Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Tværfagligt personale til nyt sengeafsnit for psykoterapi

 

 

Vi søger engagerede sygeplejersker, socialpædagoger, ergoterapeut/fysioterapeut og socialrådgiver til Afsnit for psykoterapi, et integreret sengeafsnit og ambulatorium, den 1 december eller snarest derefter til fastansættelse på fuld tid eller deltid efter eget ønske.

Vi er et nyetableret afsnit, hvor vi i nye rammer og med nye målgruppebeskrivelser, tilbyder behandling til patienter med personlighedsforstyrrelse. Vi behandler udelukkende patienter med personlighedsforstyrrelser eller affektreguleringsproblemer. Vi er integreret med tilhørende ambulatorium, hvor behandlingsmetoderne er dialektisk adfærdsterapi (DAT), mentaliseringsbaseret psykoterapi (MBT) og gruppeanalyse.

Afsnittet for psykoterapi har plads til 9 patienter i åbne rammer, hvor sengene åbnes gradvist over efteråret 2023. Behandlingen i afsnittet tager udgangspunkt i miljøterapien, som er tilpasset således, at patienterne under indlæggelse får mulighed for at træne færdigheder for bedre at kunne mestre hverdagslivet. Miljøterapien bliver understøttet af kontaktpersonsystemet, de 10 safewardsprincipper og frontoffice-konceptet, således at der er stor tilgængelighed mellem personale og patienten.

Vi søger personale, der kan arbejde på tværs af sengeafsnit og ambulatoriet, med interesse og erfaring inden for psykiatrien. Patienterne kan have selvskadende adfærd og selvmordstanker, så det er nødvendigt, at du kan udholde et vist lidelsespres fra patienterne.

Vi vægter den personlige del højt. Du tør sætte dig selv i spil i det terapeutiske felt med patienten og med dine kollegaer. Du er vedholdende og tillader dig at være vigtig for patienten i relationen. Du er faglig nysgerrig og har mod på at bidrage til det sociale fællesskab i et nyt fællesskab. Du er tålmodig og kan rumme patienters frustrationer.

Dine opgaver:

  • Varetage kontaktpersonfunktionen
  • Tage del i miljøterapien
  • Deltage i fælles supervision og konferencer
  • Tage medansvar for den faglige udvikling i Afsnit for psykoterapi
  • Varetage ambulatorieopgaver i form af opfølgende individuelle samtaler

Vi tilbyder:

  • Introduktion med andre nye kollegaer
  • Et meningsgivende arbejde under udvikling
  • Undervisning, supervision og temadage

Vi hører gerne fra dig, hvis du:

  • Har en sundhedsfaglig baggrund og/eller anden uddannelse med erfaring inden for psykiatrien
  • Har en stærk fagidentitet og kan arbejde selvstændigt
  • Har gode samarbejdsevner i forhold til kolleger, såvel som patienter og deres pårørende

Om afdelingen:
Afdelingen består af en fælles psykiatrisk akutmodtagelse, der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på ældrepsykiatrisk sengeafsnit, 4 almenpsykiatriske sengeafsnit samt sengeafsnit for psykoterapi. 

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der et ældreambulatorium, demensklinik, oligofreniteam, OPUS, klinik for selvmordsforebyggelse samt psykoterapeutisk ambulatorium. Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.
Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og Den Syddanske Forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft, samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden  www.psykiatrienisyddanmark.dk

Praktiske oplysninger:
Ansøgningsfristen
er den 22/10 Ansøgningen fremsendes elektronisk med relevante bilag til nedenstående link.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25/10.

Ansættelserne er med skiftende vagter i hhv. dag-/nattevagter, eller  dag-/aftenvagtervagter, med weekendvagt hver 3. weekend eller hver 2. weekend efter ønske.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Danske Regioner og faglige organisationer.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne Oversygeplejerske Birgitte Christensen på tlf. 40237633/Birgitte.Christensen.Psyk@rsyd.dk eller Behandlingsansvarlig specialpsykolog Morten Hell 24849997/Morten.Hell@rsyd.dk 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Birgitte Christensen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2023
  • Regionens jobnr.
    226580
  • Quick-nr.
    454156
  • Indrykningsdato
    28-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Birgitte Christensen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2023
  • Regionens jobnr.
    226580
  • Quick-nr.
    454156
  • Indrykningsdato
    28-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.