På billedet ovenfor ses fra venstre: Overlæge Anders, Spl Sara, Overspl Marie, Spl Bianca og Spl Stine. Nederst: Klinisk Spl. specialist Pernille
Vi hedder Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, sengeafsnit 6061, men kan bedst lide at kalde os NIMA’en (neurointermediært afsnit). Hos os har vi flersengsstuer med plads til 4 patienter. Det betyder, at du arbejder tæt og trygt, side om side med dine kollegaer, og det fungerer supergodt – ikke mindst når man er nyuddannet.
Du kan se frem til:
- 8 ugers introduktion og tilknyttet mentor med efterfølgende opfølgningsdage og samtaler
- At blive fortrolig med instrumentel sygepleje, akut sygepleje og arbejde med flere organsystemer ad gangen
- At arbejde med Optima og ønskeplan samt stor mulighed for individualiseret vagtplan tilrettelagt efter dine ønsker
- Sociale arrangementer som temadag, sommerfest, smykkelavning, DHL mv.
- Åben ledelsesstil, hvor dine synspunkter tæller og hvor oversygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist er kliniknære
- 2 teoretiske kursusmoduler på i alt 6 dage i Neurokirurgisk sygepleje og på sigt 10 dags kursus i akut, kritisk og kompleks sygepleje
Om jobbet
Patienternes neurokirurgiske diagnose kan fx være hovedtraumer, hjerneblødninger, tumorer eller hydrocephalus. De fleste af vores patienter har haft et ophold på neurointensiv afdeling, før vi byder dem velkommen her. Andre kommer fra sengeafdelingen eller et lokalt sygehus.
Vi går stuegang med både neurokirurger og anæstesilæger, da patienterne bl.a. kan have elektrolytforstyrrelser, ernæringsmæssige problemstillinger, hæmodynamiske- og respiratoriske udfordringer, som ikke kan varetages i sengeafdelingen. Du vil derfor som sygeplejerske komme omkring hele patienten og ikke kun det neurokirurgiske. Derudover varetager vi som sygeplejersker visse komplekse opgaver bl.a. at give intraterakalt antibiotika i patienternes eksterne ventrikulære dræn.
Er du klar på:
- At få en god start på din karriere som sygeplejerske?
- At være en del af et højtspecialiseret semiintensivt afsnit med god normering?
- At være et sted hvor der er tid og rum til, at plejen kan rumme det hele menneske og ikke kun sygdommen?
”Udover at være et enormt spændende kirurgisk område med specialiserede opgaver, så er der også en mulighed for at have et tæt samarbejde med pårørende. Man er ikke i tvivl om, at man gør en forskel for familier i svære situationer. Det er noget, jeg sætter stor pris på ved jobbet,” fortæller Sophie, som har arbejdet hos os i 11 år.
”Her er et højt fagligt niveau, som er meget inspirerende. Og heldigvis er det sociale sammenhold også rigtig godt. Senest arrangerede en kollega smykkelavning. Og så har vi selvfølgelig temadage, sommerfest og lignende. Det skal du glæde dig til!” fortæller Bianca.
… Så send os en ansøgning. Vi byder gerne på kaffe, en snak om arbejdet i afsnittet og en rundvisning i vores fine faciliteter i Rigshospitalets Nordfløj.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen består som udgangspunkt af blandede vagter, men der er også mulighed for at arbejde i 2-holds skift med en kombination af dag- og nattevagter, eller aften- og nattevagter, eller ren nattevagt, hvis du foretrækker det. Der forventes 3 arbejdsweekender på 8 uger. Timetal efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for sygeplejersker indgået mellem DSR og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Stillingen er omfattet af Rigshospitalets retningslinjer om indhentelse af børneattest.
Ansøgnings- og ansættelsesprocedure
Hvis ovenstående har vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marie Hugo Elvstrøm Bache på telefon 3545 7834 eller e-mail marie.hugo.elvstroem.bache@regionh.dk for yderligere information.
Ansøgningsfrist 09. juli 2023.
Tiltrædelse snarest eller 1 september 2023. Der forventes løbende indkaldelse til samtaler.
Ansøg elektronisk via link. Vi ser frem til at møde dig.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Marie Hugo Elvstrøm Bache - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2023 - Regionens jobnr.
250263 - Quick-nr.
450751 - Indrykningsdato
21-06-2023 -
Ansøgningsfrist
09-07-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Marie Hugo Elvstrøm Bache - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2023 - Regionens jobnr.
250263 - Quick-nr.
450751 - Indrykningsdato
21-06-2023 -
Ansøgningsfrist
09-07-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vi søger sygeplejerske med interesse for det ortopædkirurgiske speciale i det akutte område
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 101, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
03-06-2025Ansøgningsfrist
24-06-2025 -
Er du nyuddannet sygeplejerske og skal til at finde din karrierevej, så kan vi på Endokrinologisk afdeling I14 give dig en god og tryg start i faget
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
14-05-2025Ansøgningsfrist
20-06-2025 -
Amager og Hvidovre Hospital, Gynækologisk afdeling søger sygeplejerske
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
27-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Sygeplejerske til kirurgisk skadestue i akutmodtagelsen – med mulighed for special-uddannelse i akutsygepleje
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 101, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
02-06-2025Ansøgningsfrist
22-06-2025 -
Vil du være en del af et stærkt og erfarent team? – og vil du have chancen for en karriere på landets største hæmatologiske afdeling?
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
05-06-2025Ansøgningsfrist
23-06-2025