Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Vil du være en del af et fantastisk forskningsmiljø og få erfaring med forskning i en afvekslende hverdag?

Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet søger en klinisk assistent til et 1-årigt barselsvikariat.

Center for Aktiv Sundhed

TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS), under ledelse af Professor Bente Klarlund Pedersen, er verdensførende inden for ”Exercise as Medicine”. CFAS laver translationel forskning med henblik på at udvikle nye træningsformer, der kan bruges i behandlingen af længerevarende sygdomme. Forskningen omfatter både basal, human integrativ fysiologisk, klinisk og anvendt forskning. CFAS er et velrenommeret, internationalt forskningscenter, hvor alle faggrupper arbejder tæt sammen. Høj faglighed og godt arbejdsmiljø vægtes højt. I Cancergruppen arbejder vi med fysisk aktivitet som en del af behandlingsforløbet for kræftpatienter. Vi har fokus på, hvordan træning kan påvirke patienternes fysiske funktion og livskvalitet, forbedre forløbet under og efter kirurgi samt forbedre patienternes tolerance overfor kemoterapi. Vi forsker også i, hvordan træning påvirker kræftceller og tumorvækst.

Arbejdsopgaver

Du vil blive dagligt ansvarlig for to forskningsprojekter; det ene er et kohortestudie, der undersøger forekomsten af kakeksi under førstelinjebehandling for dissemineret cancer i øvre gastrointestinalkanal mhp. at identificere faktorer associeret med udvikling af kakeksi samt at undersøge hvordan tab af muskelmasse påvirker patienternes prognose. Du skal være med til at starte kohortestudiet op og vil derfor kunne sætte dit eget aftryk på projektet. Det andet projekt er et igangværende, klinisk interventionsstudie, hvor vi undersøger gennemførlighed og effekt af struktureret træning kombineret med proteintilskud under førstelinjebehandling ligeledes af dissemineret cancer i øvre gastrointestinalkanal. Begge projekter afvikles i tæt samarbejde med Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet og du vil blive grundigt oplært i alle nødvendige færdigheder. Herudover skal du også fungere som dagligt ansvarlig læge på CFAS’ øvrige projekter. På CFAS vægter vi videreuddannelse højt og din hverdag vil derfor også inkludere undervisning, lunch talks, seminarer og journalclubs.

Vi søger en læge med ret til selvstændigt virke, der:

  • Har interesse for klinisk forskning
  • Har erfaring indenfor ét eller flere medicinske specialer relateret til behandling af kræft (f.eks. onkologi, kirurgi, patologi eller klinisk fysiologi) og/eller erfaring i at kommunikere med alvorligt syge patienter.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Har lyst til at bidrage aktivt til vores fantastiske arbejdsmiljø.
  • Har gode kommunikative færdigheder på både dansk og engelsk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som klinisk assistent på Rigshospitalet/Region Hovedstaden. Løn, pension og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for Yngre Læger, indgået med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Ansættelse pr. 1. november 2023 eller snarest derefter. Stillingen er 1-årig, men andet kan aftales.

Ansøgningsfrist fredag d. 22. september 2023. Ansøgning med CV, kopi af uddannelsesbeviser samt 1-3 referencer skal uploades via linket.

Yderligere information om stillingen og CFAS kan findes på hjemmesiden eller ved henvendelse til:

læge, ph.d.-studerende, Rikke Krabek (rikke.krabek@regionh.dk, telefon: 22534422) eller gruppeleder, Casper Simonsen (casper.simonsen@regionh.dk, telefon: 60116888)

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Casper Simonsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Kirurgi & klinisk fysiologi og nuklearmedicin & Klinisk onkologi & Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2023
  • Regionens jobnr.
    251442
  • Quick-nr.
    453382
  • Indrykningsdato
    05-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Casper Simonsen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Kirurgi & klinisk fysiologi og nuklearmedicin & Klinisk onkologi & Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2023
  • Regionens jobnr.
    251442
  • Quick-nr.
    453382
  • Indrykningsdato
    05-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job