Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske / specialsygeplejerske til Klinik for traumatiserede flygtninge, Psykiatrien Vest, Slagelse og Vordingborg
Klinik for Traumatiserede Flygtninge i Region Sjælland søger en engageret og fagligt dygtig specialsygeplejerske eller sygeplejerske pr. 1. november 2023 eller derefter, 37 timer pr. uge med delt arbejdssted i Slagelse (3 dage) og Vordingborg (2 dage). Så har du lyst til at styrke og udvikle behandlingen af traumatiserede flygtninge samt få en enestående mulighed for at yde sygepleje i en specialiseret ambulant klinik, se med her:
Klinikken behandler primært patienter med PTSD som følge af krigstraumer, tortur og vold i forbindelse med krig og flugt.
Behandlingen er tværfaglig og retter sig mod psykisk og fysisk rehabilitering af traumatiserede flygtninge, hvor de psykiske barrierer, som forhindrer patienten i at kunne deltage tilfredsstillende i familie- og arbejdsliv samt andre sociale sammenhænge, er i fokus.
Vi modtager ca. 260 nye patienter hvert år i Klinik for Traumatiserede Flygtninge.
Klinikken arbejder målrettet med at udvikle og optimere vores patientforløb til gavn for patienterne. Vi arbejder aktivt med målstyring og kvalitetsudvikling, og vi anvender Forbedringstavlen som implementeringsredskab i denne proces.
Klinikken har arbejdet intensivt med at implementere videotolkning som den primære tolkemetode, og vi er i en fortsat proces med at konkretisere pakkeforløb for patientgruppen. 70 – 80% af vores patienter bruger tolk, som er vederlagsfrit.
Vi er i Psykiatrien gået i gang med at implementere Recovery-strategien, hvor vi målrettet styrker samarbejdet mellem patient, pårørende og behandlere i den kliniske praksis.
Hvem er vi?
Vores klinik har regionsfunktion i Region Sjælland, og vi modtager derfor patienter fra alle kommuner i regionen. Vi hører under Psykaitrien Vest og er fordelt på tre geografier med hovedsæde i psykiatrisygehuset i Slagelse og satellitter i Vordingborg og Køge, hvor hver enhed er bemandet med tværfagligt personale, som tilbyder behandling til traumatiserede flygtninge fra Region Sjælland.
Du vil skulle dele din arbejdsuge mellem Slagelse og Vordingborg med 3 dage i Slagelse og 2 dage i Vordingborg, og stillingen er weekend- og vagtfri.
Vi har sekretærer, psykologer, læger, sygeplejersker – herunder en klinisk sygeplejespecialist, socialrådgivere og psykomotoriske terapeuter i vores klinik.
Afsnitsledelsen består af en ledende psykolog.
Arbejdsopgaver
Sygeplejersken har en central rolle i patientforløbet, da patientens første møde med klinikkens behandlingstilbud ofte vil være med en sygeplejerske.
Dine arbejdsopgaver vil primært være
- Førstegangssamtale (journaloptagelse) ifølge Region Sjællands retningslinjer
- Psykoedukative forløb omkring PTSD
- Sundhedsfaglig screening og identifikation af sundhedsmæssige risici.
- Pårørende- og familiesamtaler
- Rådgivning og vejledning omkring livsstil, sundhedsrisici, medicin m.m
- Administration og udførelse af den ordinerede behandling, f.eks. medicinopfølgninger i samarbejde med klinikkens læger
- Bidrage til udvikling af sygeplejefagligheden og traumebehandlingen i klinikken
Kvalifikationer
- Bred klinisk erfaring inden for psykiatri og somatik
- Gerne specialuddannelsen i psykiatri
- Gerne erfaring med traumearbejde, herunder PTSD
- Det er en fordel, hvis du har en traumeuddannelse eller anden relevant efteruddannelse, f.eks. MBT
- Interesse for og gerne erfaring med tværkulturel sygepleje og mennesker med anden etnisk baggrund
- Erfaring med psykoedukation og formidling, gerne med tolk
- Du er i stand til at samarbejde med forskellige faggrupper i det tværfaglige team såvel som til at arbejde selvstændigt i dine patientforløb
- Du er i stand til at opbygge og fastholde relationer med sårbare patientgrupper på alle mentaliseringsniveauer
- Gerne erfaring med eller interesse for kvalitets- og udviklingsarbejde, herunder at anvende Forbedringstavlen som redskab
- Du er reflekterende og bevidst om egne ressourcer og barrierer
- Du er en positiv og god kollega, der vægter et godt arbejdsmiljø højt
Vi tilbyder dig
- Mulighed for at indgå i en spændende klinik, der er i rivende udvikling og gerne vil være førende inden for behandling af traumatiserede flygtninge
- Mulighed for at fordybe dig i et speciale, hvor der hele tiden kommer ny viden og forskning på feltet
- En spændende, udfordrende og enestående patientgruppe
- Mulighed for at udvikle og udfordre dig selv og din sygeplejefaglighed til gavn for patienterne og det tværfaglige samarbejde
- Engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for specialet
- Gode vilkår for personlig og faglig udvikling på et specialiseret fagområde
- Tværfaglig supervision
- En weekend- og vagtfri stilling med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv
Yderligere information
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos enhedsleder Erling Groth på mail ergr@regionsjaelland.dk eller på telefon 23 63 68 95.
Løn og ansættelsesforhold
Er svarende til de overenskomster der er indgået mellem Danske Regioner og den pågældende faglige organisation. Der er mulighed for efteruddannelse både internt og eksternt.
Ansøgningsfrist den 6. oktober 2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 11. oktober 2023
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Erling Groth - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2023 - Regionens jobnr.
029582 - Quick-nr.
453871 - Indrykningsdato
18-09-2023 -
Ansøgningsfrist
06-10-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Erling Groth - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2023 - Regionens jobnr.
029582 - Quick-nr.
453871 - Indrykningsdato
18-09-2023 -
Ansøgningsfrist
06-10-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Flowkoordinator
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025 -
Erfaren eller nyuddannet Sygeplejerske til Kardiologisk afdeling B71, SUH Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Sygeplejerske med kvalitetsansvar til Gynækologi og Barsel på SUH Nykøbing F. Sygehus
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
22-06-2025 -
Sygeplejerske søges til Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrisygehuset i Slagelse
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
07-04-2025Ansøgningsfrist
30-06-2025 -
Dygtig kvalitetskonsulent søges til Staben i Psykiatrien Syd pr. 1. august 2025.
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025