Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejerske med lyst til at deltage i medicinafprøvningsstudier søges i Klinik for Børn og Unge med Hjerne og Nervesygdomme, Afdelingen for Børn og Unge, Rigshospitalet til ansættelse d. 1.8.23 eller snarest derefter

Juliane Marie Centret

Vi søger en sygeplejerske på 37 timer ugentligt, med mulighed for 30 – 37 timer. Stillingen er tidsbegrænset for foreløbig 1 år, med mulighed for forlængelse.

Din funktion vil være at udføre og koordinere medicinafprøvnings projekterne i samarbejde med 1-2 andre sygeplejersker i teamet samt tre læger. Du skal samarbejde med de relevante medicinalvirksomheder, der sponsorerer forskningsprojekterne og interne samarbejdspartnere på Rigshospitalet. Projekterne drejer sig om specifikke sygdomme inden for muskelsygdomme og bevægeforstyrrelser hos børn og unge.

Dine opgaver vil være en blanding af kliniske, administrative samt pædagogiske opgaver, hvor du skal varetage planlægning, koordinering samt udførelse af opgaver relateret til de forskellige projekter. Der er samtidig en tæt kontakt til patienten og dennes familie. Derfor er det vigtigt at du har lyst til at arbejde med børn og unge og deres forældre.

Vi ser gerne at du har relevant klinisk erfaring indenfor pædiatri eller neurologiske patienter og dermed erfaring med intravenøs behandling, EKG, anlæggelse af PVK og GRIPPER samt blodprøvetagning. Det er en fordel, at du har arbejdet med medicinafprøvningsstudier før, og har kendskab til GCP. Det er vigtigt at du har en god forståelse af skriftlig engelsk i forhold til at læse protokollerne. Samtidigt er det væsentligt at du har flair for IT og er omstillingsparat.

Men også at du har en god forståelse og rummelighed for familier med kronisk syge børn.

Vi er et engageret og udviklingsorienteret team, som arbejder struktureret og detaljeorienteret i samarbejde med både læger, sygeplejersker og bioanalytikere. Der er i denne stilling derfor god mulighed for tværfaglig sparring og udvikling. Vi vægter gode sammenhængende patientforløb, høj faglighed og familiernes trivsel.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du som udgangspunkt indgår i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge. Du har mulighed for at få indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Ovennævnte er en Regions beslutning som ikke for nuværende er implementeret og som behandles i de forskellige MED udvalg.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Marianne Gammeltoft 3545 0421, Projektsygeplejerske Agnethe Herskind 3545 3620 eller overlæge Christina Høi Hansen 3545 1081.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist: 18. juli 2023.

Ansøgning og CV sendes elektronisk via linket.  

Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 21.juli 2023.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Marianne Gudme Gammeltoft
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    250512
  • Quick-nr.
    451351
  • Indrykningsdato
    05-07-2023
  • Ansøgningsfrist
    18-07-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Marianne Gudme Gammeltoft
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    250512
  • Quick-nr.
    451351
  • Indrykningsdato
    05-07-2023
  • Ansøgningsfrist
    18-07-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Projektmedarbejder til REACT – et nyt, visionært og internationalt forskningsprojekt

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Projektsygeplejerske

Opslået
30-05-2025

Ansøgningsfrist
19-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Projektsygeplejerske søges til klinisk reumatologisk forskningsenhed COPECARE, 30-37 timer ugentligt

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
Projektsygeplejerske

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
15-06-2025