Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.

Speciallæge i geriatri, intern medicin eller almen medicin til Medicinsk afdeling, Geriatrisk afsnit, Nykøbing F. Sygehus

Geriatrisk Afsnit på Nykøbing F. Sygehus er en del af en stor Medicinsk afdeling med i alt 107 sengepladser. Udover det geriatriske speciale er der følgende grenspecialer; Kardiologi, Lungemedicin, Endokrinologi og Gastroenterologi. Medicinsk Afdeling har et tæt samarbejde med nefrologerne fra Roskilde Sygehus, der er ansvarlige for det velfungerende dialyseafsnit.

Sengeafsnit
Afsnit for Geriatri- og stofskiftesygdomme har fra den 1. november 2023 22 sengepladser, som fordeler sig med hver 11 senge på to etager. Her er der senge for apopleksipatienter, geriatriske og intern medicinske patienter. I sengeafsnittet placeres også de endokrinologiske patienter, hvor behandlingen varetages af geriatere i tæt samarbejde med endokrinologer.

Geriatrisk ambulatorium
De store fagområder i ambulatoriet er demens, fald- og svimmelhedsudredning. Afdelingen har regionsfunktion, hvad angår faldudredning og har avanceret udstyr til at udrede såvel autonom dysfunktion og vestibulære lidelser.

Ortogeriatrisk funktion
En speciallæge eller en hoveduddannelseslæge i geriatri går dagligt på ortopædkirurgisk afdeling. Her har vi de næste år stor fokus på at videreudvikle denne funktion.

Lægelig bemanding
Geriatrien er aktuelt bemandet med en ledende overlæge, tre overlæger, to afdelingslæger samt flere læger under hoveduddannelse i specialet samt intro- og KBU-læger, der så vidt muligt kontinuerligt tilknyttes i det geriatriske speciale.

Uddannelse og undervisningsmiljø
Medicinsk afdeling varetager undervisning af medicinstuderende og har ry for at være et rigtigt godt uddannelsessted for yngre læger (især på Geriatrisk afsnit).

Medicinsk afdeling er præget af et stort fagligt engagement med et veletableret kollegialt samarbejde, både internt i afdelingen og på tværs af Nykøbing F. Sygehus.

Afsnit for Geriatri- og stofskiftesygdomme har fokus på at vedligeholde det gode uddannelsesmiljø, hvor vi har den tilgang, at vi er hinandens arbejdsmiljø.

Om stillingen
Du har som en del af stillingen ansvar for afsnittets daglige drift, inkl. planlægning af ortogeriatrien.

Du skal sammen med din geriatriske kollega og den ledende overlæge sikre behandlingskvaliteten og udvikling af lokale lægefaglige instrukser samt undervisning af yngre læger.

Du har mulighed for at præge udviklingen i ortogeriatrien og i ambulatoriet og få ansvar for et veldefineret område. 

Stillingen kan aftales til vagtfri og evt. nedsat tid på 30 timer om ugen.

Arbejdsopgaver  

  • Stuegang og evt. ortogeriatrisk stuegang
  • Ambulatorie efter behov, hvis du har geriatrisk kompetence.
  • Weekendstuegang på lørdage og søndage fra kl. 08.00 – 15.00 ca. hver 5. weekend
  • Deltagelse i uddannelse af såvel studerende som yngre læger og speciallæger i fællesdelen af Intern Medicin, Almen Medicin og den specialespecifikke del af hoveduddannelsen i Geriatri
  • Implementering og udvikling af nye arbejdsgange og kvalitetstiltag

Din profil
Du er speciallæge i geriatri/intern medicin/almen medicin.  

Det foretrækkes, at du har dokumenteret interesse i ortogeriatri eller demens. 

Som person evner du helhedssynet på den medicinske patient, er ressourcebevidst og resultatorienteret, både i forhold til patientforløb og sygehuset. Vi prioriterer samarbejdsevne, vilje til tværfagligt samarbejde og evnen til at arbejde visionært og målrettet.

Derudover skal du også trives med undervisning, instruksudvikling og kvalitetsudvikling, der skal være til gavn for vores patienter.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at gøre en forskel ift. ulighed i sundhed
  • Godt lægefagligt miljø og tæt sparring.
  • Inspirerende samarbejde med dine geriatriske lægekolleger
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde og engagerede kolleger i et godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • God mulighed for lederuddannelse, kurser og kongresser
  • Gode muligheder for forskning
  • Kort kommandovej til ledelsen
  • Smukke omgivelser, personalehotel og pendlerbus til og fra København.
  • Du kan læse mere på Nykøbing F. Sygehus hjemmeside Kom Sydpå

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen, mulighederne eller komme forbi til en kop kaffe, så er du velkommen til at kontakte ledende overlæge i Geriatrisk afsnit Rudolf Albert Scheller på tlf. 56 51 51 41. 

Ansøgningsfrist: 24. september 2023. 

Tiltrædelse efter aftale, dog senest d. 1. januar 2024. 

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Rudolf Scheller
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2023
  • Regionens jobnr.
    029084
  • Quick-nr.
    452903
  • Indrykningsdato
    23-08-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
  • Kontaktperson
    Rudolf Scheller
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2023
  • Regionens jobnr.
    029084
  • Quick-nr.
    452903
  • Indrykningsdato
    23-08-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge i geriatri eller neurologi til Geriatrisk enhed, Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Læge & Overlæge  |  Intern medicin: Geriatri & Neurologi

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge med internt medicinsk speciale til Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Læge  |  Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Infektionsmedicin

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025