Region Hovedstaden
Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV
Ergoterapeut der vil prøve kræfter med at udvikle psykiatrisk ergoterapi
Har du lyst til at arbejde med et speciale i stadig udvikling? Her får du en stilling, hvor du:
- får et fantastisk arbejdsmiljø med monofaglige møder, supervision og faglig udvikling i vores gruppe
- bliver del af et team, der er organiseret med både faglig og daglig ledelse i terapien
- har gode mulighed for tværfaglig sparring med dine kolleger – vi er Danmarks største psykiatriske center
- altid er opdateret på den nyeste viden indenfor vores fag, da du bliver en del af et uddannelsescenter
Lige nu søger vi en ergoterapeut til et vikariat på afsnit A2 på Psykiatrisk Center København, Bispebjerg-matriklen. Vi er flyttet i nye moderne lokaler på Ny Psykiatri Bispebjerg på et afsnit med plads til 16 patienter.
Det bliver du en del af
Vi er netop flyttet i nye og moderne omgivelser i ny psykiatri Bispebjerg, der skal danne rammer for vores psykiatriske behandling. I de nye, moderne og lyse rammer vil der være større fællesområder, flere aktivitetsmuligheder og grønt udsyn for vores patienter.
Du bliver en del af et team, der samarbejder tæt og altid hjælper hinanden. Vi har et intensivt læringsmiljø med intern undervisning og mulighed for eksterne kurser og videreuddannelse.
Kommunikations- og relationsarbejdet vægtes højt og den enkelte patients behov, ønsker og ressourcer danner grundlag for sygeplejen i afsnittet. Vi har særligt fokus på patient- og pårørendesamarbejde, nedbringelse af tvang, konflikthåndtering og arbejdsmiljø.
Hvad kommer du til at lave?
Som ergoterapeut bidrager du til at gøre patienterne i stand til at leve et meningsfuldt liv. Det gør du i tæt samarbejde med patienterne ved at tilpasse de aktiviteter, der handler om at træne psyke og krop, bl.a. færdigheds- eller aktivitetstræning og undervisning i at bruge aktiviteter i hverdagen.
Du kommer til at bruge kognitive, miljøterapeutiske, psykodynamiske og ergoterapeutiske behandlingsprincipper.
Dine opgaver vil være at yde:
- individuel behandling, der består af psykiatrisk og somatisk ergoterapi
- gruppebehandling, som er fx socialfærdighedstræning, kreagruppe, sansegruppe og forskellige tilpassede aktiviteter både inden- og udendørs
- ad hoc aktiviteter med særligt fokus på at forebygge og nedbringe tvang.
Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Du kommer til at arbejde med et spændende speciale i stadig udvikling, og du får gode muligheder for faglig udvikling.
- For dig der er ny i psykiatrien, får du en individuelt tilpasset introduktion.
- Vi sørger for at klæde dig godt på til rollen via vejledning i opgaverne, et godt tværfagligt samarbejde og supervision.
- Et godt arbejdsmiljø. Du kan se frem til en hverdag præget af alsidighed, spændende udfordringer og faglig sparring. Og du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med erfarne kollegaer med god blanding af kvinder og mænd.
Vores forventninger til dig
Vi søger dig, der har erfaring indenfor psykiatrisk ergoterapi og har erfaring med AMPS, Sansemodelation og Sanseprofil.
Derudover forventer, at du
- har lyst til at etablere et godt tværfagligt samarbejde
- kan arbejde selvstændigt og engageret
- er fleksibel og tænker kreativt
Dine kommende kolleger er en gruppe meget engagerede ergoterapeuter og fysioterapeuter samt det tværfaglige personale i sengeafsnittene.
Du vil referere til souschefen og den ledende terapeut for Ergo -og Fysioterapi Enheden.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende terapeut for ergo og fysioterapeuter i PCK Nana Stengade Troelsgaard på 60 65 16 60 eller nana.stengade.troelsgaard@regionh.dk
Se yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center København, på www.psykiatri-kobenhavn.dk
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er et vikariat med tiltrædelse senest den 1. november 2023.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Søg stillingen via linket på siden senest den 8. september 2023
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 18. september.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Nana Stengade Troelsgaard - Adresse
Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2023 - Regionens jobnr.
251138 - Quick-nr.
452729 - Indrykningsdato
18-08-2023 -
Ansøgningsfrist
08-09-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV -
Kontaktperson
Nana Stengade Troelsgaard - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2023 - Regionens jobnr.
251138 - Quick-nr.
452729 - Indrykningsdato
18-08-2023 -
Ansøgningsfrist
08-09-2023 (udløbet)