Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Patienttransport-medarbejder i Ambulance Sjælland, Område Syd

Er du Patienttransport-medarbejder og har du lyst til at være med til at opstarte den nye ambulancetjeneste i Region Sjælland, så skal du kigge med her.

Præhospitalt Center hjemtager dele af ambulancetjenesten i Region Sjælland pr. 1. februar 2024. Vi er godt i gang med at ansætte dygtige kolleger og vil gerne reservere en plads til dig.

Jobbet som patienttransport-medarbejder
Som patienttransport-medarbejder er du uddannet til at køre med bevægelseshæmmede borgere samt svækkede og syge patienter, der ikke kan befordres med siddende transport. 

Opgaven som patienttransport-medarbejder er mangeartet: Du sikrer forflytning og komfortabel kørsel af borgere. Det falder dig naturligt at snakke med alle typer mennesker. Du er bekendt med betjening af bevægelseshæmmedes personlige hjælpemidler og kan håndtere patienter ved akut opstået sygdom, færdselsuheld og ulykker. Du har viden om forskellige sygdomstilstande og kan derfor også vurdere, hvis der er brug for yderligere assistance i form af en ambulance.
Du er øvet i at bruge radiokommunikation.

Vi forventer og vi tilbyder…
Erfaring som ambulancepersonale eller anden sundhedsfaglig uddannelse som portør, social- og sundhedsassistent eller lignende er en fordel; ikke et krav.
Du skal have gennemført undervisning i faget: Ikke-behandlingskrævende liggende patientbefordring, som udbydes af flere uddannelsesinstitutioner.

Alle Ambulance Sjællands køretøjer er ambulancer, som kræver stort kørekort. Du skal således have stort kørekort forud for ansættelsen. Dette kan tages på aftenhold. Kontakt Ambulance Sjælland for yderligere information.

Som patienttransport-medarbejder kan du få job mange steder, så hvorfor skal du lige vælge Ambulance Sjælland? 

Fordi vi sammen med dig og dine kolleger vil skabe en virksomhed, hvor medinddragelse er en selvfølge. 
Hvor vi vil gå langt for, at du får ’Ønsket fri’, når du har behov for det. 
Hvor vi har sat et stærkt ledelsesteam med folk, der brænder for at være gode og tilstedeværende ledere. 
Hvor der arbejdes på at få lavet en fælles efteruddannelse i samarbejde med de andre regioner og private udbydere. 
Og hvor du som patienttransport-medarbejder kan forene dit arbejdsliv med dit privatliv. 
Der er tale om et partnerskab, hvor du kan stille krav til os; det er vi rigtig glade for.

Et partnerskab går begge veje og vi stiller derfor også krav til dig.
Du skal have lyst til at være med til at starte Ambulance Sjælland op. Det bliver super spændende. Til tider bliver det hårdt og frustrerende. Og så bliver det helt enormt lærerigt – for os alle sammen.

Du skal også have lyst til at være med til at udfordre ’Vi plejer’; det er forudsætningen for, at vi sammen kan udvikle os og det er der brug for, at vi gør. 

Tag Ja-hatten på og oplever du, at der er ting, der ikke fungerer efter hensigten, så sig det højt til dem, der kan gøre noget ved det. Kom rigtig gerne med forslag til ændringer. På den måde får vi fikset de daglige sten i skoen og vi får en organisation, hvor arbejdsglæde, psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø er noget vi taler om, og hvor du og dine kolleger glæder jer til at komme.

Område Syd
Ambulance Sjælland, Område Syd består af 5 baser i henholdsvis Nr. Alslev, Nykøbing F, Sakskøbing, Maribo og Nakskov. Din arbejdsplads vil blive i Nykøbing F.

Område Syd er ledet af Lars Christensen og Søren Nielsen, som glæder sig til – sammen med dig og dine kolleger – at rykke Ambulance Sjælland ind i fremtiden.

Vi har et stort ønske om, at arbejdsglæden og trivslen er i top. Hos os er der fokus på faglig og personlig udvikling, ligegyldigt hvor du er i din karriere. Så trives du i en til tider travl hverdag med et ønske om nytænkning og arbejdsglæde, og kort vej til ledelsen, så glæder vi os til at høre fra dig.

Kom og spørg
Mange har spurgt, om vi ikke holder info-møder, hvor kommende kolleger - uden for Ambulance Sjællands kommende hjemtagelsesområde - kan få svar på store som små spørgsmål. 

Det vil vi gerne imødekomme og holder derfor info-møder for alle patienttransport-medarbejdere og ambulancefolk på følgende datoer:

Område Nord og de avancerede ressourcer

  • 18. september 2023 kl. 16:00-18:00 på basen i Greve, Lunikvej 4, 2670 Greve (Skolestuen)
  • 05. oktober 2023 kl. 16:30-18:30 på Roskilde Sygehus, Vestermarksvej 16, 4000 Roskilde (mødelokale 1 v. kantinen)
  • 11. oktober 2023 kl. 15:00-17:00 på Holbæk Sygehus, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk (mødelokale v. kantinen)

Område Midt og de avancerede ressourcer

  • 21. september 2023 kl. 17:00-19:00 i Regionshuset, Alleen 15, 4180 Sorø (mødelokale 10)
  • 10. oktober 2023 kl. 16:00-18:00 på PHC i Næstved, Ringstedgade 61, 4700 Næstved (mødelokale Storebælt)

Område Syd og de avancerede ressourcer

  • 19. september 2023 kl. 15:30-17:30 på basen i Nykøbing F, Kringelborg Allé 2, 4800 Nykøbing F. (Skolestuen)
  • 04. oktober 2023 kl. 16:00-18:00 på basen i Maribo

Hold dig opdateret på vores hjemmeside.

Det praktiske…
For at blive omfattet af de indgåede lønaftaler med FOA skal du ansættes i Ambulance Sjælland senest d. 30. november 2023. 
​​​​​​​Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Der er ansøgningsfrist d. 30. september 2023, og vi holder ansættelsessamtaler løbende; dette for, at du og din evt. yndlingsmakker, kan sikre jer en plads på drømmerullet sammen. Så skynd dig at sende en ansøgning; ønskejobbet kan være væk, før du aner.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt sektionsleder Lars Christensen på telefon: 5154 6981 eller sektionsleder Søren Nielsen på telefon: 5154 6980.

Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-medarbejdere, tekniske disponenter samt befordringsservice. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed. 

Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver, særligt da vi på nuværende tidspunkt er ved at hjemtage halvdelen af regionens ambulancedrift. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
 

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalt Center
  • Kontaktperson
    Lars Christensen
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    029448
  • Quick-nr.
    453581
  • Indrykningsdato
    11-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalt Center
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Lars Christensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    029448
  • Quick-nr.
    453581
  • Indrykningsdato
    11-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Social- og Sundhedsassistent til Sterilcentralen, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Social- og sundhedsassistent

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Din unikke chance - mandlig Social- og sundhedsassistent søges til nyt afsnit SL16 på Sikringsafdelingen!!!

Psykiatrien  |  Grønningen 15, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistent

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Pædagogisk personale søges til fastansættelse på Kofoedsminde afd. Stevns.

Socialområdet Kofoedsminde  |  Korsnæbsvej 63, 4673 Rødvig Stevns
Social- og sundhedsassistent

Opslået
16-04-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sjællands Universitetshospital - Sterilcentralen i Køge søger medarbejdere

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Social- og sundhedsassistent

Opslået
04-04-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Social- og sundhedsassistent søges til IVT-team i Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistent

Opslået
16-04-2025

Ansøgningsfrist
13-07-2025