Region Hovedstaden
Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup
Afsnitsledende overlæge til psykiatrisk intensivt døgnafsnit for unge i Glostrup
Er du speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og har du lyst til at blive en del af et center præget af faglig stolthed, lyst til udvikling og forandringer?
Om afsnittet
Intensivt ungdomspsykiatrisk døgnafsnit B204 er et lukket døgnafsnit for unge med 8 pladser, beliggende i Glostrup.
Afsnittet har højtspecialiseret ungdoms-retspsykiatrisk funktion inkl. den højt specialiserede ambulante retspsykiatriske funktion. Desuden har afsnittet højtspecialiseret funktion i forhold til behandling af skizofreni og psykoser hos unge under 18 år.
Behandlingsindsatsen foregår i et engageret tværfagligt miljø, hvor patient og familie er i centrum. Der er gennem de sidste år opnåede markante resultater i nedbringelsen af tvang. Det er en højt prioriteret opgave at fortsætte nedbringelsen af tvang.
Jobbet
I samarbejde med oversygeplejersken sikrer og bidrager du til det velfungerende afsnit med fokus på høj faglighed og medarbejdertrivsel. Du er med til at skabe rammer og mulighed for videreuddannelse af medarbejdere og et godt arbejdsmiljø. Du har interessere i at lede mennesker og får det bedste frem i dine medarbejdere uanset faggruppe.
I har som ledelsespar ansvar for afsnittes drift, økonomi og det faglige indhold. I henhold til politiske og lokale aftaler og rammer, bidrager du til det patientsikre forløb på et fagligt højt niveau samt sikrer, at afsnittet lever op til krav om kvalitet, tilgængelighed og leveringsfrister.
Du vil blive en del af en faglig kompetent, dynamisk og nytænkende ledergruppe, som er koblet op på døgnenheden i BUC. Din nærmeste ledergruppe, ud over oversygeplejersken, vil dække over lederpar fra de øvrige døgnafsnit samt løbende ledersparring med afdelingsledelsen.
Du vil referere til cheflægen for afdeling døgn og bliver støttet i rollen som afsnitsledende overlæge afhængigt af dit ønske og behov.
Hvem vi er
Vi arbejder tværfagligt i hele BUC og afsnittet et erfarent og stabilt team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut ansat. Vi har et godt lægefagligt miljø, hvor vi på tværs af afsnit søger at bruge den enkeltes særlige kompetencer.
Personalegruppen i afsnittet er præget af stabilitet samt et stort fagligt og udviklingsorienteret engagement. Der er fokus på fortsat faglig og organisatorisk udvikling gennem opbygning af en løbende forbedringskultur.
Her er gode udviklingsmuligheder, fagligt indenfor særligt farmakologisk behandling af psykotiske lidelser hos unge, viden og specialisering indenfor det retspsykiatriske område samt mulighed for udvikling i forhold til det terapeutiske speciallægearbejde særligt i samspil med den miljøterapeutiske indsats.
Hvis du har forskningsmæssige eller undervisningsmæssige interesser, vil dette også, efter individuel aftale, kunne blive imødekommet.
Vores forventninger
Du har erfaring som speciallæge, gerne i børne- og ungdomspsykiatri, har ledererfaring og gerne en lederuddannelse. Derudover ønsker vi, at du
- Har et stort fagligt engagement og lyst til at arbejde med løbende udvikling.
- Kan motivere andre, og har en anerkendende og engageret lederstil.
- Har lyst til at lede personale i forskellige faggrupper sammen med oversygeplejersken.
- Besidder gode samarbejdsevner og interesse for videreudviklingen af en tidssvarende børne- og ungdomspsykiatri, og udviser fleksibilitet i opgaveløsningen.
Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.
Løn og vilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse pr. 1. november 2023 eller snarest muligt efter aftale.
Som speciallæge ansættes du med vagtforpligtigelse. Der er p.t. etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udfærdiger ansættelsesbrev.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Ulla Jørgensen på ulla.joergensen.01@regionh.dk eller chefsygeplejerske Annika Rasmussen på Annika.Rasmussen@regionh.dk.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv, uddannelsesbevis og speciallægeanerkendelse via linket senest den 22. september 2023.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende, dog den 27. september 2023.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Ulla Jørgensen - Adresse
Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri & Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2023 - Regionens jobnr.
251249 - Quick-nr.
452973 - Indrykningsdato
25-08-2023 -
Ansøgningsfrist
22-09-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Ulla Jørgensen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri & Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2023 - Regionens jobnr.
251249 - Quick-nr.
452973 - Indrykningsdato
25-08-2023 -
Ansøgningsfrist
22-09-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Speciallæger i psykiatri der vil stå forrest og behandle patienter i den mest akutte fase
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV
Overlæge | PsykiatriOpslået
25-03-2025Ansøgningsfrist
12-05-2025 -
Har du særlig interesse for patienter med ”ikke-psykose” lidelser? Så søger Psykiatrisk Center Amager dig som overlæge til intensivt døgnafsnit
Region Hovedstadens Psykiatri | Digevej 110, 2300 København
Overlæge | PsykiatriOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
16-06-2025 -
Speciallæge i psykiatri søges til Frederiksberg, Psykiatrisk Center København!
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Overlæge | PsykiatriOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
16-06-2025 -
Vil du arbejde med ANGST og OCD? Speciallæge søges
Region Hovedstadens Psykiatri | Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
12-05-2025 -
Speciallæge søges til udvidelse af Døgninstitutionsteamet ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
Læge & Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
03-06-2025