Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge til Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet

Afdeling for Infektionssygdomme søger speciallæge i infektionsmedicin med interesse for kroniske bakterielle infektioner. Patienter med hjerteklap-, karvægs- infektioner, proteseinfektioner og patienter med recidiverende lungeinfektioner – herunder cystisk fibrose (CF) og primær cilie dyskinesi (PCD) udgør en stigende andel af afdelingens patientklientel.

Ansøger forventes at kunne bidrage med faglig og driftsmæssig udvikling af området både mht. diagnostik, antibiotiske strategier, betydning af andre farmakologiske tiltag i forhold til både infektionsproblemstillinger og associerede komorbiditeter.

Vi forventer: at ansøger har erfaring som speciallæge i infektionsmedicin og erfaring inden for stillingens fagområde.  Oplæring og vejledning af yngre kolleger i både klinisk og forskningsmæssig sammenhæng vil være en del af stillingens indhold.

En ansøger med dokumenteret evne til at tiltrække forskningsmidler til området vil blive foretrukket og der vil i så fald være mulighed for frikøb til forskning.

Overlægen indgår i afdelingens speciallægegruppe og varetager i samarbejde med kolleger både kliniske og administrative opgaver. Ansøger forventes at indgå i dækning af afdelingens bagvagtsfunktion i form af vagt med tilkald fra bolig.

Afdeling for Infektionssygdomme er del af Hjertecentret – et af Rigshospitalets fem centre. Afdelingen varetager diagnostik og behandling af svære infektionssygdomme, herunder infektioner erhvervet i troperne. Neuro-, knogle- og lungeinfektioner, tuberkulose, infektioner hos patienter med immundefekttilstande, PCD og CF udgør sammen med kroniske virale infektioner som hiv og hepatitis nogle af de vigtigste diagnoser blandt afdelingens patienter.

Afdelingen råder over to sengeafsnit med i alt 28 sengepladser, heraf 14 slusestuer. Afdelingens ambulatorium håndterer omkring 22.000 besøg årligt.

Et behandlings- og daghospitalsafsnit varetager en del af de sub-akutte henvendelser. 

Forskning: Infektionsmedicinsk afdeling har en stærk forskningsprofil og flere forskningsgrupper og forskningsenheder er knyttet til klinikken.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelsesvilkår og aflønning i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FAS. 

Ansøgningen:

Ansøger skal redegøre for egne kompetencer i forhold til de 7 lægeroller.  Frist for indlevering af ansøgning er fredag den 1. september.  Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37 og stillingen er ledig til besættelse 1. oktober.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Åse Bengård Andersen på telefon 3545 7707 eller mail: Aase.Bengaard.Andersen@regionh.dk

Ansættelsesudvalget består af: Overlæge Terese Katzenstein, overlæge Jannik Helweg-Larsen, en yngre læge repræsentant, chefsygeplejerske Lone Siersbæk-Hansen og cheflæge Åse Bengård Andersen

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Åse Bengaard Andersen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Infektionsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2023
  • Regionens jobnr.
    250739
  • Quick-nr.
    451841
  • Indrykningsdato
    19-07-2023
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Åse Bengaard Andersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Infektionsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2023
  • Regionens jobnr.
    250739
  • Quick-nr.
    451841
  • Indrykningsdato
    19-07-2023
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job