Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev

Læge til ph.d.-projekt om SGLT2 hæmmer behandling af diabetisk nyresygdom på Steno Diabetes Center Copenhagen

Interesserer du dig for diabetes og vil du være med til at skabe ny viden om tidlig virkning af SGLT2 hæmmere på diabetisk nyresygdom, så kan du være vores nye ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Vi søger en læge til en 3-årig ph.d.-stilling på Steno Diabetes Center Copenhagen til et projekt indenfor forståelse af effekten af behandling med SGLT2 hæmmer af diabetisk nyresygdom. Ph.d.-forløbets forsknings- og arbejdsopgaver indbefatter bl.a. at forberede, koordinere og gennemføre et klinisk studie der skal foregå i samarbejde med et hospital i London. Gode engelskkundskaber er derfor en forudsætning, men der er ikke krav om forskningserfaring. Hos os får du til gengæld et godt kendskab til komplikationsforskning indenfor diabetes og vil få et bredt nationalt og europæisk fagligt netværk.

Om Klinisk Forskning på SDCC
SDCC er Skandinaviens største diabetescenter med behandlingsansvar for mere end 11000 personer med diabetes. SDCC er organiseret i fem enheder: Klinikken, Klinisk Forskning, CoreLab, Uddannelse og Sundhedsfremme.

Klinisk Forskning består af Translationel type 1-diabetesforskning, Translationel type 2-diabetesforskning, epidemiologisk forskning, komplikationsforskning, systemmedicinsk forskning, klinisk forebyggelse og diabetesteknologi.

Det tværfaglige samarbejde mellem læger, sygeplejersker, kliniske diætister, fodterapeuter, patientkoordinatorer, bioanalytikere, kliniske forskere samt udviklingsprojekter indenfor sundhedsfremme prioriteres og værdsættes højt.

Vi lægger stor vægt på et godt uddannelses- og undervisningsmiljø, hvor der stilles krav om aktiv deltagelse.

Om forskningsgruppen
I komplikationsforskningsgruppen arbejder vi med kliniske, patofysiologiske og epidemiologiske studier af senkomplikationer til diabetes, dog med særligt fokus på diabetisk nyre- og hjertekarsygdom, men også på neuropati og fodkomplikationer.

Du vil indgå som ph.d.-studerende i denne forskningsgruppe, som består af læger, bioinformatikere, projektsygeplejersker og bioanalytikere. Vi har et solidt fagligt netværk og faste samarbejdspartnere nationalt såvel som internationalt.

Om projektet og jobbet
Du skal være en aktiv del af et projekt der har til formål at undersøge effekten af SGLT2 hæmmer behandling på diabetisk nyresygdom, hvor man ved hjælp af MR-skanning og biomarkører vurderer effekten af behandling. Vi har i et akut studie vist at SGLT2 hæmmere nedsætter iltbehovet i nyren, men skal nu undersøge om 12 ugers behandling har samme eller andre effekter.

Som ph.d.-studerende i gruppen skal du dels arbejde på egne projekter samtidig med, at du forventes at bidrage til, og dermed lære fra, udførelsen af flere af vores igangværende interventionsstudier. Du får altså en stilling med høj grad af patientkontakt, og du vil få erfaring med store kliniske studier. Der er ligeledes en mulighed for og forventning om, at du deltager i internationale konferencer for på den måde at dele dine forskningsresultater, øge din viden om og kompetencer indenfor diabetiske komplikationer. Der er tæt sparring med din daglige vejleder og gode muligheder for at blive god til at skrive artikler og lave statistiske analyser.

Kvalifikationer

Du skal have dansk autorisation som læge.
Du skal kunne tale og skrive flydende dansk og engelsk.

Det er vigtigt at du kan arbejde selvstændigt, men også, at du er god til at samarbejde med øvrige læger, sygeplejersker og bioanalytikere.

Løn og ansættelsesvilkår
Dansk læge autorisation. Du ansættes i henhold til overenskomst indgået mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner. Løn efter gældende aftaler.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ønsker du at få yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte seniorforsker Frederik Persson, tlf.: 2751 2622 eller seniorforsker Tine Willum Hansen, tlf.: 3091 3103.

Ansøgningsfrist: 19.07.2023

Klik på Søg job for at søge stillingen

Der afholdes samtaler onsdag d. 26. juli og fredag d. 28. juli eller efter aftale.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2023.

 

Om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 11.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

 

 


 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Frederik Persson
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Nefrologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2023
  • Regionens jobnr.
    250353
  • Quick-nr.
    450969
  • Indrykningsdato
    27-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Frederik Persson
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Nefrologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2023
  • Regionens jobnr.
    250353
  • Quick-nr.
    450969
  • Indrykningsdato
    27-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job