Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Vikar for speciallæge i anæstesi til Dagkirurgisk Afdeling 141 med tiltrædelse den 01.12.23

En af vores anæstesilæger har fået orlov, hvorfor et vikariat er ledigt i 7 måneder, og kan besættes af en afdelingslæge eller overlæge afhængig af kvalifikationer.

Opgaven

Vi søger efter en speciallæge i anæstesi på Dagkirurgisk Afdeling, som kan indgå i vores tværfaglige team og varetage det perioperative forløb for elektive patienter indenfor gynækologi, mavetarm- og ortopædkirurgi.

Vores fokus er på det optimale patientforløb, og det afspejler sig i alt hvad vi laver, fra afdelingens struktur via planlægning til afvikling af arbejdsgange. Vi tilstræber at være nytænkende og innovative indenfor dagkirurgi og har stor succes med at skabe effektive patientforløb. Vi forventer at vores nye kollega sætter et positivt præg på afdelingen og er med til at skabe et godt arbejdsmiljø med høj faglighed og trivsel i centrum.

Som vikar for speciallæge i anæstesi vil du sammen med fire andre speciallæger stå for afvikling af dagsprogrammet. Stillingen er vagtfri med tjeneste i dagtid på hverdage. Cirka en gang ugentlig vil der være lang tjeneste til kl. 20 med efterfølgende afspadsering. Du referer til afdelingens ledelse.

Kvalifikationer

For at kunne søge stillingen skal du være speciallæge i anæstesiologi, gerne med interesse og flair for den dagkirurgiske patient. Mange af vores operationer foregår i regional anæstesi, hvorfor kendskab til anlæggelse af perifere nerveblokader vil være en fordel, men ikke noget krav.

Som person skal ansøgeren være åben med gode kommunikative evner og gode samarbejdsevner.

Om Dagkirurgisk afdeling

Dagkirurgisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital er en selvstændig afdeling, grundlagt i 2012, med 65 engagerede medarbejdere, bestående af 6 anæstesilæger, 55 sygeplejersker, to lægesekretærer samt to hospitalsmedhjælpere.

Afdelingen består af en reception, et opvågningsafsnit med 16 pladser samt seks operationsstuer. Vi opererer årligt ca. 6.600 dagkirurgiske patienter, børn såvel som voksne, inden for specialerne gynækologi, mavetarm- og ortopædkirurgi.

Dagkirurgisk afdeling er et strategisk fokusområde for Amager Hvidovre Hospital, idet udviklingen har vist, at der fortsat er et betydeligt potentiale for at flytte operationer til Dagkirurgisk Afdeling. Det betyder, at vi har et kontinuerligt fokus på at optimere og strukturere patientforløbene. Afdelingen har en høj patienttilfredshed og alle stillinger er besat.

Ansøgning og ansættelsesforhold

Har ovenstående vakt din interesse, så send en motiveret ansøgning og CV senest den 05.10.2023, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 10.10.2023.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger (FAS) hhv. Foreningen af Yngre Læger (FAYL).

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Chefsygeplejerske Jannie Grenaa Nielsen, telefon 2129 9614, mail Jannie.grenaa.nielsen@regionh.dk

Overlæge Laila Reich, telefon 21578560, mail laila.mulla.reich.01@regionh.dk                  

 

 

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær Jeanne Tina Carlsen på telefon 3862 1189 eller via mail.: jeanne.tina.carlsen@regionh.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til [overenskomst xx]. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og [faglig organisation]. [Afsnittet] har p.t. åben mandag til fredag kl. [xx-xx]. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for afsnittets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Jannie Grenaa Nielsen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2023
  • Regionens jobnr.
    251688
  • Quick-nr.
    453928
  • Indrykningsdato
    19-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Jannie Grenaa Nielsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2023
  • Regionens jobnr.
    251688
  • Quick-nr.
    453928
  • Indrykningsdato
    19-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job