Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske til vikariat i Ittoqqortoormiit
Vil du oplevet adventsgudstjenester i den smukke kirke i Ittoqqortoormiit? Så har du muligheden her.
Ittoqqortoormiit Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Sermersooq, hvor Dronning Ingrids Sundhedscenter (D.I.S.) i Nuuk er det største. Ittoqqortoormiit har ca. 360 indbyggere. I sundhedscentret er ansat 2 sygeplejersker, en tolk og en rengøringsassistent.
Sundhedscentret har ikke læge fysisk til stede. Der er dog daglig kontakt til speciallæger i almen medicin i D.I.S., ligesom der konfereres med disse omkring akutte patienter i vagttiden.
Sundhedscentrets opgave er at varetage sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelse og behandling. Der kan i kortere perioder forekomme indlæggelser.
Vi søger en sygeplejerske fra 29. november 2023 i ca. 5 uger. Der finder introduktion sted de første 14 dage. Man vil blive introduceret i forskellige funktioner som eksempelvis at udføre gynækologiske undersøgelser, blodprøvetagning, røntgenoptagelser og ultralydsskanninger.
Der er er tale om et varierende og meget spændende job med gode muligheder for udvikling - både personligt og fagligt.
Vi søger en sygeplejerske, der:
- Har bred erfaring
- Kan arbejde selvstændigt
- Har gode samarbejdsevner og er fleksibel
- Kan lide nye udfordringer
- Gerne kreativt tænkende
Vi tilbyder:
- Introduktion ved overlappende sygeplejerske i 14 dage
- Mange forskellige og spændende udfordringer
- Sparring med afdelingssygeplejersken med base i Nuuk. Herudover er der daglig sparring med speciallæger i Dronning Ingrids Sundhedscenter
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 29. november 2023
Ansøgningsfrist: 20. oktober 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske, Hanne Nyborg, på tlf. +299 34 44 42 samt e-mail: hny@peqqik.gl eller Ledende Regionssygeplejerske, Inuuti Fleischer, på tlf. +299 34 44 20 samt e-mail: inf@peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
29-11-2023 - Regionens jobnr.
23-562 - Quick-nr.
454071 - Indrykningsdato
22-09-2023 -
Ansøgningsfrist
20-10-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
29-11-2023 - Regionens jobnr.
23-562 - Quick-nr.
454071 - Indrykningsdato
22-09-2023 -
Ansøgningsfrist
20-10-2023 (udløbet)