Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Psykolog / specialpsykolog / specialist i psykoterapi til Psykiatrien Vest, Psykiatrisk Klinik Slagelse
Vi søger en psykolog/specialpsykolog/specialist i psykoterapi ved Psykiatrisk Klinik, Slagelse.
Stillingen er på fuld tid (37 timer).
Psykiatrisk Klinik, Slagelse, har til huse i Videnstårnet, der er en del af det moderne psykiatrihospital i Slagelse. Klinikken henhører under Psykiatrien Vest, Region Sjælland.
Psykiatrisk Klinik, Slagelse, er en af regionens psykoterapeutiske ambulatorier. Efter henvisning og udredning tilbydes en kombination af psykiatrisk (medicinsk) og psykologisk behandling i standardiserede pakkeforløb beregnet på patienter med ikke-psykotiske lidelser, herunder angst, depression, personlighedsforstyrrelse og PTSD. (I Slagelse, modsat i Holbæk, tilbydes også behandling for OCD.)
Som psykolog/specialpsykolog/specialist i psykoterapi ved klinikken vil du indgå i et tværfagligt team på 12 medarbejdere bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter og sekretærer.
I klinikken arbejder vi med flere behandlingsformer udsprunget af en kognitiv-adfærdsterapeutisk tilgang, f.eks. dialektisk adfærdsterapi (DAT), skemafokuseret terapi (ST), manualiseret kognitiv adfærdsterapi (CBT), Unified Protocol (UP) og mindfulness. Behandlingsmanualen ”Tilbage til nutiden” indgår som del-element ved PTSD.
Klinikkens virksomhed består hovedsageligt i udredning og klinisk-psykologisk gruppebehandling. I særlige tilfælde, hvor forholdene tilsiger det, kan behandlingen imidlertid tilbydes som individualiseret psykoterapi, men ved brug af stort set de samme begreber, der er styrende for klinikkens gruppevirksomhed. Derudover vil du varetage opgaver inden for assessment og supervision.
Som psykolog/specialpsykolog/specialist i psykoterapi vil du få en stor grad af frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver inden for rammerne af de behandlingspakker, som vi tilbyder vore patienter.
Du vil modtage supervision og vejledning i et omfang, der afspejler dine behov og kompetencer.
Vi søger en psykolog/specialpsykolog/specialist i psykoterapi med følgende egenskaber:
- Lyst til at arbejde både diagnostisk og psykoterapeutisk.
- Lyst til at samarbejde tværfagligt om behandlingen af klinikkens patienter.
- Lyst til at deltage i udviklingen af klinikkens fagkultur – af betydning for både det terapeutiske produkt og arbejdsmiljøet.
- Selvstændighed, klinisk dømmekraft og det fornødne overblik til at organisere patientforløb m.m.
- Tolerant/empatisk holdning til patienter og kolleger, sundt initiativ og stærke samarbejdsevner.
Indhentning af referencer og straffeattest (§22) indgår som en fast procedure i forbindelse med besættelse af stillinger i klinikken.
Yderligere informationer
Ønsker du yderligere informationer, kan du kontakte oversygeplejerske Hanne Larsen eller ledende overlæge Lars Møller på telefon 58 53 64 50.
Ansøgningsfrist ansøgningen sendes via linket senest søndag d. 24. september, 2023.
Samtaler forventes afholdt i uge 39.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst med psykologforeningen.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Lars Møller - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Psykolog, Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2023 - Regionens jobnr.
029585 - Quick-nr.
453874 - Indrykningsdato
18-09-2023 -
Ansøgningsfrist
24-09-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Lars Møller - Stillingstyper
Psykolog & Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2023 - Regionens jobnr.
029585 - Quick-nr.
453874 - Indrykningsdato
18-09-2023 -
Ansøgningsfrist
24-09-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Specialpsykolog/psykolog
Psykiatrien | Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025 -
Psykolog med ansvar for behandling og faglig udvikling
Socialområdet Himmelev | Sofie Madsens Vej 5, 4330 Hvalsø
PsykologOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025 -
Psykolog til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Holbæk
Psykiatrien | Birkevænget 7, 4300 Holbæk
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025