Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Fysioterapeut med erfaring i kognitiv funktionel terapi (CFT) søges til Smertecenter Syd, OUH

Fysioterapeut søges til Smertecenter Syd, OUH

Drømmer du om at arbejde med patienter med kroniske non-maligne smerter i en tværfaglig kontekst med høj faglighed inden for klinik, forskning og formidling, så er der her en unik mulighed for en stilling som fysioterapeut i Smertecenter Syd.
Stillingen er en opnormering på smertecentrets fysioterapeuttimer. Den er på 32 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. oktober 2023. 

 

Hvem er vi?

Smertecenter Syd er en del af Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, OUH Odense, og er beliggende på Heden 9. Det består af et funktionslederteam, en professor, overlæger, afdelingslæger, reservelæge, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeut, AC-medarbejder og sekretærer.

Centeret har regionsfunktion i forhold til behandlingen af patienter med kroniske komplekse smerter og har desuden et psykoedukationstilbud til patienter med en let til moderat grad af funktionelle lidelser. 
Indsatsen for patienter med funktionel lidelse er under udvikling i samarbejde med andre sygehusafdelinger i Region Syddanmark. 

Hvordan arbejder vi?

Omdrejningspunktet i vores behandling er en tværfaglige indsats i samarbejde med den enkelte patient og evt. pårørende ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv. 
Behandlingen består af en kombination af individuelle samtaler og holdbehandling.
Vi ønsker at øge den enkelte patients livskvalitet og funktionsniveau. Dette gør vi bl.a. gennem en øget smerteforståelse, patientuddannelse og et bredt bio-psyko-socialt behandlings-set-up. 
En del af behandlingen er i form af psykoedukation og stressreduktion på hold.

Vi konfererer løbende vores patienter på tværfaglig konference med henblik på at sikre kontinuitet og kvalitet i behandlingen. Vores tværfaglige samarbejde er båret af åbenhed, respekt og en god tone.

Smertecenter Syd har fokus på klinik, forskning og formidling og særligt samspillet mellem disse. Vores behandling er evidensbaseret, og vi forsker løbende på de kliniske indsatser. Vi har forskningsprojekter både internt og eksternt med såvel nationale som internationale samarbejdsparter. Vi arbejder med formidling af viden om kroniske komplekse smerter og har senest udviklet smerteinfo.dk som en platform for formidling af smerterelevant viden. Vi forestår desuden undervisning til Syddansk Universitet, primærsektor, kommuner og andre relevante samarbejdsparter, ligesom vi hvert år har mange studerende fra forskellige studieretninger.

Vores arbejde er båret af høj faglighed og engagement. Vi arbejder udviklingsorienteret og visionært med vores felt i forskellige interne og eksterne fora, og vi holder vores viden opdateret gennem deltagelse i såvel nationale som internationale konferencer.

Stillingen som fysioterapeut indeholder:

  • Vurdering og individuelle forløb med udgangspunkt i kognitiv funktionel terapi
  • Undervisning på hold (ex. smerteundervisning og afspænding)
  • Tværfagligt samarbejde (konferencer og forløb sammen med andre faggrupper)
  • Mulighed for at deltage i eller initiere udviklings- og forskningsprojekter (ex. inden for kognitiv funktionel terapi og tværfaglig smertebehandling)

Hvad forventer vi af dig?

  • Min. 1 års erfaring med anvendelse af behandlingstilgangen kognitiv funktionel terapi
  • Gerne kandidat-  eller masteruddannelse
  • Erfaring med at arbejde i tværfaglige teams og vurdering af det fysioterapeutiske behov i en tværfaglig kontekst
  • Erfaring med undervisning af patienter og personale
  • Lyst til at lære fra andre professioner og behandlingstilgange

Hvad kan du forvente af os?

  • Velfungerende tværfaglige teams omkring den enkelte patient
  • Stor variation i udfordringer samt indflydelse på daglige opgaver i en organisation med flad struktur
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En afdeling hvor det sociale vægtes højt, og der er mulighed for at deltage i sammenkomster uden for arbejdet

Afdeling V

Smertecenter Syd hører under Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V. 
Afdeling V er en stor og kompleks afdeling med omkring 1000 medarbejdere, som prioriterer og værdsætter tværsektorielt og fagligt samarbejde. Afdelingen er kendetegnet ved en meget høj grad af specialisering, hvor vi supplerer hinanden og sygehuset på tværs af specialerne.
Afdeling V’s strategi Hele patienten beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter. Med henblik på at opnå målene, definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri strategien.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne-Mette Rasmussen (tlf.: 20274685) eller fysioterapeut Irene Stegemejer (via tlf.: 65413869). 

Ansøgningsfrist, samtaler og ansættelsesvilkår

Stillingen har ansøgningsfrist søndag d. 13. august 2023.
Samtaler afholdes i uge 34.

Yderligere information

Tiltrædelse d. 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Ansøgning stiles til oversygeplejerske, Anne-Mette Rasmussen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Sanne Terp Nielsen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2023
  • Regionens jobnr.
    225996
  • Quick-nr.
    451554
  • Indrykningsdato
    10-07-2023
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Sanne Terp Nielsen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2023
  • Regionens jobnr.
    225996
  • Quick-nr.
    451554
  • Indrykningsdato
    10-07-2023
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job