Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Uddannelsesstilling for sygeplejersker eller radiografer der brænder for strålebehandling til kræftpatienter

Arbejdslyst med meningsfuldhed, psykologisk tryghed og kompetenceudvikling som omdrejningspunkt, mens vi holder fokus på kerneopgaven. Det er hverdagen i Stråleterapien.

Vi søger sygeplejerske eller radiograf, der drømmer om at arbejde i et højspecialiseret felt inden for Onkologien og gennemføre en et årig formaliseret landsdækkende uddannelse, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Uddannelsen starter 1. oktober 2023, den er fuld finansieret, det er et fuldtidsstudie, og du modtager løn under hele uddannelsen.

Du står uden for vores normering under hele uddannelsesforløbet, og efter bestået eksamen kan du forvente, at blive tilbudt en fastansættelse på det timetal, der passer dig og dine ønsker.

Læs om uddannelsen her: Stråleterapeut | UddannelsesGuiden (ug.dk)

Samarbejde er for os kernen til at lykkes i arbejdet om at tilbyde den bedste patientbehandling og pleje. Samarbejdet skal fungere både mono- og tværfagligt, fordi vi ved, at vores forskellige kompetencer komplimenterer hinanden.

Samarbejdet med patienter, deres pårørende og vores dygtige kolleger i Afsnit for Medicinsk Fysik giver os en inspirerende, lærende og udviklende hverdag, med fokus på skræddersyede individuelle behandlinger og på, hvordan vi skaber og sikrer velvære for den enkelte patient, samtidig med at vi overholder behandlingsgarantier og kræftpakkeforløb.

Vi er en moderne, højteknologisk og målrettet afdeling med et højt patientflow, og vores primære fokus er altid patienten først. Vi arbejder hen i mod at yde en professionel excellent sygepleje, hvis formål er at skabe velvære hos patienterne. Det er baseret på forskning og forankret i værdierne nærvær, høj faglighed, person-centrering, tillid, etik og relation.

Et patientudsagn:

Jeg mødte et personale som ikke er stresset, men derimod imødekommende, venlige, rare, smilende og kompetente. Jeg kunne mærke, at der bliver lagt vægt på at skabe tryghed for mig, og der bliver forklaret, hvad der skal ske og hvordan”

 

Hvad er vigtigt for os:

  • Vi vægter et godt introduktions- og uddannelsesforløb, hvor vi bl.a. arbejder med tutorordning, kollegial feedback og flere fastlagte samtaler med Oversygeplejersken for at sikre trivsel og god læring.
  • Vi tilbyder et skræddersyet uddannelsesprogram.
  • Vi vægter undervisning og kompetenceudvikling inden for den Excellente Sygepleje.
  • Vi vægter kompetenceudvikling og vedligeholdelse af de stråletekniske færdigheder, med undervisning og efterfølgende godkendelse i de opbyggede kompetencer.
  • Vi vægter en dynamisk, stærk kultur med gode værdier, hvor sammenhold, åben- og ærlighed, inddragelse, ansvar, dialog og tryghed er kerneværdier, som vi forventer, at du vil være en aktiv medspiller i at bevare, udvikle og styrke.

 

Vi ønsker os nye kollegaer:

  • Der vil bidrage positivt, fagligt og socialt ind i vores team.
  • Der drømmer om at udvikle sine faglige, kommunikative og personlige kompetencer.
  • Der er imødekommende og dygtig til patient- og pårørendekontakten.
  • Der trives med samarbejde, både mono- og tværfagligt, samt med patienten.
  • Der ønsker at bidrage til den faglige udvikling i afdelingen.
  • Der ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Der tør tænke anderledes, stille spørgsmål og er problemløsningsorienteret.
  • Der sætter patienten først i både ord og handlinger.
  • Der er teknisk dygtige, nysgerrige og videbegærlige.

 

Arbejdstider:

Vi arbejder på hverdage og i dagtiden. Skærtorsdag er dog en undtagelse, ligesom vi skal arbejde i weekenden mellem jul og nytår, hvis helligdagene falder på hverdage.

Vi møder i tidsrummet 7.30-15 og senest fra 10-18, men størstedelen af vagterne er fra 7.30-15.

Under uddannelsen er din mødetid 7.30-15 og 14.30 om fredagen. Du er uden for normeringen og det forventes at du afholder din ferie indenfor skolernes ferieperioder.

I Onkologisk Afdeling står vi lige på trapperne til at arbejde med vagtudtynding jf. Regionens pejlemærker for rekruttering og fastholdelse. Det betyder at nogle af sygeplejerskerne i Stråleterapien på sigt kommer til at bidrage med timer i Onkologisk Sengeafsnit, så sygeplejerskerne der, kan få det antal vagter de ønsker sig. Det præcise antal vager, der skal dækkes er endnu ikke afdækket lige som behovet for oplæring heller ikke er afdækket. En arbejdsgruppe på tværs af afsnit i Onkologisk Afdeling har påbegyndt dette arbejde.  Alle sygeplejersker i Onkologisk Afdeling er varslet, at de skulle arbejde max 20 % af arbejdstiden på tværs af afsnit i egen afdeling.

Er du blevet nysgerrig, har du spørgsmål, eller har du lyst til at kigge forbi afdelingen og hilse på dine måske nye kollegaer, er du mere end velkommen til at ringe til:

Oversygeplejerske: Louise Olesen på telefon 79405691.

Chefsygeplejerske: Dorthe Kronborg på telefon 79406062.

Vi håber, at du sender en elektronisk ansøgning til os senest søndag den 13. august 2023.

Ansættelsessamtalerne afholdes mandag den 21. august.

Ansættelsen er fra 1. oktober, hvor uddannelse starter.

Vi glæder os til at tage godt i mod dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Kirsten Bjerre
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2023
  • Regionens jobnr.
    226005
  • Quick-nr.
    451576
  • Indrykningsdato
    17-07-2023
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Kirsten Bjerre
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2023
  • Regionens jobnr.
    226005
  • Quick-nr.
    451576
  • Indrykningsdato
    17-07-2023
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job