Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Lille sengeafsnit med trygt læringsmiljø og fokus på høj faglighed i sygeplejen søger sygeplejersker – er du en af dem?
Hjerne- og Nervesygdomme, sengeafsnit 1 på Herlev Hospital søger en sygeplejerske på 32-37 timer med ansættelse pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Om os
Vi er et sengeafsnit med speciale i bl.a. parkinson, atypiske parkinsontilstande, dystoni, sklerose, tumor cerebri, kranietraumer og demens. Vores patienter indlægges både planlagt og akut til diagnosticering, behandlingsoptimering og/eller palliation. Patienterne er ofte komplekse og i en vanskelig livssituation. Afsnittet er lille, men i rivende udvikling, og derfor har vi brug for netop dig.
Vi bor i det høje sengetårn på Ringvejen i Herlev. Vi har en fantastisk udsigt fra 16. etage, og du kan se frem til at arbejde i en engageret og passioneret kollegagruppe, hvor der er et fantastisk sammenhold og godt humør.
Vi har ansat en klinisk sygeplejespecialist, hvis primære arbejdsopgave er introduktion af nyansatte og kompetenceudvikling af hele personalegruppen. Uanset om du er erfaren eller mindre erfaren, så har du alle muligheder for at udvikle dig både bed-side, i undervisningsøjemed og få tilbudt kurser inden for det neurologiske speciale. Vi prioriterer den faglige kvalitet og din udvikling højt.
En af vores medarbejdere siger om afsnittet:
”Vi har en særlig patientgruppe, som skiller sig ud fra normalen. Vi er gode til at drage omsorg for hinanden i personalegruppen – og så har vi en flad struktur i personalegruppen med plads til hinandens forskelligheder”.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet sygeplejerske, gerne med erfaring inden for specialet (ikke en betingelse)
- Har et godt overblik og kan bevare roen i akutte situationer
- Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og trivsel
- Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- Er positiv og har et godt humør
- Har lyst til at arbejde på en afdeling i konstant udvikling
- Reflekterer over egen og andres faglighed, og bruger den til at understøtte fælles opgaver og mål
Derudover vil du måske sætte pris på at vide at:
- Bus 5C kører lige til døren
- Der er altid en ledig p-plads i vores parkeringshus tæt på hospitalet
- Du kommer til at arbejde i et farverigt højhus, som med sin højde på 120 meter er Danmarks næsthøjeste bygning og et sandt kunstværk
- Vi har lækre medarbejdertilbud fx massageordning og kantine med stort udvalg af lækre salater (også til veganeren)
- Du får kolleger med en SÆRLIG bred pallette af neurologiske kompetencer
- Vi har tværfaglig forskning i afdelingen
Vi kan tilbyde dig:
- 5 ugers introduktionsprogram, hvor du vil tilegne dig kompetencer indenfor den neurologiske sygepleje – så vi sikrer at du kommer trygt og godt fra start i dit nye job.
- Som nyuddannet sygeplejerske at komme på den regionale uddannelse "Godt begyndt i sygeplejen".
- Som erfaren sygeplejerske er der bl.a. mulighed for at komme på efteruddannelse i ”Kritiske og komplekse patientforløb” og mulighed for at komme på vores regionale "Neuro-kursus" for sygeplejersker.
- Mulighed for at yde sygepleje til den akutte neurologiske patient, ud fra den nyeste viden, hvor du kan hente sparring hos din tildelte makker eller hos den ansvarshavende sygeplejerske. Der bliver desuden afholdt statusmøder i plenum flere gange i vagterne for at samle op på plejeopgaverne sammen, så ingen står alene.
- Et afsnit med synlig og praksisnær ledelse, hvor vi lægger vægt på tillid, tryghed og åbenhed.
- Mulighed for at tilpasse din egen karrierevej.
- Vi lægger vægt på et positivt arbejdsmiljø med humor, uhøjtidelig omgangstone, høj faglighed og et godt læringsmiljø, som er grundlæggende for at sikre et godt patientforløb og et godt arbejdsmiljø.
- Vi har én farmakonom ansat i dagtid på hverdage, som dispenserer og administrerer den perorale medicin, samt udleverer medicin til de patienter, der skal udskrives.
- Vagtplanen er baseret på at tilgodese alles ønsker. Derfor kører vi efter ønskeplan.
Ansøgningsfrist 27. august 2023
Ansættelsessamtaler afholdes løbende – også inden ansøgningsfristens udløb.
Mere information
Du meget velkommen til at skrive eller ringe med spørgsmål. Vi giver også meget gerne en kop kaffe og en rundvisning.
Ring eller skriv til:
Oversygeplejerske Louise Borre
Telefon 3868 6919
Mail louise.borre@regionh.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Louise Borre - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
251042 - Quick-nr.
452518 - Indrykningsdato
14-08-2023 -
Ansøgningsfrist
27-08-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Louise Borre - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
251042 - Quick-nr.
452518 - Indrykningsdato
14-08-2023 -
Ansøgningsfrist
27-08-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Kære sygeplejerske – vil du udvikle dine kompetencer i aftenvagter på et retspsykiatrisk varetægtssurrogatafsnit?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
12-05-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025 -
Psykolog eller psykoterapeut til teamkoordinator funktion på Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Nannasgade 28, 2200 København N
SygeplejerskeOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Socialsygeplejerske som vil være med til at styrke behandlingen for socialt udsatte på Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
11-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Nyoprettet stilling som klinisk sygeplejespecialist søges til medicinsk lungeklinik 1, 2 og endoskopi, Herlev og Gentofte Hospital.
Herlev og Gentofte hospital | Gentofte Hospitalsvej 8, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
02-06-2025 -
Nysgerrig på psykiatri? Her får du en god start og solid oplæring - Afsnit 801, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
SygeplejerskeOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
03-06-2025