Region Hovedstaden
Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup
Psykolog til udgående forebyggende team, Ambulatorium for spæd- og småbørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup
Vil du være med til at gøre en forskel i vores forebyggende indsats målrettet børn af forældre med psykiatrisk sygdom?
Vi søger en psykolog til primær funktion i vores forebyggende udgående team samt til udredning og behandling af børn med komplekse småbørnspsykiatriske vanskeligheder. Aldersgruppen er 0-3-årige.
Om Ambulatoriet for spæd- og småbørn, B290
Vi varetager undersøgelse og behandling af psykisk syge børn samt en forebyggende indsats overfor børn af forældre med psykiatrisk sygdom. Den forebyggende indsats startes allerede i graviditeten.
Ambulatoriets samlede funktioner dækker, et dagafsnit til udredning og behandling af spæd- og småbørn, ambulant udredning og behandling af børn med spiseforstyrrelse, ambulant udredning af børn med neuropsykiatriske vanskeligheder samt et ambulatorium med udgående, forebyggende og behandlende funktion i hjemmene, til børn af forældre med psykiatrisk sygdom.
Personalegruppen er tværfaglig og består af sygeplejersker, specialsygeplejersker, pædagoger, psykologer og specialpsykologer, H-læge og speciallæger og en socialrådgiver samt et sekretariat. Vi mødes en gang om ugen til teammøde, hvor vi drøfter sagerne tværfagligt. Det er altid en sygeplejerske og en tværfaglig behandler, som samarbejder kontinuerligt med familien.
I ambulatoriet arbejder vi aktivt med forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier. Vi vægter det tværfaglige samarbejde meget højt, både i forhold til det enkelte barn/familien og i forhold til struktur og organisering af opgaver i afsnittet.
Vi arbejder med udvikling og sikring af et godt arbejdsmiljø.
Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Arbejdet består overvejende af hjemmebesøg med henblik på forebyggende samtaler med kommende og nuværende forældre med behandlingskrævende psykisk sygdom. Omdrejningspunktet er at sikre det lille barns trivsel og udvikling.
Arbejdet indeholder derudover neuropsykiatrisk udredning og behandling af spæd- og småbørn med komplekse småbørnspsykiatriske vanskeligheder, herunder beskrivelse af relation og samspil med forældrene.
Arbejdsopgaverne:
- Samtaler med forældrene med fokus på prænatal tilknytning og det kommende forældreskab.
- Vejledning ift. forældrerollen.
- Psykoedukation om betydningen af forældres sårbarhed i samspillet med det lille barn og at leve med psykisk sygdom og samtidig skulle tage vare på det lille barns behov.
- Kortere terapeutiske forløb med forældrene ift. forældrerollen.
- Tværfagligt samarbejde med kommuner, fødesteder, sundhedsplejerske, voksepsykiatri mv.
En stor del af arbejdet i B290 omfatter behandlingsopgaver. Der kan spænde fra konkret vejledning til kortere terapeutiske forløb med forældrene i forhold til forståelse af barnets vanskeligheder/forældrerollen. Forældrene er aktive samarbejdspartnere og behandlingen af børnene foregår altid via forældrene.
Udredningen og behandlingen vil altid foregå i et tæt tværfagligt og et tæt tværsektorielt samarbejde.
Vi udreder og diagnosticerer både i henhold til D-C 0-5 og ICD 10.
Vores forventninger
- Du er autoriseret psykolog.
- Gerne erfaring med undersøgelse af spæd- og småbørn.
- Gerne kendskab til eller erfaring fra voksenpsykiatri samt erfaring med psykoterapi.
- Kendskab til psykologisk undersøgelse med Bailey-III vil være en fordel.
Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat snarest muligt.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Lill Brynildsen Hindhede på 23 88 44 27, lill.brynildsen.hindhede@regionh.dk eller oversygeplejerske Mette Steen Svendsen på 24 80 94 51, mette.steen.svendsen@regionh.dk.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og autorisationsbevis via linket på siden senest den 30. august 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 4. september 2023.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri -
Kontaktperson
Lill Brynildsen - Adresse
Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
251083 - Quick-nr.
452598 - Indrykningsdato
16-08-2023 -
Ansøgningsfrist
30-08-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Lill Brynildsen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
251083 - Quick-nr.
452598 - Indrykningsdato
16-08-2023 -
Ansøgningsfrist
30-08-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Alsidig aut. psykolog til behandlingstilbud målrettet børn og unge med langvarige følger efter hjernerystelse og rehabilitering efter erhvervet hjerneskade
Den Sociale Virksomhed | Kongevejen 256, 2830 Virum
PsykologOpslået
18-07-2025Ansøgningsfrist
17-08-2025 -
Erfaren psykolog søges til nyt ungdomspsykiatrisk ambulatorium på Rigshospitalet
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
16-07-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Psykolog søges til Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg Team D – et tværfagligt miljø med fokus på udvikling og samarbejde
Region Hovedstadens Psykiatri | Lygten 37, 2400 København nv
PsykologOpslået
29-07-2025Ansøgningsfrist
12-08-2025 -
Specialpsykolog til velfungerende alment, åbent døgnafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 46, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
18-07-2025Ansøgningsfrist
21-08-2025 -
Specialpsykolog til bostedsteam ved Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | ishøj store torv 20, 2635 Ishøj
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
22-07-2025Ansøgningsfrist
11-08-2025