Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV

Specialpsykolog der vil være med til at sætte standarden og etablere behandlingen i et helt nyt moderne hospitalsbyggeri

Vægter du faglighed højt, og vil du have rig mulighed for at bruge din specialviden, når vi sætter standarden for behandling i moderne rammer på Ny Psykiatri Bispebjerg?

Hvis du har lyst til at gøre en vigtig forskel for patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i vores akutte modtageafsnit, så har vi en unik mulighed til dig.

Vi står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I november 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtageafsnit samt to intensive afsnit er samlet i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2026 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matriklen.

Vi tilbyder

En udfordrende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder på et højt fagligt niveau. Vi tilbyder et attraktivt job i en organisation med fokus på tillid, åbenhed og dialog, og med store muligheder for at gøre en forskel og påvirke fremtidens psykiatri.

Der er ved Psykiatrisk Center København (PCK) et levende forskningsmiljø på internationalt niveau. På PCK er ambitionen en tæt sammenhæng mellem forskning og klinik, så vejen fra ny viden til klinisk praksis forkortes, og så medarbejderne involveres i centrets mangfoldige forskningsaktiviteter. Som universitetshospital varetager vi også studenterundervisning, som er en vigtig del af arbejdet i løbet af semestrene.
 

Det bliver du en del af

Afsnit A2 er et intensivt akut modtageafsnit med 16 senge, som blev etableret i forbindelse med indflytningen til det nye hospital. Personalegruppen er erfaren og afsnitsledelsen er etableret.

Din rolle og ansvarsområder

På A2 arbejder du tæt sammen med afsnitsledelsen om de gode patientforløb af høj faglig kvalitet og får en enestående mulighed for at udvikle kompetencer inden for akut psykiatri. Afhængig af patientsammensætningen vil du også skulle løfte specialpsykologopgaver i den øvrige akutsøjle, dvs. akutmodtagelsen og det andet lukkede modtageafsnit.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Kliniske psykopatologiske undersøgelser, behandling- og forløbsplaner
  • Psykopatologisk diagnostisk udredning
  • Psykologisk behandling

Desuden vil du bidrage til at sikre formidling, vejledning og behandling med henblik på at fremme psykisk sundhed og forebygge følgevirkninger af psykisk sygdom.

 

Løn og vilkår

Løn- og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst.
 

Stillingen er ledig til besættelse efter aftale og aftales nærmere ved ansættelsen.

Har vi vakt din interesse?

Så send os en ansøgning via linket her på siden. Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Lone Baandrup på tlf. nr.: 91 16 59 03 eller på mail: lone.baandrup@regionh.dk.

Ansøgningsfristen er den 29. september 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristens udløb.
 

Vil du vide mere om din arbejdsplads?

Psykiatrisk Center København (PCK) udreder, diagnosticerer og behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Herudover har centeret en række specialområder, der udover de sexologiske lidelser omfatter affektive lidelser, angst, OCD, selvmordsforebyggelse, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, ældrepsykiatri samt militærpsykiatri.

Forskning er højt prioriteret, og der er på centret ansat otte professorer, som varetager hvert sit forskningsområde og leder de forskellige forskningsgrupper.

Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center København på hhv. www.psykiatri-regionh.dk eller www.psykiatri-kobenhavn.dk

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Lone Baandrup
  • Adresse
    Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    251283
  • Quick-nr.
    453097
  • Indrykningsdato
    29-08-2023
  • Ansøgningsfrist
    29-09-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Lone Baandrup
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    251283
  • Quick-nr.
    453097
  • Indrykningsdato
    29-08-2023
  • Ansøgningsfrist
    29-09-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Stilling som neuropsykolog, Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Psykolog med specialfunktion

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
02-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog til Socialmedicinsk Klinik, Afdeling for Socialmedicin, Frederiksberg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Psykolog med specialfunktion

Opslået
01-05-2025

Ansøgningsfrist
30-05-2025