Region Hovedstaden
Maglevænget 36, 2750 Ballerup
Psykolog søges til Psykoterapeutisk ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Spændende psykoterapeutisk stilling med oplæring i flersporet behandling af spiseforstyrrelser i et specialiseret behandlerteam.
Region Hovedstadens behandling af voksne med spiseforstyrrelser er samlet på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor der også findes et dagafsnit, to døgnafsnit og en forskningsenhed for spiseforstyrrelser.
Lige nu søger vi en psykolog med psykoterapeutisk efteruddannelse til psykoterapeutisk ambulatorium for spiseforstyrrelser.
Om ambulatoriet og behandlingsopgaven
I Psykoterapeutisk ambulatorium for spiseforstyrrelser er vi ca. 50 medarbejdere fordelt på 3 behandlerteams og et sekretariat. Ambulatoriet ledes af en ledende overlæge og en afsnitsledende psykolog.
Vores behandling er tværfaglig og flersporet, idet vi varetager ambulant psykoterapeutisk, diætetisk, lægelig og psykofarmakologisk behandling.
Behandlingen i team 1 og 2 har hoved- og regionsfunktion, og er primært gruppeterapi på et systemisk-narrativt grundlag. Behandlingen i team 3 har højt-specialiseret funktion og er primært individuel psykoterapi på et psykodynamisk grundlag.
I alle teams inddrages dertil elementer fra andre metodiske tilgange som f.eks. mentaliseringsbaseret, kognitiv og dialektisk adfærdsterapi.
Vi tilbyder desuden behandling til gravide med spiseforstyrrelse, individuelle behandlingsforløb, afklarende motivationsterapi og stabiliserende forløb til patienter med svære og langvarige spiseforstyrrelser. I mindre omfang tilbyder vi også par- og familiesamtaler, kropsterapi, pårørendearrangementer mv.
Din hverdag og arbejdsopgaver
Du bliver tilknyttet team 1 eller 2, hvor din kerneopgave er psykoterapeutisk behandling med patienterne enten individuelt eller i gruppe.
Udover det kliniske arbejde vil du også indgå i behandlingskonferencer, supervisionsgrupper, teammøder, fællesmøder og undervisning.
Samarbejde med den enkelte patients netværk samt med kommuner og evt. specialiserede bosteder om den rehabiliterende indsats vil også være del af din hverdag. Ganske som du vil få tæt kontakt med dag- og døgnafsnit, når der er behov for mere intensiv behandling.
Du får dermed en varierende hverdag, som bl.a. indeholder følgende opgaver:
- Psykoterapi, individuelt som i gruppe
- Indledende vurderinger og samtaler med ny-henviste patienter
- Afholdelse af netværksmøder og udfærdigelse af div. attester
- Familie- og netværkssamarbejde
- Undervisningsopgaver for f.eks. pårørende, samarbejdspartnere, kollegaer m.fl.
- Deltagelse i igangværende forskningsprojekter og evaluering af behandlingseffekt
Vi tilbyder
- En stilling med rig mulighed for at styrke og udvikle din faglighed indenfor et højtspecialiseret og prioriteret område i psykiatrien.
- En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø, styrkelse af det tværfaglige samarbejde, og at vi møder hinanden og patienterne med nysgerrighed, respekt og ordentlighed.
- En gruppe af engagerede og fagligt dedikerede kollegaer.
- En arbejdsplads som vægter faglig kvalitet og udvikling, bl.a. gennem samarbejde med forskningsenheden, supervision, intern undervisning.
Kvalifikationer
- Du er uddannet cand.psych.
- Du har teoretisk og praktisk erfaring med gruppe- og individuel terapi.
- Det er en fordel, hvis du har forudgående erfaring med spiseforstyrrelser og/eller med psykiatri, men stillingen giver også mulighed for kompetent oplæring fra dine erfarne kollegaer.
- Det er en fordel, hvis du er autoriseret, men det er ikke et krav. Efter nærmere aftale vil der, for ikke-autoriserede psykologer, være mulighed for en plan for autorisation.
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansættelsesprocessen
Søg stillingen ved at sende din ansøgning, cv og relevante eksamensdokumenter via linket her på siden.
Ansøgningsfristen er fredag den 29. september 2023
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, kan du kontakte afsnitsledende psykolog Mia Lind Winther på mail mia.lind.winther@regionh.dk eller tlf. 21520990 eller afsnitsledende overlæge Else Marie Olsen på mail else.marie.olsen@regionh.dk eller tlf. 38645368.
Er du nysgerrig på, hvordan vi arbejder, kan du evt også orientere dig i vores behandlingsmanualer her: Met manual & Gruppebehandling i team 1 og 2
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et moderne universitetshospital med samlet 700 ansatte, herunder ca. 80 psykologer på tværs af de enkelte afsnit. Vores hovedfunktioner er inden for akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. Vi har specialfunktioner inden for spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Læs mere om os på www.psykiatri-ballerup.dk
Du kan også læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på: "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Mia Lind Winther - Adresse
Maglevænget 36, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2023 - Regionens jobnr.
251625 - Quick-nr.
453774 - Indrykningsdato
14-09-2023 -
Ansøgningsfrist
29-09-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 36, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Mia Lind Winther - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2023 - Regionens jobnr.
251625 - Quick-nr.
453774 - Indrykningsdato
14-09-2023 -
Ansøgningsfrist
29-09-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Er du psykolog og vil du arbejde i et specialiseret team for patienter med ikke-psykotiske lidelser? Så har vi stillingen til dig på Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg - Lygten
Psykiatrisk Center København | Lygten 37, 2400 København NV
PsykologOpslået
09-09-2025Ansøgningsfrist
24-09-2025 -
Psykolog til Psykiatrisk Center Københavns intensiv botilbuds døgnafsnit A3 på Bispebjerg matriklen
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
PsykologOpslået
05-09-2025Ansøgningsfrist
22-09-2025 -
Kursusleder til Campus for Psykiatrisk Simulation (CAPS)
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
PsykologOpslået
12-09-2025Ansøgningsfrist
09-10-2025 -
Specialpsykolog til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B195, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
26-08-2025Ansøgningsfrist
21-09-2025 -
Vi opnormerer - Psykologer søges til team for ADHD og Autisme, Psykoterapeutisk Ambulatorium Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
12-09-2025Ansøgningsfrist
26-09-2025