Region Hovedstaden
Nimbusparken 24, 1., 2000 Frederiksberg
Ambulant sygeplejerske til Ældrepsykiatrisk team i Nimbusparken
Dygtig psykiatrisk-somatisk sygeplejerske, som brænder for arbejdet med ældre mennesker til sjældent udbudt fuldtidsstilling.
Vil du hjælpe os med at udføre specialiseret ældrepsykiatrisk sygepleje på et højt fagligt niveau?
En mangeårig kollega går på pension, og vi søger derfor en ny sygeplejerske til vores ældrepsykiatriske team.
Region Hovedstaden har heldigvis besluttet, at vores ældre medborgere skal have det samme tilbud om ambulant behandling som de yngre. Vi er derfor optagede af at udvikle en model, der vil give et F-ACT-lignende tilbud til alle i vores målgruppe. Dette arbejde er kun lige begyndt og giver anledning til rigtig mange overvejelser i teamet, hvor vi afprøver og evaluerer. Oplevelsen er, at vi bliver hørt og har indflydelse på processen.
Teamet arbejder generelt løbende med udvikling, tilpasning og justering i forhold til opgaverne – en ”on-going proces” som alle deltager aktivt i.
Det bliver du en del af
Et meget velfungerende Ældrepsykiatrisk team med kontor i Nimbusparken på Frederiksberg.
Teamet består af 8 sygeplejersker og sammen med 2,5 læger betjener vi mennesker over 70 år, som har brug for en indsats i forhold til at kunne mestre deres liv og komme videre med drømme og mål.
Teamet har ca. 400 patienter, hvoraf ca. halvdelen er bosat på plejehjem og resten i egen selvstændig bolig.
Vi har opdelt byen i 3 kiler udgående fra Nimbusparken, og vi er organiseret med en læge og 2-3 sygeplejersker i hver kile.
Hvad skal du lave?
Mange patienter opsøges i eget hjem/nærområde, men en del kommer også ind til ambulant behandling.
Dit arbejde er kendetegnet af frihed under ansvar, hvor du som kontaktperson for dine patienter refererer til den behandlingsansvarlige læge. Du får et caseload på ca. 50 patienter.
Eksempler på konkrete opgaver:
- Samtaler, hjemmebesøg, udebesøg og netværksmøder
- Koordinering af patientforløb
- Tæt samarbejde med primær sektor
- Dokumentation i Sundhedsplatformen, herunder oplæg til behandlingsplaner
- Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde
- Indgå i undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende
Vores forventninger til dig
Du har meget gerne psykiatrisk erfaring, men har du erfaring fra geriatrien, hjemmesygeplejen, eller bred/anden somatisk erfaring tæller dette også højt.
Ikke mindst holder du af at cykle, idet el-cykler er vores foretrukne transportmiddel, når vi skal rundt i byen.
Derudover søger vi en kollega, der:
- Har erfaring med samarbejdet på tværs af sektorer, da du vil indgå i tværsektorielt samarbejde i og udenfor huset
- Er teamplayer
- Møder patienter og pårørende med fokus på respekt, håb og muligheder
- Er fagligt engageret, fleksibel og kan lide at have flere sideløbende opgaver
- Arbejder selvstændigt, ansvarsfuldt og målrettet
- Tager del i udviklingen af et ambitiøst behandlingstilbud
Hvorfor skal du søge job hos os?
Du bliver en del af et center, der prioriterer udvikling og faglighed.
Vi er en erfaren kollegagruppe med et højt fagligt og socialt engagement, der brænder for patienterne og for at yde den bedst mulige behandling.
Du bliver en del af et stort ambulatorium med omkring 60 medarbejdere, heraf en sygeplejerskegruppe på ca. 20, hvor kvalifikationerne er helt i top.
Du vil opleve hverdagen er præget af dynamik, arbejdsglæde, humor og omsorg for kollegaerne
Desuden tilbyder vi:
Udvikling til den enkelte. Du får supervision indenfor den kognitive referenceramme. Vi giver løbende vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt bl.a. gennem kurser. Se vores mange karrieremuligheder her.
Et godt arbejdsmiljø. Vi har fokus på vores arbejdsmiljø, og du får en høj grad af indflydelse på dit arbejde. Er du nyuddannet eller ny i psykiatrien, vil du få et undervisningsforløb i psykiatrien, der strækker sig over et år – Godt på vej i psykiatrien.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i en fast stilling. Tiltrædelse er den 1. december 2023 eller efter aftale og ansættelse er efter gældende overenskomst.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.
Ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet eller har du spørgsmål til vagtarbejdet, så tøv ikke med at ringe til teamleder Nana Thieme på 38643949.
Søg via linket her på siden senest fredag den 29. september 2023. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Vi forventer at holde samtaler i uge 40 og 41.
Psykiatrisk Center København
Er Danmarks største psykiatriske center, og er fagligt spændende og forskningsstærkt.
Optageområdet udgøres af store dele af Københavns Kommune og hele Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange F-ACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker fordelt på op imod 14 matrikler.
Find flere informationer om Psykiatrisk Center København her.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Nana Thieme - Adresse
Nimbusparken 24, 1., 2000 Frederiksberg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
251547 - Quick-nr.
453588 - Indrykningsdato
11-09-2023 -
Ansøgningsfrist
29-09-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Nimbusparken 24, 1., 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Nana Thieme - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
251547 - Quick-nr.
453588 - Indrykningsdato
11-09-2023 -
Ansøgningsfrist
29-09-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Kan du lide udviklingsopgaver i psykiatrisk praksis, så søger vi dig som klinisk sygeplejespecialist til vores intensive afsnit med subspeciale i affektive lidelser
Psykiatrisk Center Amager | Digevej, 2300 Amager
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
17-04-2026Ansøgningsfrist
15-05-2026 -
Kære sygeplejerske - Vi søger en ny kollega primært til nattevagter
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
SygeplejerskeOpslået
24-04-2026Ansøgningsfrist
08-05-2026 -
Erfaren assisterende afsnitsleder med sygeplejefaglig baggrund til afsnit i Danmarks største retspsykiatriske afdeling
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken, 1 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
24-04-2026Ansøgningsfrist
14-05-2026 -
Sygeplejerske søges til udredningsafsnit 2421 i Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
30-03-2026Ansøgningsfrist
01-05-2026 -
Vil du fagligt lede opbygningen af et nyt psykoterapeutisk behandlingsteam for mennesker med dobbeltdiagnoser?
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
16-04-2026Ansøgningsfrist
06-05-2026