Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Ph.d. stipendiat

Hvis du har mod på en alsidig og afvekslende arbejdsdag blandt engagerede forskere, så er der ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, en spændende og udfordrende stilling som ph.d. stipendiat ledig til besættelse per 1. januar 2024 med mulighed for tidligere start.


Om organisationen
Ansættelse og primære arbejdssted vil være på Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Projektet er dog et tværfagligt samarbejdsprojekt, der også har vejledere fra Hæmatologisk Afdeling, Rigshospitalet og Institut for Lægemiddeldesign og farmakologi, Københavns Universitet, hvorfor du vil have mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige afdelinger og forskningsfelter.

Om stillingen
Stillingen omfatter gennemførslen af et forskningsprojekt, der er dedikeret til at forstå og optimere anvendelsen af de antineoplastiske lægemidler, ibrutinib og venetoclax, i behandlingen af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). Gennem en række studier, der tager udspring fra kliniske forsøg, farmakogenetiske data og lægemiddelkoncentrationsmålinger, vil du bidrage til forståelsen af disse lægemidlers farmakokinetik, effektivitet og sikkerhed.

Studiet er inddelt i tre delprojekter. Det første delprojekt involverer analyse af data fra otte store randomiserede kontrollerede forsøg, hvor vi ønsker at undersøge sammenhængen mellem lægemiddelkoncentrationer, lægemiddelinteraktioner, bivirkninger og effekt. I andet delprojekt ønsker vi at undersøge effekt og sikkerhed ved ”boosted” behandling med ibrutinib og venetoclax i et lille klinisk lægemiddelforsøg. Det sidste forsøg vil være et prospektivt studie, hvor vi ønsker at anvende målinger af lægemiddelkoncentrationer til at styre behandlingen af CLL hos patienter (personlig medicinering).

Som ph.d.-studerende vil du være indskrevet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Arbejdsopgaverne vil inkludere:

• Forfatte en statusartikel omkring lægemiddelkoncentrationer, proteinkinasehæmmere.

• Gennemførelse af videnskabelige studier under supervision

• Deltagelse i ph.d.-kursusprogrammet

• Bidrag til relevante undervisnings- og formidlingsopgaver

• Aktiv deltagelse i det faglige og sociale miljø

Din vejledergruppe har stor erfaring inden for forskning i CLL, farmakogenetik, epidemiologi og farmakokinetik. Dette projekt kan være med til at forme fremtiden for personlig medicin inden for CLL-behandling og har potentiale til at forbedre og sikre behandlingen for patienter over hele verden.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en lægefaglig eller anden relevant sundhedsfaglig baggrund (farmaceut, folkesundhedsvidenskab). Den ideelle kandidat har desuden:

  • Forskningserfaring, gerne registerforskning eller farmakokinetik
  • Erfaring med programmering (R foretrækkes)
  • Gode skriftlige formuleringsevner (dansk og engelsk)

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger vedr. stilling og ansættelsesprocessen kan fås ved henvendelse til læge, Michael Asger Andersen (hovedvejleder), Klinisk Farmakologisk Afdeling, e-mail mand1155@regionh.dk, tlf. 31770856, eller professor Kim Dalhoff, Klinisk Farmakologisk Afdeling, e-mail kim.peder.dalhoff@regionh.dk.

Ansøgningsfrist: den 14.08.2023

Hjemmesider:

Klinisk farmakologi: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/klinisk-farmakologisk-afdeling/Sider/

Niemann gruppen: https://www.rigshospitalet.dk/cll-lab

Translational pharmacology: https://drug.ku.dk/disciplines/translational-pharmacology/

Michael Asger Andersen: https://masger.github.io

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Kim Dalhoff
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Klinisk farmakologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    250308
  • Quick-nr.
    450875
  • Indrykningsdato
    23-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Kim Dalhoff
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Klinisk farmakologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    250308
  • Quick-nr.
    450875
  • Indrykningsdato
    23-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job