Region Nordjylland

Karkirurgisk Afdeling

Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg

Sygeplejerske med interesse for undervisning og udvikling

Er du vores nye kollega? Har du interesse for undervisning og udvikling? Har du interesse for højt specialiseret kirurgisk sygepleje, prioriterer du høj faglighed og har du gode mono-og tværfaglige samarbejdsevner, så er denne stilling måske noget for dig.



Vi søger en sygeplejerske med UU-funktion, dækkende over undervisning og udvikling. Sammen med chefsygeplejersken og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske skal du være med til at udvikle afdelingen og skabe sammenhæng og synergi mellem uddannelse, undervisning og udvikling.

Undervisning
Du vil blive ansvarlig for, i samarbejde med chefsygeplejersken, at tilrettelægge undervisning med både interne og eksterne samarbejdspartnere med henblik på at understøtte og udvikle det kliniske læringsmiljø for at kompetenceudvikle det sundhedsfaglige personale i afsnittets sygeplejefaglige speciale.

Udvikling
Du vil blive ansvarlig for, i samarbejde med chefsygeplejersken, at etablere, udvikle og fastholde den sygeplejefaglige kvalitet på afsnittet. Endvidere, i samarbejde med den Kliniske Sygeplejespecialist og Post.doc i klinisk sygepleje, at formidle og implementere forsknings- og evidensbaseret sygepleje.


Du vil få ansvar for, i samarbejde med chefsygeplejersken, at hjælpe og styre afdelingens forskellige ansvarsområder og du vil få lov at være med til at udbygge vores samarbejde med vores kommende kollegaer i det nye sengekryds på Nyt Aalborg Universitetshospital.


I Karkirurgisk sengeafsnit V modtager vi elektive, såvel som akutte patienter til undersøgelse, pleje og behandling for arteriosklerose i karrene uden for hjertet og hjernen. Det drejer sig om forsnævringer, tillukninger og udposninger i karrene grundet åreforkalkning. Patienterne behandles dels ved åben kirurgi og dels ved intervention på røntgenafdelingen, herunder opstart af trombolysebehandling.

Patienterne har ofte andre sygdomme, såsom diabetes mellitus, KOL og hjertesygdomme. Desuden har mange patienter sår. Derfor arbejder vi i høj grad med sårpleje- og behandling, såvel konventionel sårbehandling, som med VAC- og PICO-behandling, samt IPC-støvle.

Patientforløbene er meget afvekslende i forhold til indlæggelsestid og kompleksitet i sygeplejen. Vores patienter er typisk indlæggelser á 1-7 dages varighed, mens nogle få har behov for længere tids indlæggelse, dvs. nogle uger. Sygeplejen er som udgangspunkt organiseret som tillempet primær sygepleje, hvor den enkelte sygeplejerske/social- og sundhedsassistent varetager alle sygeplejeopgaver med den enkelte patient. I forbindelse med oplæring arbejdes tæt sammen med anden kollega.

Afsnittet er normeret til 8 senge og har uddannelsesfunktion for sygeplejerskestuderende på alle niveauer og SSA-elever. Plejegruppen er bredt sammensat ift. alder, erfaring og kompetencer. Vi vil den gode sygepleje og diskuterer gerne den sygepleje, som vi udfører og formidler.
Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med vores læger og sekretærer, og vi løfter specialets opgaver i samarbejde og med respekt for hinanden.

I Karkirurgisk dagafsnit modtager og klargøre vi patienter til operation og/eller intervention. Elektive karkirurgiske patienter møder typisk i dagafsnittet 2-4 dage forud for deres operation mhp. indlæggelsessamtale, prøvetagning, lægesamtaler og optagelse af anæstesijournal.
På operationsdagen møder patienterne i dagafsnittet, hvor de gøres klar til operation og først, når patienten er opereret og færdigobserveret i opvågningen kommer de i sengeafdelingen.

I Karkirurgisk Ambulatorium varetager vi primært forundersøgelser og enkelte fysiske postoperative kontrolundersøgelser. Patienter, der kommer til forundersøgelse, er primært henvist fra egen læge med henblik på karkirurgisk vurdering.

I Venesårsambulatoriet varetager vi ambulant diagnostik, behandling og pleje af patienter med problematiske venøse bensår. Patienterne henvises hovedsageligt fra Praksis og Hjemmeplejen, som vi også konfererer og kommunikerer med via telemedicin.   



Dit primære ansættelsessted vil være Karkirurgisk sengeafsnit, men for at understøtte sammenhængende patientforløb og kompetenceudvikling vil der også være funktion i Karkirurgisk dagafsnit. Dette sker ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger.


Vi søger en kollega, der
  • har en relevant videreuddannelse med fokus på klinisk sygepleje og/eller pædagogik, eller har interesse i at tage en sådan
  • har klinisk erfaring
  • har viden, evne og lyst til at udvikle sygeplejen
  • har viden, evne og lyst til at tilrettelægge relevant undervisning i afdelingen
  • har lyst til at arbejde med komplekse patientsituationer
  • har evne til at motivere, engagere og give faglige sparring
  • har evne til at igangsætte processer og opnå resultater på baggrund af samarbejde og koordinering
  • er fleksibel og vil bidrage til at værne om et godt arbejdsmiljø
  • er aktivt reflekterende og vil deltage i at udvikle sygeplejen og patientforløbene
Vi kan tilbyde dig:
  • at blive del af en afdeling med holdånd og et særligt godt mono- og tværfagligt arbejdsmiljø med en anerkendende og respektfuld tilgang til samarbejde samt en kultur, hvor vi er gode til at støtte, sparre og hjælpe hinanden.
  • arbejde i et miljø med høj faglighed med rig mulighed for at erhverve høje kompetencer indenfor kirurgisk sygepleje og ikke mindst sårpleje- og behandling.
  • arbejde hver 4. weekend, dog hver anden hen over sommeren
  • 6-8 vagter fordelt på aften- og nattevagter over en 6 ugers periode
I løbet af det første halve år afholder vi 3 samtaler med udgangspunkt i dit individuelle oplæringsforløb. Hvis du er nyuddannet, kan du også deltage i kursusforløbet ”Godt fra start”. Her kan du læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland og om ”Godt fra start”: https://rn.dk/Genveje/Karriere/Sygeplejerske
 
Stillingen er med fastansættelse og som udgangspunkt på fuldtid og i skiftende vagter. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jf. det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner. Ansættelse er pr. 1/12 2023 eller efter aftale. Vi forventer at holde samtaler i uge 40
 

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så er det dig, der skal være vores nye kollega.
 
Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Henriette Vadsbach Lie på tlf.: 97669475.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Henriette Vadsbach Lie
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2023
  • Regionens jobnr.
    18576
  • Quick-nr.
    453406
  • Indrykningsdato
    06-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Henriette Vadsbach Lie
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2023
  • Regionens jobnr.
    18576
  • Quick-nr.
    453406
  • Indrykningsdato
    06-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Brænder du for akut sygepleje og skal en kommende ansættelse i Akutmodtageafsnit, Aalborg være dit næste skridt.

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
26-03-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til AMK vagtcentralen

Den Præhospitale Virksomhed - Region Nordjylland  |  Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Dialyseafsnittet

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
09-06-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Ambulatoriet for Angst og Personlighedspsykiatri søger sygeplejerske med bred erfaring i sygepleje til patienter med psykiatriske lidelser

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
13-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Bostedet Aars

Specialsektoren  |  Kimbrerparken 42, 9600 Aars
Sygeplejerske

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025