Region Sjælland

Region Sjælland

Allén 15, 4180 Sorø

Introstillinger i almen medicin

 

I Region Sjælland er der 23 introduktionsstillinger til besættelse 1. december 2023, 1.januar 2024 og 1. februar 2024  - Log ind på www.videreuddannelsen.dk for at se, hvilke stillinger vi udbyder.                                       

Introduktionsstillingen i almen medicin varer 6 måneder, dog 12 måneder for læger, som ikke har haft almen medicin i KBU forløbet. En gennemført introduktionsstilling i almen medicin er en forudsætning for ansættelse i en hoveduddannelsesstilling i specialet. Introduktionsstillingen finder sted i en almen praksis, hvor der er en uddannet og godkendt tutorlæge.

Med en introduktionsstilling i almen medicin i Region Sjælland, får du et godt og bredt kendskab til det alment medicinske område, patientkontakt indenfor næsten alle specialer og stærke kompetencer inden for kommunikation og konsultationsprocessen.

I Region Sjælland er vi optaget af, at få dig godt i gang med dit videreuddannelsesforløb og vi har et stort fokus på, at skabe de bedste rammer for dig under dit uddannelsesforløb.

Vi tilbyder:

  • Introduktionskursus, hvor du mødes med andre uddannelseslæger i almen medicin og Regionens Uddannelseskoordinerende læger. Her møder du andre kollegaer
  • Temadage med fokus på netværksdannelse og faglige eller kliniske problematikker
  • Sparringsgruppe med fast tilknytning til faglig og kollegial sparring
  • Oplæring i lægevagtskørsel, der er en obligatorisk del af introduktionsstillingerne i Region Sjælland

Se mere på vores hjemmeside: Introduktionsstilling i almen medicin

 

Ansøgning og ansættelsesforløb

Log ind på www.videreuddannelsen.dk for at se, hvilke stillinger vi udbyder.

For at komme i betragtning til en introduktionsstilling i Region Sjælland, skal du sende en motiveret ansøgning vedlagt CV. Som du finder nederst på siden. Den motiverede ansøgning opbygges med udgangspunkt i din faglige profil og beskrives når du er logget ind.

Vi vil gerne opnå det bedst mulige match mellem tutor- og uddannelseslæge. Du skal derfor i din ansøgning oplyse om, og prioritere, ønsker i forhold til valg af uddannelsespraksis. Der er dog ikke garanti for ønsket uddannelsespraksis, så det er vigtigt, at du prioriterer så mange stillinger som muligt - dog kun dem du kan tiltræde.

Ansøgere, der søger om en introduktionsstilling af 6 måneders varighed, vil som udgangspunkt ikke blive indkaldt til samtale.

Ansøgere, der søger om en introduktionsstilling af 12 måneders varighed, vil blive indkaldt til en samtale af ca. 15 minutters varighed. 
Samtalerne vil finde sted i Sorø den 10 oktober 2023.
 

I Region Sjælland indhenter vi som udgangspunkt en skriftlig reference på ansøgere, som ikke tidligere har haft en uddannelsesstilling, i Region Sjælland. Når du søger introduktionsstilling, skal du angive en referenceperson. Referencepersonen skal være den relevante leder i din seneste uddannelsesstilling. Du giver samtykke til, at der kan indhentes reference til oplyste referenceperson, når du sender ansøgningen. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes ved at skrive til rhioghstillinger@regionsjaelland.dk.

Ansøgeren får mulighed for at kommentere indholdet af referencen (partshøring), hvis det vurderes at være til ugunst for vedkommende.

 

Yderligere information

Ansøgning sendes via www.videreuddannelsen.dk

Følg denne Vejledning til ansøgning til introduktionsstillinger i Almen Medicin i Region Sjælland.

Du skal anvende denne CV-skabelon. (Nederst på denne side).

Målbeskrivelse (se pkt. 3.3) og beskrivelse af De 7 lægeroller kan du finde www.sst.dk

Bemærk: Ansøgninger der ikke sendes via www.videreuddannelsen.dk tages ikke i betragtning.

 

Læs eventuelt yderligere på Uddannelse - DSAM - Dansk Selskab for Almen Medicin

 

Løn og ansættelsesvilkår

- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

- Ansøgningsfristen er den 24 september 2023

- Alle ansøgere får svar på ansøgningen senest den 12. oktober 2023.

 

 

Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Sjælland
  • Kontaktperson
    Benedicte West
  • Adresse
    Allén 15, 4180 Sorø
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2023
  • Regionens jobnr.
    028878
  • Quick-nr.
    452483
  • Indrykningsdato
    01-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Sjælland
  • Adresse
    Allén 15, 4180 Sorø
  • Kontaktperson
    Benedicte West
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2023
  • Regionens jobnr.
    028878
  • Quick-nr.
    452483
  • Indrykningsdato
    01-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.