Region Syddanmark

Region Syddanmark

Engelshøjgade 9 A, 6400 Sønderborg

Overlæge og forsker

En stilling som overenskomstansat overlæge og forsker ved Dansk Gigthospital og Center for Viden om Gigt i Sønderborg er ledig til besættelse 1. december 2023 eller efter aftale. 

Dit primære arbejdsområde vil være det daglige kliniske arbejde i reumatologisk ambulatorium med varetagelse af bl.a. Akut Artrit Klinik, supervision af yngre læger, visitation og administration. Derudover vil du sammen med cheflægen, oversygeplejersken og den lægelige leder af vores Dagenhed der forestår den biologiske behandling, indgå i det kliniske lederteam i ambulatoriet. I det omfang det er nødvendigt vil du indgå i varetagelsen af det stationære arbejde i vores sengeenhed. Derudover vil du komme til at arbejde med projektledelse som led i Gigtforeningens og dens behandlingssteders, herunder Dansk Gigthospitals igangværende strategiske udviklingsarbejde.

I Center for Viden om Gigt vil du tage aktivt del i det videnskabelige og strategiunderstøttende arbejde, herunder i aktiviteter der støtter vidensdeling og netværksdannelse.

Du vil indgå i:
En lægestab, som på nuværende tidspunkt udgøres af 7 overlæger, heraf 1 forskningsprofessor, 1 cheflæge, 1 uddannelsesansvarlig overlæge, samt 7 reservelæger, heraf 2 i hoveduddannelsesstilling og 2 i introduktionsstilling i intern medicin: reumatologi.

Du indgår på lige fod med afdelingens øvrige overlæger i uddannelsen af de uddannelsessøgende læger og forventes tillige at indgå i overlægeberedskabsvagten.

En forskerstab i Center for Viden om Gigt som ledes af en lægelig professor og derudover består af 2 professorer i rehabilitering i delt stilling, en klinisk lektor, 3 postdoc-medarbejdere, 6  ph.d.-studerende, en radiograf, en sekretær, en sygeplejerske, en projektleder og en kommunikationsmedarbejder.

Om Gigthospitalet:
Dansk Gigthospital ejes og drives af Gigtforeningen og er Danmarks eneste specialhospital som udelukkende beskæftiger sig med reumatologiske sygdomme. Hospitalet er endvidere omfattet af frit sygehusvalg og modtager således reumatologiske patienter fra hele landet til såvel stationær som ambulant udredning og behandling.

Gigthospitalet varetager den reumatologiske funktion for Region Syddanmark, og modtager patienter med såvel inflammatoriske som ikke-inflammatoriske lidelser.

Hospitalet har 28 senge og behandler årligt ca. 750 patienter i stationært regi og har derud over ca. 26.500 ambulante ydelser/år indbefattet biologisk behandling, DXA skanninger og ultralydsfunktion.

Hospitalet fungerer som et offentligt sygehus med både ambulante patientforløb og elektive patientforløb under indlæggelse, tillige med akut funktion, tilsynspligt og rådgivning. Dertil kommer de dertilhørende uddannelses-, forsknings- og kvalitetsmæssige forpligtigelser.

Gigthospitalet rummer også Center for Viden om Gigt, som er tilknyttet gennem aftaler med Region Syddanmark og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet (IRS), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SDU). 

Dansk Gigthospital har en veludviklet og kvalificeret opgavedeling mellem læger og sygeplejersker. Der er desuden en mangeårig erfaring med tæt tværfagligt klinisk samarbejde i den reumatologisk rehabilitering af patienter med komplekse reumatologiske problemstillinger under indlæggelse.

Den daglige drift af Dansk Gigthospital forestås af en hospitalschef der også er afdelingens cheflæge.

Der er en omfattende erfaring med dialogbaseret ledelse og en flad ledelsesstruktur samt en stigende uddelegering af driftsledelsesansvar til et tværfagligt ledelsesteam. Ovennævnte organisation giver gode muligheder for spændende udfordringer og indflydelse i et hus der er præget at korte kommandoveje, et entusiastisk engageret personale med fokus på reumatologiske sygdomme og udredning, behandling, forskning og uddannelse inden for disse. 

Gigtforeningen og dens behandlingssteder er i færd med at omsætte en ambitiøs vision om at ”give mere til flere og større effekt for den enkelte” og i den forbindelse er der iværksat flere strategiske projekter der aktuelt tegner udviklingen af arbejdspladsen i form af omlægning af arbejdsgange og udvikling af nye tiltag og tilbud.
Kvalitet:

Gigthospitalet har en veludviklet kvalitets- og sikkerhedsorganisation og ligger med gode resultater i den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LUP) både i de ambulante og de stationære aktiviteter. Gigthospitalet har desuden en veludbygget fokus på brugerinddragelse med etableret brugerråd og med fokus på det gode patientforløb.

Vi lægger vægt på at:

  • vores nye overlæge er speciallæge i intern medicin: reumatologi og brænder for at tage ansvar og tage aktivt del i klinikken og den faglige samt behandlingsmæssige udvikling af reumatologien.
  • du er faglig ambitiøs og visionær.
  • du har lyst til at lede og tage ansvar og bidrage til etablering af nye tilbud og arbejdsgange
  • du er uddannet forsker og har høje faglige kvalifikationer.
  • Du er fleksibel og nem at samarbejde med på alle niveauer. Du er optaget af at bidrage til det gode arbejdsmiljø ved en tydelig, anerkendende og positiv tilgang til kommunikation.

Det vil være en fordel hvis du:

  • har erfaring med projektledelse
  • er engageret i de faglige miljøer

Vi tilbyder:
en attraktiv stilling med store muligheder for at få indflydelse på hospitalets fremtidige udvikling.
en personlig udviklingsplan og/eller supplerende efteruddannelse

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FAS vedr. regionalt ansatte overlæger
 
Ansøgning:
Du bedes fremsende motiveret ansøgning og med bedst mulig dokumentation forholde dig konkret og systematisk til de syv kompetencer i det fremsendte ansøgningsmateriale.

Flere oplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor, ledende overlæge Oliver Hendricks på telefon 73654091 eller mobil 29620172, ohendricks@danskgigthospital.dk.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos lønkonsulent Susanne Berg Steffensen telefon 73 65 40 04.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 24. oktober 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 24. november 2023.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Dansk Gigthospital
  • Kontaktperson
    Susanne Berg Steffensen
  • Adresse
    Engelshøjgade 9 A, 6400 Sønderborg
  • Stillingstype
    Forsker, Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2023
  • Regionens jobnr.
    226773
  • Quick-nr.
    454686
  • Indrykningsdato
    06-10-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Dansk Gigthospital
  • Adresse
    Engelshøjgade 9 A, 6400 Sønderborg
  • Kontaktperson
    Susanne Berg Steffensen
  • Stillingstype
    Forsker & Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2023
  • Regionens jobnr.
    226773
  • Quick-nr.
    454686
  • Indrykningsdato
    06-10-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi søger en overlæge som har lyst til at være med til at videreudvikle reumatologien til gavn for patienterne

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus  |  Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Overlæge  |  Intern medicin: Reumatologi

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
13-05-2025