Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Sundhedsadministrativ medarbejder

Sæt kulør på dit arbejdsliv i Kardiologisk Afdeling. Vi søger administrativ superstjerne med sundhedsadministrativ baggrund til kardiologisk ambulatorium, Roskilde.

 

Der er noget om snakken, hverdagen er faktisk mere farverig i Kardiologisk Afdeling. Det er ikke bare noget vi siger, men det er noget, vi hører igen og igen fra vores medarbejdere og  2023 vandt vi da også både "Patienternes pris" og prisen for årets medarbejder.

Vi skal bruge en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med højt drive og engagement som spiller en central og synlig rolle i kardiologisk ambulatoriums hverdag. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men timerne er til forhandling.

Lad mig præsentere mig selv, jeg hedder Anita og er måske din kommende leder i Kardiologisk Afdeling, Roskilde Universitetssygehus.

Kardiologisk Ambulatorium er et travlt ambulatorium, med over 120 patienter i fremmøde hver dag. Vi ser patienter som kommer i et almindeligt udredningsforløb, men vi har også en del kontrolpatienter, som bliver fulgt hos os over længere tid. Det kan være patienter med arvelige eller medfødte hjertesygdomme, patienter med hjertesvigt, hjerterehabilitering efter hjerteoperationer, patienter som er i blodfortyndende behandling m.m.

Du bliver en del at et unikt team, hvor du oplever at skulle arbejde i et højt tempo, men humøret er altid i top.

Vi arbejder i et rul, det vil sige ingen dage er ens. Vi har alle vores egne pladser, og mulighed for hjemmearbejdsdage, men arbejdsopgaven kan ændre sig dag for dag.  Dine primære opgaver er: At tage imod patienter i vores skranke, telefon, håndtering af arbejdslister, ekspedering af elektronisk post. Udover de gængse opgaver, der er tilknyttet en stilling i et ambulatorium, har vi alle også specialopgaver – ofte tilknyttet en special diagnose. Kardiologisk Afdeling er en afdeling, hvor det sundhedsfaglige team vægtes højt hos alle faggrupper og der er fokus på at inddrage os i flest mulige opgaver og tværfaglige teams, hvilket giver et udfordrende og spændende arbejdsmiljø, som samtidig er præget af humor og en god omgangstone.

Vores patientgrupper har brug for, at der bliver taget hånd om dem, og her er det altafgørende, at du er rummelig og rolig og er villig til at gøre dit bedste for at hjælpe.

Du oplever, at jeg udøver nærværende, praksisnær ledelse med stor tillid til at mine medarbejdere løser opgaven bedst, når jeg medinddrager dem og giver dem frihed til at handle selv. Mine forventninger til dig er nysgerrighed, positivitet, lyst til udvikling og faglig stolthed. Min souschef i ambulatoriet hedder Katia Rasmussen. Katia er udover at være min højre hånd også lægesekretær og praksisnær driftsleder i ambulatoriet, hvilket gør at du oplever ganske kort vej fra tanke til handling.

I Kardiologisk ambulatorium er dine kompetencer ikke kun et papir, de skal foldes ud i praksis.

  • Er du naturlig nysgerrig, med en positiv tilgang til opgaveløsning?
  • Er du anerkendende i din kommunikation?
  • Sætter du pris på at arbejde på et højt fagligt niveau?

Om du har erfaring, er nyuddannet eller under uddannelse er ikke af betydning, du skal søge alligevel, dog er det en ufravigelig betingelse, at du er uddannet lægesekretær, Sundhedsadministrativ koordinator eller er ved at være færdig med uddannelsen som SAK.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så tøv endelig ikke med at sende en ansøgning – hvem ved måske bliver jeg din nye leder og du kan blive en del at et fantastisk team.

Samtaler forventes afholdt d. 24.10.2023.

Er du blevet nysgerrig, så kontakt ledende lægesekretær Anita Bredahl Christensen på tlf. 47 32 60 03 eller souschef Katia Rasmussen på telefon 4732 6138. Du kan også komme forbi til en kop kaffe i Kardiologisk Ambulatorium.

Sjællands Universitetshospital, Roskilde ligger tre min. gang fra Roskilde station, hvor der er mange tog- og busforbindelser.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Katia Rasmussen
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2023
  • Regionens jobnr.
    029621
  • Quick-nr.
    453941
  • Indrykningsdato
    19-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Katia Rasmussen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2023
  • Regionens jobnr.
    029621
  • Quick-nr.
    453941
  • Indrykningsdato
    19-09-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vi søger en uddannet lægesekretær til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Center for Spiseforstyrrelser, afsnit U2, Roskilde

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
21-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sjællands Universitetshospital søger 2 sundhedsadministrative medarbejdere i Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling.

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Hæmatologisk Afdeling i Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Vestermarksvej 5, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
28-03-2025

Ansøgningsfrist
31-05-2025