Region Hovedstaden
Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup
Forskningssassistenter/ph.d. studerende til STEPS projektet
Psykiatrisk Center København søger 2 ph.d. studerende til forskningsprojektet STEPS.
Har du lyst til at være en del af et inspirerende forskningsmiljø? Vi søger psykologer, læger eller cognitive science kandidater til forskningsprojektet STEPS ved VIRTU Research Group. STEPS er et stort interventionsforsøg, der undersøger effekten af en innovativ virtual reality (VR)-baseret behandlingsform til voksne med autisme. Derudover har projektet til formål at undersøge, om VR kan bruges til at afdække afvigende blikmønstre (eye gaze) i autismetilstande. Det ene ph.d.-projekt vil fokusere på at evaluere effekten af VR-interventionen, mens det andet ph.d.-projekt primært omhandler studier omkring VR-baseret eye tracking. Sidstnævnte projekt kan med fordel varetages af kandidat i cognitive science. Generelt må der forventes et stort samarbejde og vist overlap imellem de to ph.d.-projekter.
De primære arbejdsopgaver bliver at rekruttere patienter til projekterne samt indsamle data i form af psykopatologiske udredninger, vurdering af funktionsniveau, socialkognitive testninger og eye tracking studier. Der vil være optræning i de anvendte skalaer.
Vi tilbyder en spændende og fleksibel arbejdsplads i et internationalt velanset forskningsmiljø med mange kollegaer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi er i øjeblikket omkring 14 ansatte i VIRTU (post.doc., ph.d.-studerende, kliniske psykologer og forskningsassistenter), der er forankret i Copenhagen Research Centre for Mental Health (CORE) med ca. 50 ansatte forskere. Der forventes deltagelse i relevante kurser og symposier.
Fysisk er VIRTU midlertidigt beliggende på Gentofte Hospital, men tilbageflytning til Bispebjerg Hospital forventes om 3-4 år.
Vi forventer, at du
- Er uddannet psykolog eller læge, cognitive science kandidat
Det er en fordel, hvis du:
- Har erfaring med autisme-populationen herunder med psykopatologiske vurderinger
- Har forskningserfaring
- Har interesse for nyskabende psykoterapeutiske behandlinger
- Både kan arbejde selvstændigt og som del af et team
- Kan arbejde struktureret og ansvarligt med vekslende arbejdspres
Løn og ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer/uge med mulighed for en vis fleksibel tilrettelæggelse. Stillingerne er i udgangspunkt 3-årige.
Løn efter anciennitet og kvalifikationer.
Ansættelse pr. 1. november 2023 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist 24. august 2023. Der stiles mod at afholde ansættelsessamtaler i ugerne 35/36.
Der vil blive indhentet referencer forud for ansættelse.
Yderligere oplysninger fås hos:
Forskningsleder, specialpsykolog, dr.med., ph.d, Louise Birkedal Glenthøj, louise.birkedal.glenthoej@regionh.dk
Projektbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær hanne.junge.larsen@regionh.dk
Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, kopi af eksamensbevis og karakterudskrift samt evt. andre kvalifikationer sendes via elektronisk ansøgningssystem.
OBS: skriv gerne i ansøgningen hvilken stilling, du primært er interesseret i.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Louise Glenthøj - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup - Stillingstype
Forsker - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2023 - Regionens jobnr.
250492 - Quick-nr.
451316 - Indrykningsdato
04-07-2023 -
Ansøgningsfrist
24-08-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Louise Glenthøj - Stillingstype
Forsker - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2023 - Regionens jobnr.
250492 - Quick-nr.
451316 - Indrykningsdato
04-07-2023 -
Ansøgningsfrist
24-08-2023 (udløbet)